»Begrebet borgerlighed virker lidt forældet – jeg synes godt, man kunne rebrande det«

Designer Charlotte Eskildsen kommer fra en familie af selvstændige erhvervsdrivende og grundlagde selv modemærket Designers Remix i 2002. For hende er det vigtigste, at alle yder en indsats – og bliver anerkendt for det.

Charlotte Eskildsen er grundlægger af modemærket Designers Remix. Fold sammen
Læs mere

Charlotte Eskildsen er rundet af en familie af selvstændige erhvervsdrivende. Faderen var selvstændig, og moderen helligede sig familien som old school hjemmegående, mens kredsen af bedsteforældre talte bl.a. snedkere, møbelpolstrere og en enkelt hattemager, nemlig hendes i dag 96-årige farmor, der i mange år ernærede sig som modist.

»De holdninger, jeg har i dag, er nogle, jeg har med hjemmefra. Jeg er opdraget til selvstændighed, at man skal skabe noget, lave en forretning. Men jeg er også opdraget med en meget stor grad af frihed. Man måtte selv vælge, hvad man ville arbejde med – og det måtte også gerne være noget, man syntes, var sjovt. Det måtte vi to søstre selv finde ud af. På det punkt var der højt til loftet i vores familie, der er aldrig nogen, der har sagt til mig, hvad jeg skulle.«

»For mig handler borgerlighed i meget høj grad om, at man ønsker et samfund, der fungerer. Og det kræver bl.a., at man får forklaret folk, hvor vigtigt det er, at vi alle bidrager til samfundet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi har lavet et system, hvor så mange ikke kan eller vil bidrage. Hele den måde, vores land er skruet sammen på, er jo afhængig af, at vi alle sammen yder en indsats. Det er også meget bedre for ens egen livsstil, at man gør noget – man bliver glad af at yde. Men det er også en vigtig borgerlig værdi, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Jeg synes tit, folk misforstår borgerlige holdninger derhen, at vi ønsker amerikanske tilstande. Det er jo slet ikke meningen. Men jeg kan godt savne, at folk gør sig umage – og bliver anerkendt for det. Jeg ved selv ikke noget bedre end mennesker, der er vildt dygtige til det, de gør – uanset om det er en ørelæge, en kunstner eller en, der lever af at reparere stuk. Der er rigtig meget livskvalitet i at lave noget, man er god til. Men det kræver selvfølgelig også, at folk bliver respekteret for det, de gør, og de er vi måske ikke så gode til. På min datters skole møder jeg lærere, der bare er så begejstrede og passionerede, men som ikke altid får den respekt, de fortjener.«

Ytringsfrihed er nok den værdi, jeg vægter allerhøjest. Det er en af grundpillerne i hele vores livssyn i Danmark, vores måde at være mennesker og samfund på. Og den er udfordret på flere måder. Jeg mener jo, at enhver skal have lov til at sige, hvad man vil. Men vi oplever i øjeblikket en debatkultur, der bliver styret af de sociale medier. Der er ikke ret langt til hate-knappen, og det får folk til at passe på, hvad de siger – ellers får du den lige i nakken. Det er med til at ødelægge den gode diskussion, når folk ikke tør sige, hvad de mener. Det er OK at være uenig, men derfor kan man jo godt opføre sig ordentligt.«

»Kærligheden til fædrelandet er for mig en vigtig del af det at være borgerlig – at man passer på vores land og dets værdier. Jeg synes jo, Danmark er et fantastisk land at være i, et lille paradis, som vi skal passe rigtig godt på. Men jeg kan godt blive lidt bekymret. Jeg håber virkelig, de nye generationer forstår den værdi, det er at have et land som Danmark. Jeg kan godt savne, at vi er lidt mere stolte af at være danskere. Hvis jeg sidder i en taxa i New York, er chaufføren begejstret over at være newyorker. Herhjemme har vi ikke været så gode til at få markedsført vores danskhed og især den danske humor. Der har været så meget ballade, at man ikke er videre stolt over at vise sit danske pas. Vi har fået et image som et folk af fremmedhadere, og det passer jo slet ikke. Jeg tror, de fleste godt kan se det cool i, at vi som samfund kan rumme alle mennesker.«

»Det er som om, begrebet borgelighed virker lidt forældet – selve ordet lyder som noget fra gamle dage. Jeg synes godt, man kunne rebrande det, så det ikke lyder som noget fra Poul Schlüters tid. Borgerligheden skal passe bedre til den tid, vi lever i nu, til det moderne digitaliserede samfund og de sociale medier, som styrer debatten rigtig meget. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med de borgerlige værdier. Det lyder bare så gammeldags og meget lidt nytænkende – jeg ville aldrig sige, jeg var borgerlig. Generelt synes jeg, det kan være svært at forholde sig til det politiske system og den balance der foregår i Folketinget. Partierne skal jo genvælges, og så rotter de sig sammen med nogle, som de er døduenige med, bare for at få magten. Jeg er sikker på, at mange politikere gør et godt stykke arbejde, men de personlige konflikter fylder meget i mediebilledet og tager fokus fra det væsentlige.«

LÆS MERE