Berlingskes seriepanel slås om Arvingerne

»Serier vi ser«-panelet diskuterer i dag det andet afsnit af DRs »Arvingerne III«, som filmredaktør Kristian Lindberg giver fem ud af seks stjerner, mens teaterredaktør Jakob Steen Olsen vender tommelfingeren nedad.

 

Hvordan det kan hænge sammen, afsløres i TV-studiet, hvor også B-redaktør Thomas Conradsen giver sit besyv med.

 

Desuden ser panelet på første afsnit HBO Nordics nye 1800-tals drama »Taboo«, der har den intense skuespiller Tom Hardy i den altdominerende hovedrolle, men som også er fuld af fine skuespillere i birollerne.

 

Den danske Forbrydelsen-instruktør Kristoffer Nyholm har instrueret det første afsnit, der lægger op til et gådefuldt drama fyldt med atmosfære.