Berlingske har testet Apple Music: »Vinder helt klart på indholdet, mens det kniber med den tekniske løsning«

Med Apple Music har tech-giganten efter et langt tilløb kastet sig over musikstreaming. Berlingskes musikredaktør fælder dom efter tre måneders gratis prøveperiode på fremtidens mobile streamingtjeneste.

Der er pakket uendeligt meget indhold og funktionalitet ned i Apple Music-appen. Desværre er brugerfladen ikke videre intuitiv, og det trækker ned.
Læs mere
Fold sammen

Det fungerer:

1. Udvalg

Præmissen for at abonnere på en streamingtjeneste er ideen om at have fri adgang til al musik i verden. Præmissen holder naturligvis ikke vand, men med 30 millioner sange i kataloget vil de fleste kunne finde det, de leder efter, hos Apple Music. Eneste store undtagelse er vel efterhånden The Beatles-kataloget. Præcis som hos de andre store tjenester. Apple Music slår sig også op på enkelte eksklusive varer. Er man til pop, kan man for eksempel streame Taylor Swifts samlede katalog eksklusivt hos Apple. Ligesom det også var hos Apple Music, at man i den seneste tid kunne høre de nyeste album fra Dr. Dre og Drake for første gang. Store streamingtjenester konkurrerer i høj grad på stjernernes tiltrækningskraft, og her står Apple fornuftigt indtil videre. Om det er nok i sig selv til at tiltrække abonnenter, er jeg mere i tvivl om. Men den er helt klart en vigtig brik i det større puslespil.

2. Beats 1

Den indbyggede radiostation Beats 1 er noget af det, der for alvor adskiller Apple Music fra konkurrenterne. Kort fortalt er der tale om en global netradiokanal, der sender 24 timer i døgnet – halvdelen af tiden er dog genudsendelser. Og dét er i den grad et koncept, der holder. For i modsætning til mange andre web-radiostationer har Beats 1-sendefladen både dygtige radio-DJs – blandt dem tidligere BBC1-vært Zane Lowe – og ikke mindst nogle af musikkens største stjerner som værter. Og det giver Apple Music noget personlighed, som de andre streamingtjenester kun kan drømme om. Mens jeg skriver dette, kører eksempelvis Major Lazers program »Lazer Sound« – et timelangt dubplate-mix af hidsig danse­musik fra hele verden. Bagefter står den på »Elton Johns Rocket Hour«, og senere kan man både lytte til rapperen Q-Tips hiphop-kollage »Abstract Radio« eller Drakes »OVOSOUND RADIO«. Andre dage på ugen er det navne som Josh Homme, Pharrell Williams, St. Vincent, Dr. Dre, Ezra Koenig og Run The Jewels, der sidder bag mikrofonen og spiller deres favoritter. Mig bekendt findes der ikke andre radiostationer i verden, der kan præstere en lignende stjerneparade af værter. Nogle af værterne eksperimenterer helt vildt med formatet, andre laver nørdet popkulturelle analyser, mens andre igen åbner et vindue til den musik, der har inspireret dem.Og det bedste af det hele: Mens man lytter, kan man til enhver tid se, hvilket nummer der spiller og følgelig gemme det til senere lytning. Hvem har ikke prøvet at høre et nyt nummer i radioen, som man virkeligt godt kunne lide, men som man aldrig fandt ud af, hvad var? Den tid er ovre med Apple Music. Og hvad endnu bedre er: Der laves spillelister med alle de numre, der bliver spillet i samtlige programmer. De fleste af dem er langt bedre end noget, nogen algoritme kunne sætte sammen.

3. Inspiration og anbefalinger

Vi kender det nok alle sammen: Hvis vi bliver stillet over for alt for mange muligheder, ender vi med at blive handlingslammede. Og når man åbner et musikbibliotek med svimlende 30 millioner sange, kan det selvsagt være svært at vide, hvor man skal begynde. Derfor er de bedste streamingtjenester også dem, der formår at inspirere brugerne. Både til at genopdage gamle favoritter, opdage ny musik og præsentere den rigtige spilleliste til det helt rette øjeblik. Her står Apple Music rigtigt stærkt. Ikke kun med Beats 1, men også med undersektionen »Til dig«, der byder på en blanding af algoritme-baserede anbefalinger og personligt kuraterede spillelister fra Apple Musics redaktioner. Det hele skræddersyet til den enkelte bruger på baggrund af musikalske præferencer, som man indtaster første gang, man åbner app’en. Når anbefalingerne er baseret på algoritmer, kan et par skæverter naturligvis ikke undgås, men generelt rammer de ret godt. I undersektionen »Nyt« finder man ud over de nyeste udgivelser og aktuelle hitlister også sektioner med playlister fra både Apple-musikredaktører og en række eksterne partnere som Pitchfork, Mojo, Rolling Stone, Vice og 4AD. Og præcis som hos konkurrenten Spotify er der også en lang række spillelister skræddersyet til forskellige stemninger og aktiviteter, som træning, fest eller middag. Dem giver jeg ikke meget for, men jeg ved, at de er populære blandt mange. Vigtigst af alt er dog, at man kan mærke, at der er kompetente personer bag.

