Bamses efterladte strides om biografi-penge

Flemming »Bamse« Jørgensens enke og ven strides i retten om pengene fra salget af den folkekære sangers biografi.

Flemming Bamse Jørgensen døde i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overskuddet fra biografien om den populære, afdøde sanger Flemming »Bamse« Jørgensen er genstand for en konflikt mellem Bamses enke, Käte Jørgensen, og hans ven Poul Blak, Det skriver bt.dk.

Opgøret har nu fundet sin vej til retten i Aarhus, hvor Käte Jørgensen gør krav på 150.000 kroner i indtægt fra en bog, som Poul Blak skrev om Bamse i den folkekære sangers sidste dage.

Men Poul Blak hævder, at Bamse lovede ham alle pengene i forbindelse med bogsalget.

Retsmødet begyndte mandag med, at Käte Jørgensens advokat fremlagde en række mails, der skal bevise, at forlaget Turbineforlaget afholdt et møde med Bamse 23. februar 2010, hvor man aftalte at dele overskuddet 50/50. Et møde som Poul Blak dog nægter har fundet sted.

En af mailene fra netop 23. februar havde dog følgende ordlyd:

»Kære Flemming, mange tak for et godt møde i dag. Som aftalt sender jeg kontraktudspillet. Det er det samme, som vi havde med til mødet i dag, men for en sikkerheds skyld vedhæfter jeg det her,« skriver Turbineforlagets Søren Mogensen Larsen til Bamse ifølge advokaten, der mener, at dette beviser, at det omstridte møde faktisk fandt sted.

Og allerede 9. februar skrev selvsamme Søren Mogensen Larsen, at forlaget ville have 50 procent af overskuddet af fra bogsalget.

BT.dk er til stede i retten og rapporterer om en tydeligt irriteret Poul Blak, der er mødt op, hvor han i øvrigt har valgt ikke at medbringe en advokat for i stedet repræsentere sig selv.

Käte Jørgensen har til formiddag givet sin forklaring i retten. Hun blev kun udspurgt af sin egen advokat, eftersom Poul Blak ikke ønskede at stille hende spørgsmål i sagen.

- Jeg blev involveret nogle dage efter, Poul Blak udkom med den færdige bog. Her spørger jeg, hvornår der kommer en kontrakt til mig. Han siger, at der ikke kommer en kontrakt til mig og spørger, hvad jeg dog skal med den. Jeg siger, at man jo plejer at lave en kontrakt, når man har et samarbejde. Men der var slet ikke nogen kontrakt, fortæller han mig, forklarede Käte Jørgensen i retten.

Hun tror ganske enkelt ikke på, at det ikke fandtes en kontrakt.

- Flemming plejede altid at lave aftaler, han ville ikke arbejde gratis, som hun forklarede i retten.

Selvom det måske vil lykkes for Käte Jørgensens advokat at bevise, at der har været en kontrakt mellem forlaget og Bamse sammen med Poul Blak, er der tilsyneladende ingen klarhed om, hvordan Poul Blak og Flemming Bamse Jørgensen aftalte at fordele deres 50 procent af indtjeningen.

Retssagen begyndte klokken ni mandag og vil vare til et stykke op af eftermiddagen, hvor dommeren vil afgøre striden.