Berlingske styrker dækningen af pop og rock

Berlingske Kultur øger musikdækningen og udvider med to nye musikanmeldere.

Mads Hendrich og Pernille Smith Larsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske Kultur styrker musikdækningen, når Pernille Smith Larsen og Mads Hendrich fremover anmmelder og skriver om pop og rock i avisen og på b.dk.

31-årige Mads Hendrich, der debuterer i dag, er cand.mag. i dansk og film- og medievidenskab fra Københavns Universitet med en efteruddannelse fra Danmarks medie- og journalisthøjskole.

Han har gennem de seneste seks år været tilknyttet Soundvenue, og med mere end 300 anmeldelser og artikler har han fungeret som anmelder og skribent med de mere alternative grene af rock, pop og metal som sine primære stofområder.

Sideløbende med dette har han bl.a. tidligere været presse- og mediekoordinator ved kultursekretariatet Golden Days.

26-årige B.A. i engelsk Pernille Smith Larsen forventer i år at færdiggøre sin kandidatuddannelse i Creative Writing ved University of Wilmington, North Carolina.

Hun har har ligeledes været skribent ved Soundvenue. Pernille Smith Larsen har bl.a skrevet om Justin Timberlake, Beyoncé og Frank Ocean, og trods sin unge alder har hun skrevet i omegnen af 120 anmeldelser, artikler og interviews.

»Udbuddet af ny musik er større end nogensinde, og det samme er behovet for at skille skidt fra kanel. Med det her nye hold føler vi os rigtig godt rustet til at give Berlingskes læsere en stærk og læseværdig musikdækning, der stiller skarpt på tidens mest interessante musikalske tendenser - båret af lige dele nysgerrighed, begejstring og skarpe holdninger«, siger Berlingskes nye musikredaktør, Michael Charles Gaunt. Han tager fra 1. marts over fra Lars Rix, der som kulturredaktionens nye souschef også fortsat vil have fokus på musikområdet.