I sidste uge blev en 32-årig svensk mand, der til daglig arbejdede som politibetjent, udsat for vold under et storskærmsarrangement på Islands Brygge. Manden døde få dage efter af sine skader.

Sagen har vakt stor debat, og nu har nogle beboere på Islands Brygge fået nok af storskærmsarrangementerne, hvor tusindvis af mennesker ser fodbold, og vil demonstrere under torsdag aftens visning af kvartfinalen mellem Frankrig og Marokko.