Slagtegårdene stod indtil for nylig tilbage som et af de få urørte elementer fra det oprindelige Vesterbro. Siden byfornyelsen i 90erne har Vesterbro udviklet sig fra et klassisk arbejderkvarter til et sted, hvor det kræver en indkomst i den høje ende at slå sig ned med lejlighed, ladcykel og latte. Dyre totalrenoveringer samt frygt for folkelige protester bragte udviklingen med sig.
Slagtergårdene på Enghavevej må nu lade livet for at gøre plads til nybyggeri. Det er et af de sidste monumenter fra en svunden tid. En tid, hvor arbejderne, misbrugerne, de skøre og de skæve boede på Vesterbro – Tove Ditlevsens Barndommens Gade er snart passé. De sidste murbrokker fra de historiske 1800-tals bygninger ligger der lidt endnu. Det øvrige Vesterbros gamle kvistlejligheder forvandles i hast til store tagterrasser, og karnapperne til små altaner, hvor Fairtrade-morgenkaffen roligt kan nydes, imens der spejdes ud på byens puls. Det sender boligpriserne til tops og gør det svært at finde tag over hovedet for de oprindelige beboere i Københavns gamle arbejderkvarterer. Det er efterhånden blevet en kendsgerning, men hvad er årsagen til den transformation?
Berlingske har sat Henrik Gutzon Larsen stævne på Vesterbro for at tale om byfornyelse og gentrificering. Han er lektor i kulturgeografi på Lunds Universitet og har forsket i gentrificering på Vesterbro, hvor han også selv bor.
