Beton – gråt guld eller billigt discountbyggeri?

Københavns Kommune har afvist stjernearkitekten Bjarke Ingels ansøgning om at få lov til at bygge et 27 meter højt hovedkontor i beton i Københavns Nordhavn. For grimt og ikke miljøvenligt, siger politikerne. Men er det sandheden om det udskældte byggemateriale beton?

Arkitekt Lene Tranberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Jeg undrer mig over, at man kaster sig over lige præcis det her projekt«

Arkitekten Lene Tranberg, partner i Lundgaard & Tranberg, der står bag prisbelønnede byggerier som Skuespilhuset, Tietgenkollegiet, SEB Bank og Axel Towers, er overrasket over debatten om BIGs projekt.

»Det er fint at være kritisk, men så er der rigtig meget andet, man kunne være meget mere kritisk over for. Jeg undrer mig over, at man kaster sig over lige præcis det her projekt,« siger hun.

»Jeg synes, det ser lovende ud – og spændende at prøve at dyrke det materiale, som vi allesammen står på, og som efter min mening gennem tiden har fanget arkitekturens essens på den mest vidunderlige måde. Hvis vi ikke skulle kunne lave noget af beton, var vi ilde stedt.«

Det unikke ved beton er ifølge Lene Tranberg især, at det kan antage så mange forskellige udtryk.

»Det afhænger kun af, hvordan man bruger materialerne. F.eks. om man støber overfladen, så den ikke er for porøs i forhold til det klima, vi har. Vi ser mange eksempler på beton, der bliver meget anløben og rustik. Men det kan også være en pointe i sig selv, at betonen går i ét med naturen. Et fint eksempel er Siedlung Halen i Schweiz, skabt af gruppen Atelier 5, hvor betonen nærmest er overtaget af planter og træer.«

Det særlige ved beton er også, forklarer hun, at den kan flyde.

»Det betyder, at du kan støbe det i alle mulige former. Le Corbusier skabte i forrige århundrede nogle af de mest beåndede huse i Frankrig, bl.a. La Tourette, i beton. Jørn Utzon arbejdede også i beton – hele hans parlament i Kuwait er lavet i beton. Herhjemme er Erik Christian Sørensens vikingeskibshal i Roskilde et af de mest poetiske og samtidig mest brutale eksempler. Det har den dobbelthed i sig, som gør materialet lige præcis til det formål fuldstændig perfekt.«

Det betyder imidlertid ikke, at beton skal bruges til hvad som helst, understreger Lene Tranberg.

»Der har været en nærmest hjernedød tendens til at ville gøre alting til betonsystemer. Der er mange byggerier, hvor man lige så godt kunne bruge noget andet,« siger hun.

»Fremtiden vil måske løse det, fordi betonen bliver så dyr – bl.a. fordi det grus, man skal bruge, er nærmest utilgængeligt i dag. Derfor skal vi være meget mere omhyggelige, når vi vælger materiale. Hvis betonen ikke skal stå særligt længe, bliver den for dyr at skabe. Til gengæld kan den stå rigtig længe, hvis vi bare behandler den ordentligt.«

Arkitekt Lene Tranberg fremhæver Vikingeskibshallen på Vikingeskibsmuseet i Roskilde som både »poetisk og brutal«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

»Jeg synes slet ikke, at vi er der i diskussionen, hvor vi skal ekskludere et vigtigt materiale«

Hvis man spørger Thomas Juul Andersen, faglig leder og arkitekt MAA på Teknologisk Institut om beton er et bæredygtigt materiale, får man et både og.

»Hvis man medregner materialets levetid, og ikke bare selve produktionen, bliver betons CO2-aftryk mindre og mindre som tiden går, fordi det er meget bestandigt og kræver meget lidt vedligeholdelse. Produktion af beton er forbundet med et relativt højt CO2-aftryk, især fordi cementproduktion kræver et stort energiforbrug til opvarmning ved høje temperaturer,« forklarer han.

»Der er fortsat brug for, at der bliver forsket i grønnere betonproduktion, hvilket der også gøres i dag eksemplevis gennem projektet Grøn Beton, samtidig med at betonindustrien bevarer sit fokus på genanvendelse, hvor betonen nedknuses og genbruges i ny beton. Så jeg synes slet ikke, at vi er der i diskussionen, hvor vi skal ekskludere et vigtigt materiale på grund af et relativt højt CO2-aftryk i selve produktionsfasen.«

Hvad skal man være opmærksom på, hvis man vil bygge i beton på offentlige steder?

»Beton har en spændende kulturhistorie med store værker som Guggenheim-museet i New York og operaen i Sydney, men materialet har mange muligheder, flere ansigter. Det kan antage enhver form, hvadenten man støber eller 3D-printer, hvilket er det sidste nye.  Betonen kan tilpasse sig de scenarier, den skal bruges i. I et havnemiljø vil man måske gerne have noget råt a la gamle siloer, mens man i andre sammenhænge kan lave beton med indbyggede grafiske elementer, » siger Thomas Juul Andersen.

