Bibelmand blandt DRs kannibaler

DR har udnævnt en ny chef for tro og historie. Morten Thomsen Højsgaard kommer fra en stilling som leder af Bibelselskabet. Vil han kunne sætte fokus på tro og kristendom i DR eller vil han blive spist af DRs erfarne, sekulære bureaukrater?

Morten Thomsen Højsgaard, DRs nye chef for tro og historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Danmarks Radio har udnævnt en ny chef for mediehusets dækning af tro og historie.

Det er i sig selv ikke sensationelt, for mediekolossen har chefer talrige som ørkenens sand. Men der er grund til alligevel at spærre øjnene op, for Morten Thomsen Højsgaard er ikke en af DRs sædvanlige rekrutter, men leder af Bibelselskabet. Han har dog også en fortid som forsker i religionssociologi ved Københavns Universitet, som redaktør ved Kristeligt Dagblad og som studievært på DR2.

Hvad er dine visioner for tro og historie i DR?

»Jeg vil styrke fokus på historie og tro. Seerne og lytterne skal blive mere bevidste om, at DR sender rigtig meget godt og varieret stof om tro og historie. Danskernes interesse både for kulturarven og for tidsånden er stigende. Så det er oplagt at lave journalistik på disse emner, som samler og favner borgernes interesser. DR skal lave kritisk journalistik, men også oplyse om alt fra stenalderens levevilkår til religiøse konflikter i det 21. århundrede.«

Du er jo et kristent menneske, som er sluppet inden for murene?

»Der er heldigvis religionsfrihed i Danmark, også for medlemmer af folkekirken som jeg. Men jeg er først og fremmest et fagligt menneske, der tænker i opgaver, kilder og genrer. Det er ikke en missionær, som DR har ansat, men en uddannet forsker og et trænet mediemenneske med ledererfaring, som vil gå seriøst til værks. 78 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken, det giver en såkaldt kritisk masse, der kalder på dækning, som en væsentlig del af samfundslivet.«

Man fristes til at se ansættelsen af Bibelselskabets leder som en reaktion på, at DR i 2012 var udsat for heftig kritik i forbindelse med DRs fejring af den muslimske fest Ramadanen, der afsluttedes med Eid-festen. Er du et slags kristent alibi for DR?

»Jeg kan konstatere, at jeg er blevet varmt modtaget over en bred kam. Men kritik vil aldrig kunne undgås. Ambitionen er og skal dog altid være langt højere end bare at undgå kritik. Vi lever i et globalt samfund, hvor kulturer og religioner i større grad end tidligere krydser klinger. Værdidebatten er intens. Vi har netop brugt 2014 på at diskutere folkeskolens betydning i 200 år og konsekvenserne af nederlaget i 1864 for vores nationale identitet. Alt dette kalder præcis på det, som DR nu gør, ved at styrke fokus på historie og tro.«

Kritiserede selv DR

DR har løbende været udsat for kritik for ikke at gøre nok ud af kristendommen og dens højtider. Kritikken blev meget hørbar i 2012, da DR satte fokus på Eid-festen og inviterede til fest i DR Byen. I 2012 var Morten Thomsen Højsgaard også fremme med kritik af DR og sagde til Berlingske, at DRs dækning var ensidig:

»Der går lidt for meget letkøbt fest, fortryllelse, magi og kameler i den. Det, DR skriver om deres dækning, er for mig at se ikke kvalitetsjournalistik, men kampagnejournalistik med et stort element af eventmageri.«

Det er svært ikke at koble din ansættelse til den heftige debat om DRs fejring af Eid-festen?

»Det gælder for aviser såvel som for mennesker og TV-stationer: Døm aldrig helheden ud fra en enkelt observation. Ramadanen og andre fester for religiøse mindretal er naturligvis relevant stof, som skal være i seriøse medier. En stor gruppe danskere er jo også optaget af alternativ spiritualitet. Den strømning kalder også på journalistisk behandling. Og debatten for to år siden viser bare, at man hele tiden skal være opmærksom på balancen i disse forhold.«

Kritikken gik jo helt konkret på, at DR ikke ofrede samme opmærksomhed på kristensdommen og dens fester som påske og pinse som på muslimernes fest ?

