»Barbie Girl« er stadig et hit

Ti år efter gennembruddet er Aquas signatursang »Barbie Girl« stadig voldsomt populær. Sangen spiller eksempelvis en hovedrolle i en række videoer, der har opnået enorm succes på internettjenesten YouTube.

Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ken: »Hi Barbie.« Barbie: »Hi Ken.« Ken: »You wanna go for a ride?« Barbie: »Sure, Ken!« Ken: »Jump in!«

Med de ord og den sang »Barbie Girl«, hvis nogen skulle være i tvivl skrev Aqua for ti år siden musikalsk danmarks- og verdenshistorie. Men den dag i dag er Lene Nystrøms heliumstemme og René Difs komiske bas stadig et hit.

På den populære internettjeneste YouTube oplever klassikeren nemlig stor interesse. Her har unge fra hele verden optaget sig selv i rollerne som Barbie og Ken og lagt deres videoklip online, så hele verden kan se dem. I alt er der cirka 7.000 videoer, hvis man søger på»Barbie Girl«, og det mest populære klip er inden for det seneste år set af over syv millioner mennesker. Dermed er den genindspilning faktisk mere populær end den originale video, der er set af cirka fem millioner.

De fleste af videoerne er med den originale sang, men tilføjet en ofte ganske særpræget dans. Men der er også mere utraditionelle fortolkninger. Der er versioner med hollandsk tekst, musik fremført af celloer og en enkelt video fremføres af en ganske umusikalsk rumæner. Endelig er det musikalske i en version smeltet sammen med et af tidens populære computerspil, The Sims, og således bliver Barbie og Ken spillet af animerede computerfigurer.

Men hvad får unge til at optage videoer af sig selv og ligge dem ud på internettet? Det har Klaus Bruhn Jensen, der er professor i Film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, et bud på:

»Forklaringen skal findes i det, man kalder web 2.0. En ny brug af internettet, hvor man ikke bare søger informationer, men selv bidrager. En situation hvor hvert menneske kan være et medie og blive helt eller stjerne for en dag.«

Han forklarer, hvorfor det specielt er de unge, der filmer sig selv og ligger optagelserne på internettet:

»Dels er det oftest de unge, der er først til at tilegne sig ny teknologi, dels er de i en livsfase, hvor man går meget op i at præsentere sig selv og lege med sine identiteter.«

Men det forklarer umiddelbart ikke, hvorfor det netop er Aqua, der oplever den store succes og opmærksonhed.

»I det tilfælde kan det skyldes, at Aqua tidligere oplevede meget voldsom popularitet, og at hele årgange nu forsøger at genopleve tidligere identiteter, mindes de tider, der var engang, og spinne oplevelserne en ekstra gang,« siger professoren.

Barbie Girl på YouTube

Berlingske.dk har samlet en lille buket eksempler på "BarbieGirls" som findes på YouTube.

Den originale video til Barbie Girl
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl for cello
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl i Optagelsesprøve til »The X-Factor«
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl ifølge »LeftOver«
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl koreografi
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl på hollandsk
For at se videoen skal du have Flash Player version 7 eller højere og JavaScript slået til.
Barbie Girl ifølge tonedøv rumæner