Bedsteforældre kæmper om tid med børnebørnene. Sådan undgår du, at det bliver en konkurrence

Det er næsten ikke til at undgå, at det ene par bedsteforældre kommer til at føle, at de har fat i den korte ende. Her er et par strategier, der kan sikre, at det ikke sker.

Det er vigtigt ikke at kritisere det andet sæt bedsteforældre, hvis du vil sikre en god stemning i familien og endda mere og bedre tid med børnebørnene.  Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Glæden ved at have børnebørn er reel og konkret. Hvis man taler med en nybagt mormor eller morfar, kommer man til at høre alt om, hvor fantastisk det er. Hvad der ikke tales helt så meget om, selvom det er lige så reelt og konkret, er følelsen af, at man konkurrerer med et andet par bedsteforældre om børnebørnenes tid og kærlighed.

Der kan være alt muligt at beklage sig over. De bor tættere på. De har mere kontakt med børnebørnene. De gør ting, som du aldrig selv kunne finde på. De giver deres kulturarv videre, men forhindrer dig i at gøre det samme.