»Der var og er mange lag i debatten. DR skal efter min opfattelse på én gang afspejle det, som de fleste er optaget af, og favne det, som mindretallene foretager sig. Vi taler altså ikke om et enten-eller, men om et både-og.«

Men uden at risikere dit job, så vil jeg bare gerne have dig til at indrømme, at DR fejlede, og at man ikke gav kristendommen samme plads og entusiasme, som man gav islam. Selv minister Manu Sareen (R) udtalte: »Jeg synes, det er fint, at DR fejrer noget for det muslimske mindretal. Men dækningen gav en masse debat, og jeg blev klar over, at kritikerne havde ret i noget, nemlig: »Hvad med de kristne højtider?««

»Jeg gentager: Døm ikke nogen og noget ud fra en enkelt sag. Jeg går ind til arbejdet i DR pr. 1. marts 2015 for at dække ethvert stofområde på en professionelt engageret, kritisk og oplyst måde. Tro spiller så stor en rolle for alt fra mad over seksualitet til børneopdragelse. Lige nu står julen for døren. Over en million danskere går i kirke i dagene omkring 24. december. Her er det naturligt, at landets største mediehus også formidler, hvad der foregår. Og hvordan det har forandret sig gennem årene.«

DRs medarbejdere har set et væld af ledere, og de er jo i årtier blevet rekrutteret blandt sekulære og delvis vestreorienterede medarbejdere. De vil smile venligt til dig og spise dig som en bibelmand blandt kannibaler?

»Lad os nu se, hvem der spiser hvem. De mennesker, jeg har mødt, og de mennesker, der har ansat mig, er imødekommende, og de er klar over, at historie og tro er vigtige stofområder.«

Plads til pluralisme

Historie er også Morten Thomsen Højsgaards ansvar. Og DR lægger op til en kæmpesatsning. Man vil lave en serie på 12 afsnit om danmarkshistorien, som skal være afløseren for de gamle store serier som f.eks. Palle Laurings, Erik Kjersgaards, Leif Davidsens og Poul Hammerichs danmarkskrønike.

Hvordan vil du sikre Berlingskes læsere og DRs brugere, at vi ikke får en omgang kulturradikal fortælling, hvor samarbejdspolitikerne fra besættelsestiden med Erik Scavenius i spidsen gøres til helte, der reddede Danmark i gennem krigen, og 68-generationen gøres til glade oprørere mod det autoritære samfund, mens deres hyldest af totalitære regimer og voldsfascination behændigt fejes under gulvtæppet?

»En klog mand har sagt, at historien findes ikke. Vi har kun de spørgsmål, vi stiller til historien. Sådan vil det også være her. I det 21. århundrede ser vi på danmarkshistorien med nye øjne, med nye spørgsmål, også med nye muligheder for at fortælle, visualisere og inddrage borgerne undervejs. Det bliver fabelagtig godt, er jeg sikker på. Danmark har brug for en ny, stor og bærende historiefortælling i højeste kvalitet, både hvad angår form og indhold. Og DR er og bliver mediet, der kan levere netop det.«

Men vil du have beg på fingrene? Vil du sikre mig, at vi får pluralisme? Så sent som i 2011–2013 sendte DR flere gange historieserien »Store danskere«, hvor en af dem handlede om Erik Scavenius, hvor den indkaldte faghistoriker var den kulturradikale chefredaktør af Politiken, Bo Lidegaard, der ukritisk hyldede Erik Scavenius. Det tyder da ikke på, at pluralismen har indfundet sig?

»Jeg vil sørge for, at der hele tiden er plads til debat og refleksion på redaktionen, så vi sikrer os mod ensidighed eller slagsider. Stof bliver kun mere fængende og vedkommende, når man tør vise og rumme brudfladerne. Sådan har jeg arbejdet som forsker, som avisredaktør og som organisationschef. Og sådan vil jeg også sammen med dygtige kolleger arbejde i DR.«

Og du tror ikke, at de gamle snedige kulturradikale vil sætte dig til livs med fornøjelse?

»Du er meget fokuseret på kulinariske aspekter. Måske er det fordi, vi begge har stor appetit på historien? Men jeg bliver ikke spist. Seere, lyttere og brugere af internettet skal kunne gå på opdagelse i kulturarven og samtidig have plads til debat og pluralisme, det er den ret, jeg gerne vil servere.«