Beslutningstageren

Hun er hverken bange for beslutninger eller konflikter. DRs nyudnævnte programdirektør, Mette Bock, beskrives som en skarp analytiker med mod på forandringer og kærlighed til kulturen.

Mette Bock kommer til DR fra en stilling som prorektor på Aarhus Universitet. Hun er 50 år gammel. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Da hun ankom til JydskeVestkysten, troede de, at hun var sekretæren.

Fire år senere havde Mette Bock ændret avisen til et medie­hus. Samme år modtog hun en pris som landets bedste kvindelige erhvervsleder.

Hun beskrives som en af de mest skarpe, analytiske og succesfulde chefer, landet endnu har haft. Og selvom toppen af Aarhus Universitet begræder tabet af deres dynamiske prorektor, ønsker rektor Lauritz B. Holm-Nielsen hende alt muligt held og lykke.

»Mette er utrolig skarp, hurtig og konsekvent. Man ved altid, hvor man har hende, for når hun har truffet en beslutning, så står hun altid ved den,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen.

Han tøver ikke med at placere Mette Bock midt i den danske højskoletradition.

»Hun brænder for samfundsudviklingen, for sit land og for sin kultur. Hun tror på argumentets kraft og er ikke bange for at bruge det i en diskussion. Hun fører sine meninger igennem og forsøger at finde løsninger.«

At tage magt
Mette Bocks vej til Danmarks Radio er bestemt ikke lige. Med to akademiske uddannelser som henholdsvis cand.scient.pol. og mag.art.filosofi er den teoretiske ballast solid.­

Hun har været programchef i Dansk Management Center og direktør i Muskelsvindfonden, inden hun overraskede ved at skifte til journalistpraktikant på Jyllands-Posten til en lavere løn, end hun var vant til.

Efter nogle år som konsulent dukkede Mette Bock op som ansvarshavende chef­redaktør på JydskeVestkysten i 2002. I de kommende år gik den gamle avis fra broad­sheet til tabloid. Man opkøbte en radiokanal og begyndte at udkomme i flere udgaver.

Det var netop dette store arbejde med at forvandle en stagneret lokalavis til et multimedialt mediehus, der udløste Veuve Cliquet-prisen som årets kvindelige erhvervsleder i 2006: »Magt er ikke noget, man får. Det er noget, man tager,« udtalte Mette Bock ved ­samme lejlighed.­

»Hun har mange spændende tanker om, hvordan man klarer sig som kvinde på toppen af den mands­dominerede medieverden. Det er hun meget bevidst om,« fortæller redaktør Pernille Tranberg, der kender Mette Bock fra kvinde­netværket Kabinettet.

Sindssyg voldgift
Måske er det evnen til at stå ved sine beslutninger, der også har gjort Mette Bock til en omdiskuteret skikkelse.

Hendes tid på JydskeVestkysten var ikke gnidningsfri, og i 2005 gik bølgerne højt. Det var dengang, da den daværende chefredaktør bad medarbejderne om at acceptere lønstilstand. Svaret var arbejdsnedlæggelser, der fik chefen til at true med massefyringer. Så kom det faglige møde, hvor en ansat omtalte Mette Bock som »tiltagende sindssyg«, mens andre beskyldte hende for at »skyde personalet ned bagfra«.

Svaret kom prompte:

»Hvis jeg skyder nogen, så gør jeg det forfra,« svarede Mette Bock.

»Der var mange konflikter i den periode. Mette var gal, for hun følte, at medarbejdere svigtede vores fælles projekt ved at nedlægge arbejdet. Men jeg følte, at hun tacklede situationen så godt, som hun kunne. Jeg var enig med hende hele vejen,« husker Peter Orry, der som journalistisk chefredaktør var Mette Bocks næst­kommanderende.

»Jeg synes faktisk, at Mette er god til at lytte. Det er ikke altid, at andres argumenter får hende til at ændre mening, men det behøver man heller ikke at gøre for at være en god chef,« siger Peter Orry.