Arkitekt Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut. Fold sammen
Læs mere
Foto: Teknologisk Institut.

Man skal være opmærksom på alle de muligheder, der findes, og det er synd, at den for ofte bliver anvendt i uinspirerede standardiserede kasseformer, synes han. 

»Betonen vil ud og have alle de levende udtryk, den rummer, som man ser i det i arktitektfirmaet Forsters elefanthus i Zoologisk Have. Eller i Zaha Hadids tilbygning til museet Ordrupgaard, hvor tag, vægge og gulv går ud i et.«

Når betonen har haft et urimeligt renommé, skyldes det ikke midnst 1970ernes betonkvarterer.

»De kvarterer udsprang af boligmangel og af en særlig arkitektonisk ideologi, hvor man ville skabe store grønne områder mellem boligblokkene. Men den stil er med rette udskældt, fordi det jo ikke blev til rare steder at bo. De grønne områder kom ikke til at fungere som tænkt, og blokkene var ikke særlig interessante at bo i.«

Den irakisk-britiske stjernearkitekt Zarah Hadids tilbygning til museet Ordrupgaard fremhæves som et stykke vellykket betonarkitektur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.

»Beton har nogle store æstetiske kvaliteter, men det kan også være grimt, hvis man ikke tænker sig om«

Jørgen Hegner Christiansen, der er arkitekt og forfatter til bogen »Dansk betonarkitektur«, der udkom sidste år, afviser, at beton er skadelig for miljøet og klimaet.

»Beton er lavet af cement, grus og vand, som jo er naturligt forekommende materialer. Det er også genanvendeligt og kan bruges til ny beton, så man kan ikke sige, at det ikke er bæredygtigt,« siger Jørgen Hegner Christiansen, der heller ikke mener, at beton er et særligt dårligt materiale, når man taler om isoleringsevne og varmeforbrug. Det er helt afhængigt af, hvordan man bruger materialet, siger han.

Arkitekten Jørgen Hegner Christiansen har skrevet bogen »Dansk betonarkitektur«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

»Beton har nogle æstetiske problemer som materiale, men det er man kommet udenom, når man arbejder med at farve, slibe og polere det. Et godt eksempel er Elefanthuset i Zoo i København, som er tegnet af den berømte engelske arkitekt Norman Foster. Det er er bygget i beton, som er støbt på stedet og indfarvet i en gulrød farvetone. Det gjorde han for at bygningen skulle falde ind i omgivelserne, bl.a. det gamle elefanthus, som han ville bevare. Dér kan man se et godt eksempel på, hvordan beton kan ældes med ynde. Det er meget vellykket,« siger Jørgen Hegner Christiansen.

Han peger også på Kvæsthusmolen med den underjordiske parkeringskælder i København ved siden af Det Kongelige Teaters Skuespilhus som et fint eksempel på, hvordan man kan bruge beton som et æstetisk element.

»Her har man på selve molen skabt nogle meget fine rilleformede overflader, som indgår i kompositionen på en meget smuk måde. Det er meget raffineret,« siger Jørgen Hegner Christiansen.

Ofelia Plads på Kvæsthusmolen, som blev indviet i 2016, leger raffineret med betonens overflade, mener Jørgen Hegner Christiansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Han siger, at beton er et ret levende materiale, som kan bearbejdes og påvirkes på mange måder, bl.a. med indfarvning, bearbejdning, patinering og sammensætning med andre materialer. Han kalder beton et godt byggemateriale med mange arkitektoniske muligheder for formgivning, hvilket man bl.a. kan se i Bagsværd Kirke, der er tegnet af Jørn Utzon og bygget i beton.

»Det er et smukt eksempel på, at man af beton – og kun beton – kan lave et fremragende kunstværk. Utzon har formet det hvælvede loft og lysindfaldet i kirkerummet på en meget naturlig måde. Det er umådeligt flot. Han bruger materialet til det yderste i søjler, ydervægge, alter og prædikestol,« siger Jørgen Hegner Christiansen.

Når mange forbinder beton med noget råt og grimt, så hænger det sammen med de store betonbyggerier fra 60erne og 70erne, siger Jørgen Hegner Christiansen.

»Beton har nogle store æstetiske kvaliteter, men det kan også være grimt, hvis man ikke tænker sig om. Det så man i de store mastodontbyggerier fra 70erne, hvor det bare drejede sig om at få så mange kvadratmeter bolig som muligt for pengene. Her brugte man beton som et billigt, godt og holdbart materiale, men man så helt bort fra, hvordan det ville se ud efter 30 eller 40 år, og det kan man ikke tillade sig i dagens byggeri. Beton er ikke et vedligeholdelsesfrit materiale, og hvis byggeriet ikke er konstrueret ordentligt, vil armeringen ruste, og betonen vil begynde at skalle af,« siger Jørgen Hegner Christiansen.

Elefanthuset i Københavns Zoo er tegnet af Norman Foster – og konstrueret i beton. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen.