Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Udvendig ligner Staldgade 29 i Den Brune Kødby med sine snavsetgule mursten og sorte tagplader stadig til en vis grad det, den var engang: Nemlig en stald midt i storbyen og et vigtigt led i den rationelle kødforsyning fra land til by, der var muliggjort med anlæggelsen af Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde i 1847.
Når kreaturerne kom ind med toget, blev de opstaldet i Staldgade, inden de blev trukket til slagteriet i Øksnehallen og kødet udbudt på Halmtorvet.
Men der er sket meget siden 1920erne, da de sidste stykker kvæg forlod Staldgade 29. I de forløbne år har bygningen været brugt til småindustri, bl.a. et tarmrenseri, siden til børnekulturcenter, ungdomsklub og billedskole, inden Københavns Musikskole rykkede ind i 2006.
Musikskoleleder Ebbe Lund Nielsen tager imod og viser begejstret rundt.
»Vi overtog en tom skal, og det har givet os mulighed for at indrette os præcis, som vi gerne vil have det,« siger han.Hele vejen rundt i yderkanten af den 1.800 kvadratmeter store bygning er der indrettet øvelokaler i forskellig størrelse og til forskellige formål – soloundervisning, sammenspilsgrupper og småbørnsundervisning. Her har eleverne fra det musikalske grundkursus, MGK, også deres egne lokaler.
»Alle lokalerne er indrettet med »flydende gulve«, dvs. at de hviler på et tykt lag rockwool, som forhindrer lyden i at forplante sig til de øvrige lokaler,« forklarer Ebbe Lund Nielsen.
Også væggene er lydisolerede, så man i teorien kan spille hård rock i det ene lokale og violin i nabolokalet uden at blive forstyrret. Desuden er lokalerne udstyret med profilerede vægge og loftsplader af hensyn til efterklangstiden.
Alle øvelokaler har direkte adgang til det store højloftede fællesrum, hvor de gamle staldbygningers loftskonstruktion og ovenlysvinduer er bevaret. Her kan man sidde med sin computer og læse lektier inden musiktimen, og her er der også mulighed for at stille en scene op og holde mindre koncerter og andre fællesarrangementer.
Midt i bygningen ligger musikskolens stolthed, koncertsalen med plads til 300 mennesker, formet som en dobbeltkrum selvstændig bygning i bygningen og beklædt med taglagte aluminiumsplader.
»Vi kalder den bæltedyret,« siger Ebbe Lund Nielsen og lægger kærligt en hånd på den sølvblanke ydervæg.
Indenfor er koncertsalen malet sort og beklædt med vandrette træribber, der kan regulere efterklangstiden alt afhængig af, om her skal spilles rock, kammermusik eller synges korsang. Desuden er salen udstyret med alskens lys- og lydgrej, der også gør den velegnet til f.eks. teater og udstillinger.
Konkurrencen rykker tættere på deltagerne
I weekenden 26. og 27. april rykker Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence ind i Københavns Musikskole med 100 unge talenter, der dyster med hinanden – og ikke mindst sig selv.
Efter at konkurrencen i flere end 40 år – lige siden starten i 1972 – har været holdt på Danmarks Klassiske Musikkonservatorium, har arrangørerne nu besluttet sig for at prøve noget nyt.
»Der er flere grunde til, at vi skifter lokalitet,« siger konkurrencens praktiske koordinator, Siri von Essen.
»Den vigtigste er, at vi ønsker at være tættere på vores målgruppe, børn og unge, og være med til at fremhæve de muligheder, der er for at spille musik som helt ung. Desuden har selve huset den fordel, at vi er samlet på én etage, hvilket vil bringe både deltagere, forældre og dommere tættere sammen. Endelig er beliggenheden tæt på Københavns Hovedbanegård en fordel for de deltagere, der kommer langvejs fra.«
Københavns Musikskole har allerede i snart ti år været vært for den anden store klassiske musikkonkurrence for børn og unge, Øresund Solist.
»Det er vigtigt, at vi som musikskole spænder bredt. Det vil sige, at vi bestræber os på at komme ud til så mange børn som muligt, men samtidig kan samle de børn, der har særlige talenter,« siger Ebbe Lund Nielsen.
»Vi har selv en talentlinje, og vi har fået penge fra Kulturministeriet til forskellige former for talentudviklingspædagogik. Vi ønsker at have en velfungerende MGK-linje, og endelig er det vigtigt for os at kunne præsentere forskellige konkurrencer, som mange af vore egne elever jo også deltager i.«