Basim vandt med en kliché

Det var den mindst ringe sang, der vandt finalen ved dette års Dansk Melodi Grand Prix, hvor niveauet var overraskende lavt og underholdningsværdien var til at overse.

Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med en velafprøvet opskrift af et scat-omkvæd og en iørefaldende popsang uden skarpe kanter endte Basim med at vinde dette års danske Melodi Grand Prix. Nogle vil sige, at hans "Cliché Love Song" var den mindst ringe ud af de 10 finalister og sagen er da også, at niveauet i år var overraskende lavt. Overraskende fordi DR ved dette Grand Prix faktisk har sat rekord i antallet af indsendte sange. Mere end 700 numre har de haft at vælge mellem til de seks numre, der endte med at komme med sammen med de fire, som DR selv havde udpeget på forhånd.

Et eller andet sted virker det som om, at man har låst sig selv lidt fast på den samme opskrift som sidste år var med til at give Emmelie de Forest sejren. Hun brugte en fløjte som sit varemærke i "Only Teardrops" og flere af dette års finalister havde forsøgt at kopiere dette trick ved at bruge saxofon eller mundharpe. Men intet at det havde samme niveau som sidste års vinder og derfor var der lidt for mange mellemregninger blandt numrene. Og når de fleste af de optrædende så oven i det så forsøgte at profilere sig ved at have så lidt tøj på som overhovedet muligt, ja så blev det hele fanget ind i genrens egne klichéer.

Melodi Grand Prix befinder sig i en verden for sig selv og kan ikke sammenlignes med, hvad der ellers rører sig på tidens hitbarometer. Det handler nok så meget om at ramme noget på én gang ufarligt, at det ikke kan støde nogen og så genkendeligt, at det skiller sig ud fra mængden. Med den stramme styring som DR indførte i 2009 med en fagjury og med en stram udvælgelse af de danske finalister har man haft stor succes med dette koncept. Næsten hvert eneste år siden da, har vi haft den danske sang med i top fem ved den europæiske finale, men sagen er bare den, at der så samtidig bliver mindre plads til de skæve indslag og kunstnere, der måske ikke lige passer ind skabelonen. Eksempelvis er jeg ret sikker på, at Brødrene Olsens "Smuk Som Et Stjerneskud" ville blive sorteret fra og slet ikke var kommet med, hvis den var blevet indsendt i dag. Den ville ganske enkelt ikke passe ind i formen og musikerne ville i øvrigt også have været alt for gamle. Blandt årets finalister var der ikke mange - hvis nogen - der havde rundt de 30. Og da Melodi Grand Prix som bekendt er blottet for kunstnerisk relevans og for længst er minimeret til et rent underholdningsshow, så er det ærgerligt, at DR på denne måde vælger at skære det rigtigt underholdende fra. Til gengæld må man så sige, at selve afviklingen var helt efter bogen. Jacob Riising er et hit som vært med sin halvanarkistiske tilgang til opgaven og det klæder showet. Mere af ham - og mere af de unger, der reklamerede for næste weekends børne-MGP. De var aftenens bedste optræden.

Nøgternt set skal vi nok ikke regne med, at Basims vindersang når hele vejen til tops, når finalen i Eurovision Song Contest løber af stabelen i B&W-Hallerne på Refhaleøen i København den 10. maj. Som han selv meget sigende synger, så er den en kliché. Nøjagtig som så meget andet i Grand Prix-sammenhæng og den har ikke det særpræg, der henter stemmer nok til at blive en europæisk vinder.

Og måske er det også meget godt. For hvis DR skulle afholde to europæiske Grand Prix-finaler i træk skulle vi nok forvente en licensforhøjelse og hvad der ellers følger med. Vi er nogle der ånder lettet op.