Berlingskes musikredaktør: Festivalernes aflysning er lige så trist som forudsigelig – men den politiske håndtering har været under al kritik

Den danske festivalsommer er for andet år i træk aflyst af coronarestriktioner. Hvorfor har festivalerne skullet vente så længe på svar, spørger Berlingskes musikredaktør?

»De konkrete rammer og udmeldinger har været alt for længe undervejs,« skriver Berlingskes musikredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

De fleste af os havde nok set skriften på væggen, og i nat kom så det endelige dødsstød. De store danske musikfestivaler bliver heller ikke til noget denne sommer. I hvert fald ikke i den form, vi kender. Det står klart efter, at Folketingets partier i nat blev enige om rammerne for den videre genåbning af Danmark.

Frem til 1. august må der maksimum samles 2.000 deltagere til udendørs arrangementer. Herfra hæves loftet fra 1. august til maksimum 5.000 deltagere. Med krav om coronapas, sundhedsplaner og sektionsinddelinger af publikum i begge faser. Endnu en ny fase med et loft på 10.000 deltagere kan komme på tale, når det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvornår vides ikke.

Således de kolde fakta. Rammerne følger i det store hele de anbefalinger, som en ekspertgruppe kom med for over to uger siden. Allerede dengang så det sort ud, men festivalerne har reelt været handlingslammede, da mulighederne for kompensation har stået og faldet med den endelige aftale.

»Jeg kan godt forstå, hvis de føler sig tarveligt behandlet fra politisk hold.«


Særligt for forsommerens store festivaler som Roskilde Festival, NorthSide, Tinderbox, Heartland og Copenhell har den nølende politiske håndtering lignet en farce. Intet i ekspertgruppens anbefalinger tydede på, at det ville blive muligt at afholde sommerens festivaler. Alligevel har festivalerne skullet holde stand og – i hvert fald nominelt – fortsætte arbejdet med at arrangere deres festivaler. Vel vidende at de var mere eller mindre dødsdømt. Jeg kan godt forstå, hvis de føler sig tarveligt behandlet fra politisk hold.

Genåbningsplanen vil med få undtagelser betyde aflysningen af endnu en festivalsommer. Det er et kæmpe tab. Både for alle os – verdens måske mest festival-elskende folk – der dyrker musikken, kulturen og fællesskabet foran scenerne. Men i særdeleshed også for hele det vidtforgrenede net af kunstnere, arrangører, foreninger, frivillige, virksomheder og organisationer, der på hver sin måde bidrager og i mange tilfælde er dybt afhængige af festivalerne.

Kunne aflysningerne være undgået? Måske ikke. Det er klart, at en global pandemi gør det meget svært at stuve tusindvis af (berusede) mennesker sammen på meget lidt plads. Håbet er dog blevet holdt i live af den gunstige udvikling i smittetallene herhjemme og et optimistisk vaccinationsprogram, der siden har ramt nogle ærgerlige bump på vejen.

Det, der står tilbage, er imidlertid regeringen og Folketingets fodslæbende håndtering af forløbet. De konkrete rammer og udmeldinger har været alt for længe undervejs. Der er tale om store og ofte komplekse arrangementer, som kræver lang tid og mange ressourcer at planlægge. Og som har en kæmpe social, kulturel og økonomisk betydning for rigtig mange danskere.

Alt dette lades der hånt om, når man fra politisk hold har ladet festivalerne vente så længe på en afklaring. Skønne spildte kræfter til ingen verdens nytte. Det ligner næsten politisk arrogance, når så centrale kulturbærende institutioner nedvurderes på så eklatant vis. Specielt når man allerede i marts var fremme med den helt store klaphat og gav grønt lys til 12.000 på lægterne til Danmarks hjemmekampe ved EM i fodbold i juni.