Det fungerer ikke:

1. Brugerfladen

Der er pakket helt ekstremt meget indhold og funktionalitet ned under kølerhjelmen på Apple Music-appen. Det er jo skønt nok i sig selv, men problemet er, at brugerfladen ikke er specielt intuitiv. Selv om jeg har haft appen i tre måneder, er det først den seneste måneds tid, jeg for alvor har fået åbnet for alt det, den har at byde på. Og det er alt andet lige et kæmpe problem for Apple. I hvert fald på den korte bane, hvor førstehåndsindtrykket er altafgørende, når nye brugere skal lokkes ind i folden. Apropos førstehåndsindtryk: De første fem uger af appens levetid gjorde en programmeringsfejl, at når man forsøgte at gemme en sang, spilleliste eller album, blev det ikke efterfølgende vist i ens personlige bibliotek. Og det selv om det tydeligt fremgik, at musikken var blevet tilføjet. Fejlen blev dog rettet i forbindelse med en senere opdatering, men at Apple anno 2015 kunne lave så massiv en brøler på så afgørende et område er stadig ekstremt amatøragtigt. Det overordnede layout er der ikke pillet ved med opdateringen. Og det gør, at man stadig hurtigt ender med at forsvinde ned i et sort hul af undermenuer, der på uforudsigelig vis overlapper indholdsmæssigt mellem appens fem bærende faneblade. Det er ikke særlig gennemskueligt, hvordan man finder de forskellige ting. Et af de grelleste eksempler er forsiden på »Radio«-fanebladet, hvor man finder et Beat 1-logo øverst og nedenunder en knap, hvor der står »Hør musik nu«. Først efter en del research på nettet fandt jeg ud af, at man rent faktisk kan og skal trykke på Beats 1-logoet for at komme til Beats 1-programoversigten. Herfra kan man så trykke sig ind på de forskellige programmers forside, hvorfra man får en liste med spillelister fra samtlige programmer og rent faktisk kan lytte til det seneste program i sin fulde længde on-demand! Hvorfor Apple Music har gjort det så besværligt at finde frem til så central en funktion, er mig stadig en gåde.

2. Connect

Ud over Beats 1 og de mange kuraterede spillelister forsøger Apple Music at profilere sig på Connect-funktionen, som gør det muligt at følge ens favoritmusikere og få de seneste opdateringer fra disse i en strøm á la den, man kender fra sociale medier som Instagram, Facebook og Twitter. Ideen er, at musikere her kan uploade unikt indhold i form af musikvideoer, små klip og nye sange, og at man som bruger kan kommentere og like. Men helt ærligt: Hvad skal vi bruge endnu et socialt medie til? Og gider musikerne for alvor passe og pleje endnu en social medie-kanal, når de i forvejen har millioner af følgere på andre platforme? Jeg tvivler. Indtil videre er jeg ikke helt overbevist om Connects fortræffeligheder. Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste: Antallet af likes og kommentarer på selv de største stjerners opdateringer er stadig forbløffende lave.

3. Begrænsninger

I en tid hvor medieforbruget i stigende grad bevæger sig i retning af on-demand-tjenester, er Apple gået i den modsatte retning med Beats 1, der i sin grundform minder meget om gammeldags flow-radio. Men med så mange gode programmer virker det ærligt talt som lidt af et selvmål, at man som lytter skal tilpasse sig Apples sendeplan i stedet for at kunne lytte, når man selv har tid og lyst. Jo, Apple er da begyndt at give mulighed for at lytte til samtlige programmers seneste udsendelse via Connect, men lige så snart der kommer en ny udsendelse, slettes den foregående. Og så er det kun muligt at lytte til en spilleliste med sangene fra programmet med al snakken skrællet fra. Det er helt klart et rettighedsspørgsmål, men ikke desto mindre føles det, som om at man her skyller enormt meget godt indhold ud med badevandet. Og er man vant til at kunne abonnere på sine favoritpodcasts til forskudt lytning, kan mødet med Apples radioplatform være en aldeles frustrerende oplevelse. En skam når nu indholdet er så godt.

Dommen:

Apple Music vinder helt klart på indholdet, mens det kniber med den tekniske løsning. Jeg mindes ikke at have haft så frustrerende et førstehåndsindtryk af et Apple-produkt. Det er, som om at der er pakket alt for meget ned under kølerhjelmen. Atypisk for en virksomhed, der har udmærket sig ved intuitivt design og brugervenlighed. De værste fejl og mangler er heldigvis udbedret, men der er stadig plads til forbedringer.
Med hensyn til at blive inspireret og finde ny spændende musik er Apple Music helt fremme i skoene. Det er en fornøjelse at dykke ned i de mange velkuraterede spillelister. Og så er radiokanalen Beats 1 i den grad værd at tjekke ud. De mange højtprofilerede værter giver streamingtjenesten langt mere personlighed end det mere stringente og strømlinede Spotify. Hos Apple Music møder man personer, der mener noget om musik og er klar til at åbne det store katalog for lytterne. Det er lidt af en gave.
Er det så værd at spendere de 99 kroner om måneden på Apple Music? Svaret afhænger nok af, om man allerede er vant til at streame musik hos Spotify. For det fungerer trods alt bare. Skal man derimod til at kaste sig over musikstreaming for første gang, ser jeg ingen grund til ikke at prøve Apple Music. Det er trods alt gratis de første tre måneder. Og selv om det måske kan tage tid at lære at kende, så er det et sjovt og inspirerende univers at gå på opdagelse i – når først man kender landskabet.