Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence 2014

Nu kan du ansøge om at deltage i musikkonkurrencen. Forberedelserne til årets konkurrence er allerede i fuld sving, og Berlingske Fonden glæder sig til at blænde op for den 42. musikkonkurrence.

Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Pernille Toftegaard Olsen på accordeon var en af guldmedaljevinderne i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence har mange år på bagen, er der stadig plads til forandringer og forbedringer. I år kan både tidligere og nye deltagere se frem til, at musikkonkurrencen afholdes i nye rammer, når en tidligere kalvehal i Den Brune Kødby indtages af spændte og spillelystne børn. Kalvehallen, der i daghuser Københavns Kommunes Musikskole, er til daglig et sandt mekka for musikinteresserede børn og unge mellem 0-25 år.

Vinderene er fundet

Weekenden bød på forår og en fantastisk konkurrenceweekend for Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence.

Deltagere fra hele landet valfartede til Københavns Musikskole i Kødbyen for at spille, det stykke de længe har øvet på, for dommerpanelet.

Søndag eftermiddag havde dommerne hørt alle deltagere spille og drøftede nøje alle præstationer og hvilken placering den enkelte deltager skulle have. Se præmielisten her.

Hvis du ikke nåede at opleve musikkonkurrencen i weekenden. Har du chancen for at overvære afslutningskoncerten i Tivoli tirsdag 20. maj kl.19.30, hvor guldmedaljevindere og udvalgte deltager spiller deres stykker. Desuden vil alle deltagere få overrakt deres præmie.

Bag om konkurrencen

Berlingske Fondens årelange tradition for at afholde en klassisk musikkonkurrence for børn og unge under 17 år bliver ikke overset og har stor betydning for det danske musikmiljø.

Konkurrencen har til formål at opmuntre og skabe motivation hos de unge musikere. Ved at de har mulighed for at følge konkurrencen en årrække, giver det dem en tilkendegivelse af deres udvikling, og forhåbentlig lysten til at give undervisningen en ekstra skalle og stræbe efter et eventuelt bedre resultat året efter.

I Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence lægges der vægt på at alle børn og unge får en god oplevelse, hvorfor alle præstationer præmieres. Desuden kåres der hvert år en vinder af årets talentcheck på 10.000 kr., som uddeles til årets helt enestående præstation.

Konkurrencen er en af de få, som tillader forskellige instrumenter at deltage i samme konkurrence. I det danske klassiske musikmiljø findes utrolig mange konkurrencer for klaver og violin, mens der nærmest ingen findes for de musikere, som spiller på mere særprægede klassiske instrumenter. Derfor er Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence en betydningsbærende og unik mulighed for at hylde diversiteten indenfor den klassiske musik.