Beretning om de skrækkelige dage

Hvordan blev nyhederne om Københavns belejring og bombardement præsenteret for avislæserne i de dramatiske sensommerdage for 200 år siden? Vi har været en tur i arkivet og fundet aviserne fra august og september 1807.

Bombardementet set fra Christianshavn. Farvelagt kobberstik efter maleri af C.W. Eckersberg. <br>(Københavns Bymuseum) Fold sammen
Læs mere

»Et mageløst bombardement i 3 dage fra ondag aften den 2den september kl. 7½ og til fredagen den 4de har afgjort Københavns skæbne. Ved en uafbrudt regn af bomber, granater og brandraketter tog ilden, som de 2 nætter var blevet dæmpet ved brandvæsenets overordentlige anstrængelser, således overhånd den 3die nat især ved Frue Tårns antændelse, at den nordre del af byen, nemlig Nørregade, Kannikestræderne, Fiolstræderne, Skindergade, Klosterstræde, Lille Købmagergade, Skidentorvet, Nørrevold, Rosengården, den nordvestlige side af Kultorvet tillige med en stor del bygninger i andre gader på samme kant blev et rov for luerne. Følgen var underhandlinger og kapitulation, hvorefter fjenden har besat Kastellet og holmene for at tage flåden, Danmarks herlige søværn, i besiddelse«.

Så kort og præcist blev beretningen om Københavns bombardement i 1807 leveret til læserne af landets største avis. Den blev udgivet af brødrene Berling, men endnu gjorde man ikke brug af familie­navnet i avisens hoved. Berlingske Tidende udkom i 1807 under det pompøse navn »De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kjøbenhavnske Tidender«. Det var en fornem avis, som ikke alene to gange om ugen bragte nyheder ude fra den store verden, men som tillige orienterede læserne om stort og småt fra hovedstaden.

Et kig i aviserne fra eftersommeren 1807 fortæller om den stigende spænding fra en engelsk flåde sejlede ind i Øresund i begyndelsen af august, til kulminationen i dagene 2. til 4. september, da København blev offer for en regn af brandbomber og raketter.

03.08. Engelsk flåde på vej
Avisen fra mandag 3. august beretter i en artikel om en engelsk flåde, der er på vej gennem Kattegat:

»I går aftes klokken 11 var en division af den engelske orlogsflåde at se under Kullen. Nu ligger flåden ungefær ud for Kronborg geværfabrik for anker. En engelsk officer har været hos kommandanten. Man tæller 16 sejlere.«

07. 08. Gennem Øresund
Avisen fra fredag 7. august bringer en forholdsvis rolig beretning fra Helsingør:

»Den første division af den engelske flåde, 26 sejlere stærk, lå alt for anker i dag klokken 1 eftermiddag sydost for Kronborg. Det hedder, at flåden i morgen går til Østersøen. Den anden division skal være i vente og være set i går ved Anholt. Dog skulle nogle være gangne gennem bæltet«.

Helsingør 4. august: Nu ligger alene linieskibene og tre fregatter på rheden. I morges købtes for deres regning nogle 1000 pund fersk oksekød m.m.«

Helsingør 6. august: »Ialt ligger nu 13 orlogsskibe og fire kuttere på rheden. De indkøber dagligt en mængde fersk kød, grøntsager m.m. hvorved adskillige ting meget fordyres. Fersk fisk er i denne tid ikke til at tænke på for små folk.«

Samme dag opremser avisen navnene på de største og bedst armerede af de mange engelske krigsskibe, og man må formode at læserne, har undret sig over, hvad det hele skulle ende med. Det fremgår intet sted, at Danmark skulle være udset som mål for et krigerisk angreb. Tværtimod. Da den engelske admiral Gambier sejlede forbi Kronborg, blev der afgivet salut fra fæstningen, og den hilsen blev venligt besvaret efter almindelig skik og brug.

