Banksy laver Brexit-kunstværk

Natten til søndag dukkede et vægmaleri op på en bygning i byen Dover i England. Værket forestiller en mand, der fjerner en af de 12 stjerner fra det europæiske flag. Kunstneren Banksy står bag.

Foto: Hannah McKay. Det nymalede kunstværk på en bygning ved Dover, England.
Læs mere
Fold sammen

Oven på det franske valg, der har sikret Emmanuel Macron sejren som Frankrigs næste præsident, synes det symbolsk, at der pludselig dukker et street art-kunstværk op på en bygning i byen Dover i England.

Værket forestiller nemlig det karakteristiske blå EU-flag med de tolv gule stjerner, hvor den ene af stjernerne bliver fjernet af en mand med hammer og mejsel. Det skriver The Independent.

Bag kunstværket, der er svært ikke at få øje på, står grafittikunstneren Banksy. Det bekræfter talsmænd for Banksy, hvis identitet ikke er offentlig kendt.

Foto: Hannah McKay. Det nymalede kunstværk på en bygning ved Dover, England. Fold sammen
Læs mere

Det er første gang, Banksy, der er kendt for sine politiske statements gennem street art-kunst, kommenterer Brexit. Oven på det franske valg synes timingen for endelig at blande sig i Brexit ganske velovervejet.

Vægmaleriet er placeret på en bygning, der passeres, når bilister kører på A20-motorvejen, og som ligger lige ved byens færgeterminal. Placeringen er interessant, da færgeterminalen netop forbinder Dover med byen Calais i Frankrig, der netop har afholdt anden og afgørende runde i valget om landets næste præsident. Et valg, der stod mellem EU-skeptikeren Marine Le Pen og EU-tilhængeren Emmanuel Macron, som altså i sidste ende rendte med sejren.

Samtidig er værket tydeligvis en kommentar til hele Brexit-debatten, der, efter Storbritanniens udmeldelse af EU, lige nu kører på højtryk.

Banksy har formentlig været aktiv street art-kunstner siden 1990erne, hvor han startede med at male sine værker i byen Bristol i England. Han ønsker ikke at afsløre sin identitet, hvorfor han aldrig er mødt op til hverken egne udstillinger eller prisuddelinger, hvor han ellers har vundet for sin kunst. I 2007 blev et af Banksys værker solgt på auktion for 2.5 millioner kroner.

Klik på billedet for at se flere af Banksys tidligere værker:

Foto: Jason Szenes. Banksy-værk på en bygning i Queens, New York. Fold sammen
Læs mere

Hvis du ønsker at blive klogere på, hvem Banksy er, og hvad han laver, kan du give sig i kast med dokumentarfilmen »Exit Through the Gift Shop«, som Banksy selv har instrueret. Alternativt kan du læse bogen »Wall and Piece«, som han også selv står bag.

Herunder kan du se en trailer til filmen »Exit Through the Gift Shop«: