Sangene sidder løst på Bertel Haarder. I sine 35 år i dansk politik er Venstres nestor blevet berømt - nogle vil mene berygtet - for at kunne ryste en sang ud af ærmet til næsten enhver lejlighed. Ofte på rekordtid og med bid og brod til både venner og fjender. Ikke mindst Bertels årlige julesang om livets gang på Borgen - og i verden - det forløbne år er blevet en tradition, der ses frem til og synges med på - og ikke kun i Venstre.
Gennem årene er det blevet til mellem 200 og 300 lejlighedssange fra Bertel Haarders hånd. 88 af dem har han nu samlet i bogen »Bertels bedste«, hvor de kædes sammen af af minder, kommentarer og anekdoter fra et langt liv i politik.
Hvordan kom du i gang med at skrive lejlighedssange? Og med at skrive lejlighedssange fra det politiske liv?
»Det begyndte på studenterkollegiet i Aarhus, hvor jeg blev valgt til køkkeninspektør på et løfte om flere og bedre fester. Så måtte jeg jo gøre noget for at opfylde løftet, og jeg skrev fire eller fem sange til den første fest, hvor jeg lavede sjov med kollegianerne og deres idoler.«
Hvad kræver en god lejlighedssang?
»Som jeg skriver i indledningen til bogen: Det er ikke nok, at den rimer. Den skal have morsomme, overraskende eller rammende pointer, og derfor kan det være en fordel at skrive den bagfra. Man må gerne lave nye ord (som Jeppe Aakjær var berømt for), og der må meget gerne »klovnes« og »fjolles«, så enhver højtidelighed forsvinder. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis sangen skal glæde en konfirmand eller nogle nybagte forældre.«
Hvad er det sværeste ved at skrive lejlighedssange?
»Det vigtigste er harmonien mellem tekst og melodi. En dårlig sang kan løftes gevaldigt af en fyrig melodi. Ud med »Der bor en bager« og »Jeg er havren«, medmindre man bevidst vil skrive en sang, der er morsom, fordi den er forfærdelig og talentløs! Og så har jeg et par fiduser til sangskrivere: Vælg melodier med lange linjer, for eksempel »Flickorna i Småland«, eller med omkvæd som i »Jeg plukker fløjsgræs«, så sangen kan blive en slags »tema med variationer«.
Hvis nu nogen ikke kender de nævnte melodier og versemål, så kan de Googles, så man både kan finde de originale vers og melodierne. Man skriver bare overskriften eller en stump vers, så kommer det hele frem. For eksempel Kim Larsens herlige melodier, som er meget anvendelige.«
Hvem er det sjovest at skrive om, politiske venner eller modstandere?
»Mine sange gør grin med alt og alle, også mine egne regeringer og partifæller og mig selv. Det er meget sjovere, end når jeg laver sjov med politiske modstandere. Det er nok derfor, min årlige julesang synges i alle partier! Jeg elsker at gøre nar af amerikanske præsidenter, af Berlusconi, Putin og Xi Xin Ping, af »Little Rocket Man« - Kim Jong-un - o.s.v.«
Er der nogen, der er blevet virkelig fornærmede over noget i dine sange?
»Ja, der var en partifælle, der blev dødeligt fornærmet. Måske er det derfor, han ikke er partifælle mere! Men jeg siger ikke, hvem det er.«
Er der noget, du har fortrudt, du har skrevet i en sang? Eller en hel sang, du har fortrudt?
»Ja, jeg fortæller i bogen, hvordan jeg kom til at lægge navn til en forfærdelig kollegiesang, som i virkeligheden var skrevet af en, der hed Børge. Jeg havde blot fået versefødderne til at passe. Den endte på forsiden af et studenterblad 20 år senere, da jeg var blevet undervisningsminister! Det krænkede min ære, at den var så uendeligt talentløs! Og plump!
Jeg skulle nok heller ikke have skrevet Malmø-sangen om integration og alt det, man kan få i Malmø, billige biler - og villige ægtefæller, hvis man ikke på anden måde kan få dem ind i Danmark. Den var grovkornet og blev misbrugt af de radikale i en valgvideo i 2005. Men den gjorde jo grin med min egen politik som integrationsminister. Men de sippede og snerpede radikale havde selvfølgelig ikke sans for humor!
Det tjener til min undskyldning, at sangen blev skrevet på mindre end en halv time under en havnerundfart på vej til en VK-middag! Den blev indtelefoneret til mit forkontor og kørt ud til restauranten.«
Hvilken sang er du specielt glad for? Og hvorfor?
»Den allerførste sang i bogen er forsynet med et billede af »Donald Trump« og mig på Times Square i New York, hvor jeg giver ham gode råd, som han i øvrigt senere fulgte i forhold til Kim Jong-un! Jeg havde jo set ham holde brandtalen med »Fire and Fury« på FN s generalforsamling om »Little Rocket Man who is on a suicide mission for himself!« Frygteligt at høre på, men også ustyrligt komisk. En gave til en sangskriver!
Ligesom markante danske politikere som Søren Pind, Uffe Ellemann og i sin tid Erhard Jacobsen, der galpede så meget op, at han havde solbrændt drøbel!«
»Bertels bedste - fortællinger og sange fra Borgen« udkommer 24. oktober på Lindhardt og Ringhof. 264 sider, 199,95 kr.
Mød Bertel Haarder på BogForum lørdag 27. oktober kl. 16.45, hvor han giver smagsprøver på »Bertels bedste« sammen Lindhardt & Ringhofs pressechef, Søren Anker Madsen - og publikum.