14. 08. Faren truer
Derfor virker det overraskende, da der sammen med avisen fra fredag 14. august følger et særtryk i form af en proklamation fra landets egentlige regent, Kronprins Frederik:

»Medbrødre! Efter at have bragt alt i den orden, som tid og omstændigheder bød, iler jeg til armeen, for med den så snart muligt at virke til mine kære landsmænds vel, dersom ikke snarlig omstændigheder indtræffer, som kan afgøre alt på en efter mit ønske ærefuld og fredelig måde. Underskrevet, Frederik, kronprins.«

Og særlig henvendt til de studerende ved Universitetet:

»Den fare, staten trues med, giver mig anledning til at anmode de studerende her ved Universitetet at forsamle sig og støde sammen i et korps under navn af Kronprinsens Liv-Korps. Jeg har ved den for mig uforglemmelige 2. april set dette korps, og med glæde erfaret dets iver for kongen og fædrelandet. Vel an landsmænd! Vis det samme ved denne lejlighed! Frederik, kronprins.«

14. 08. Situationen alvorlig
Herefter er der ikke længere tvivl. Det handler om krig, og man må formode, at de mange engelske krigsskibe overalt i danske farvande har onde hensigter. Men stemningen i avisens reportager er optimistisk. Forsvarsværkerne bliver gjort i stand. Danmark skal nok klare sig.

København 14. august: »Alle forsvarsanstalter til kraftigt at værne for konge og fædreland er gjort. Fæstningsværker og batterier er sat i fortræffelig stand. I tillid til sin retfærdige sag, vil hver dansk borger og kriger føle sig besjælet af det rolige mod, hvis kraft bliver dobbelt stor ved den tanke, at sværdet føres blot for at forsvare landets selvstændighed og den strengeste neutralitet.«

Tonen er ikke længere til at mistolke. Situationen er alvorlig, og i avisen anmoder politimester Hagen alle Københavns borgere om at melde sig til tjeneste: »Sådanne frivillige skal foruden fri underholdning og den betaling, som er bestemt for de enrullerede søfolk, straks ved deres antagelse hver nyde den gave af 15 rigsdaler, så skal de også i sygdoms tilfælde nyde frie lægemidler og pleje. Hans Majestæt forventer allernådigst, at denne opfordring er tilstrækkelig til at fremkalde pligt til at værne om det elskede fædreland, da allerhøjstsamme nødig ved tvang vil søge at tilvejebringe det fornødne mandskab til sin og statens tjeneste«.

Vi ved nu, at mange meldte sig til frivillig tjeneste, men at mange flere fandt på alle mulige undskyldninger for at undslå sig.

18.08. Folkeretten krænket!
Tirsdag 18. august var der en bekendtgørelse fra general Peymann, som kronprinsen ved sit besøg i København kort tid forinden havde udpeget til kommandant over hovedstaden:

»Medborgere! Atter ser vi Folkeretten krænket og vor fred forbrudt af den stor-britanniske regering. Atter ser vi hovedstaden på den mest troløse måde overfaldet af en engelsk krigsmagt. Vore fjender har dertil valgt et tidspunkt, da vore våbenbrødre er kaldt til at værne om landets fred ved Elben. Men de har bedraget sig i at beregne vore kræfter og forsvarsmidler. De har glemt, at Frederiks ånd hviler over os og besjæler os. Medborgere! Det blev mig betroet, at våge med eder og at stride med eder for vore arnesteder og vor ære. Jeg er med henrykkende glæde vidne til eders varme fædrelandskærlighed og eders faste mod. I trænger ikke til opmuntring. Jeg er overbevist om, at vor kække kronprins skal, når han selv kommer midt i blandt os, kende os igen«.

I en efterfølgende skrivelse blev samtlige heste i byen og i omegnen indkaldt til offentlig tjeneste. Der var behov for alle de trækdyr, der kunne skaffes, ligesom »læger og kirurger, som ikke er ansat i nogen bestemt plads, så snart som muligt skal henvende sig til professor Winsløv på Det Kirurgiske Akademi, for at blive ansat ved vedkommende hospitaler og for at afgive den derved udfordrende hjælp«.

21.08. Militære sammenstød
Fredag 21. august er forberedelserne til en langvarig belejring af byen afløst af en egentlig rapport om de krigeriske sammenstød mellem de engelske og danske styrker. Hvor meget objektiv sandhed og hvor meget propaganda, avisen bringer videre til læserne, er umuligt at bedømme. Men det er tydeligt, at de artikler, der nu trykkes, indgår i den moralske oprustning af en befolkning, der var trængt sammen bag byens volde, og som gik en uvis skæbne i møde:

»De begyndte fjendtligheder fortsætter dagligt såvel fra sø- som landsiden. I går nat blev gjort et udfald, hvorved fjenden blev trængt tilbage. Ved en levende og vel styret ild fra vort felt-artilleri må fjenden have tabt en del folk. På vor side var de dræbtes og såredes antal meget ringe.

Overalt er stemningen hos stadens forsvarere fortræffelig. Ved trusler har de danske aldrig ladet sig kue. De vælger hellere døden end vanære.«

24. 08. Forberedt på brand
Mandag 24. august kan læserne af avisen sætte sig ind i, hvordan de skal forholde sig, hvis der skulle blive kastet en bombe mod den ejendom, de bor i. Der skal være spande med vand på alle etager i alle byens huse, men vigtigst er det, at man er rolig og opmærksom:

»Årvågenhed og uforsagthed er kraftige midler til at forebygge skadelige følger af de nedfaldne bombers virkning i tilfælde af et bombardement. Stadens indvånere! Forlad derfor ikke eders gårde og huse, thi i de første øjeblikke kan vi udrette meget. Man skal være opmærksom på stedet, hvor en bombe slår ned, og flygte fra sådan et sted så langt som muligt, fra et værelse til et andet, og roligt vente på at den springer. Men når den er sprunget, hvilket let mærkes, så iler man til med en spand vand, og man vil da med nogle få stænk vand slukke et forekommende udbrud af ild, der ellers kunne gribe om sig i det store.«

31.08. Træskoslaget
Mandag 31. august udkom avisen uden andre nyheder end dem, der handlede om byens aktuelle situation. København var isoleret fra omverdenen, og det havde byen været i næsten to uger. Alligevel blev træskoslaget ved Køge mellem Det Sjællandske Landeværn og en overlegen engelsk armé registreret som en fjern kanontorden.

»I et par dage har fjendens tropper kun været i liden bevægelse. I lørdags syntes mange af de på volden vagthavende, at de hørte en temmelig stærk kanonade fra egnen mellem Roskilde og Køge. Lørdag middag forlangte fjenden selv at flytte hospitalslemmerne bort fra Ladegården. I går formiddags sås fjenden at arbejde på en skanse imellem Rolighed og Ladegården, hvis rimelige hensigt er at tjene imod et udfald på den kant. Man ser altså, at han har lært at have respekt for de danske krigere, som han i sine aviser har talt så hånligt om«.

07.09. Kapitulationen
To dage efter begyndte bombardementet, og den efterfølgende avis, der skulle være udkommet fredag 4. september, nåede aldrig at blive trykt. De ansatte i brødrene Berlings trykkeri havde vigtigere ting at bekymre sig om. Derfor er det i avisen fra mandag 7. september, man kan læse den nedslående bekendtgørelse fra byens kommandant, general Peymann om kapitulationen:

»Efter at alle vore forsvarsmidler er blevet utilstrækkelige, og vi ikke har kunnet forhindre fjenden fra at anlægge forskansninger så nær ved stadens volde, at han kan, så ofte han finder det for godt, sætte staden i brand på flere steder, uden at vore slukningsanstalter (der er ødelagt både ved deres brug og fjendens skyts) kunne formå at standse ildens udbredelse; så har jeg såvel i betragtning heraf, som da efter min egen og de øvrige højstkommanderende officeres fuldkomne overbevisning, vor svækkede styrke i den nuværende forfatning ikke er i stand til med nogen sandsynlighed at afværge, at jo fjenden med magt er i stand til at indtage og sætte sig i besiddelse af staden, og som følge heraf tillige af begge holme og flåden uagtet disses forsvar fra søsiden er aldeles betryggende, været sat i den uheldige nødvendighed, for at spare uskyldige borgeres blod og staden fra de uberegnelige følger, dens indtagelse med storm ville drage efter sig, at indgå kapitulation med den fjendtlige krigsmagts anførere og der ved måttet overgive flåden samt indrømme fjenden besiddelse af citadellet Frederikshavn (dvs. Kastellet) og Holmen i så lang tid som udfordres til at føre krigsskibene ud på rheden, dog med vilkår at både disse steder skal tilbageleveres og øen Sjælland inden seks uger i det længste skal være forladt af de engelske tropper, samt at alle offentlige og private ejendomme både her i staden og overalt påøen Sjælland skulle af dem blive uantastede og urørte«.