Ballerina med bredt kunstnerisk vingefang

Den 22-årige Christina L. Olsen fra Den Kgl. Ballet er blevet tildelt Dronning Ingrids Hæderslegat for sit overbevisende talent i både det romantiske og moderne repertoire

Deres præstationer imponerer, Christina L. Olsen fra Den Kongelige Ballet og cellisten Andreas Brantelid, der her giver interview i anledning af, at de tidligere på sommeren modtog Dronning Ingrids Mindelegat. Her hyldes de ved prisoverrækkelsen af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. Fold sammen
Læs mere

»Jeg er meget bedre til at blive overrasket, end til at skulle holde på en hemmelighed,« siger Christina L. Olsen og smiler over hele femøren Men hun har faktisk formået at gå rundt og holde på en stor hemmelighed i flere måneder. For allerede i februar fik hun at vide, at hun til festkoncerten til minde om Dronning Ingrid i Tivolis koncertsal den 10. juni ville modtage Dronning Ingrids Hæderslegat på en kvart millioner kroner.

Legatkomitéen ved jo, at vi balletdansere lægger planer for sommerferien i god tid, så de ville være sikre på, at jeg var hjemme. Jeg blev vildt overrasket, da jeg fik at vide, at jeg skulle have prisen, for det er jo en utrolig ære at få så stor en pris, siger den 22-årige legatmodtager fra Den Kgl. Ballet, om hvem det bl.a. lød i motivationen, der blev læst op af Tivolis nye balletmester, Peter Bo Bendixen:

Christina L. Olsen mestrer såvel det romantiske som det moderne repertoire. Ikke alene behersker hun den sikre teknik, som kræves i balletter som f.eks. Harald Landers Etudes og i balletterne i Balanchine-repertoiret, men allerede nu fremstår hun som et åbenlyst dramatisk og lyrisk talent.

Vi så det, da hun med stor indføling dansede titelrollen i Louise Midjords Den lille pige med svovlstikkerne i 2003, og vi så det ikke mindst, da hun i november 2006 med sin store kærlighed til Bournonville-repertoiret for første gang dansede rollen som Sylfiden på Det Kgl. Teater. At få rollen som Sylfiden tilfalder kun de få udvalgte; de store kunstnerinder i ballettens verden, der med sikker teknik og stil som redskab og med poetisk sjæl formår at forløse værkets dramatiske idé.

Og Sylfiden er selvfølgelig den rolle, Christina L. Olsen ligesom alle andre piger på teatret har gået og håbet på en dag at komme til at danse.

Bare at danse 1. sylfide syntes jeg var stort, og jeg tænkte, nu kommer jeg ikke tættere på. Derfor var det en utrolig drøm, der gik i opfyldelse, da jeg i efteråret kom til at danse selve titelrollen, siger Christina L. Olsen, der startede på Det Kgl. Teaters balletskole som 8-årig.

Allerede anden dag jeg var på balletskolen, var jeg med i Napoli og stod og vinkede på broen. Året efter var jeg med i børneballetten Hyrdinden og skorstensfejeren. Der var alting stadigvæk nyt for mig, og jeg forstod egentlig aldrig rigtigt, hvad jeg skulle gøre, ler den nu modne ballerina, hvis dramatiske og mimiske talent publikum for alvor kunne opleve i 1998, da hun medvirkede i Tim Rushtons børneballet Udflugt i det blå.

Tim Rushton var så god til at lege tingene frem i os, og det var en meget spændende proces at være med i hans ballet. Men det var også lidt skræmmende. For vi skulle starte med i mørke at kravle gennem tæppet og sætte os på scenekanten og passe på ikke at falde ned i orkestergraven. Når lyset så blev blændet op, sad vi lige foran publikum og kunne høre, hvad børnene sagde nede i salen. Der var virkelig nærkontakt, og man kunne med det samme mærke, om de var på eller ej.

Men det er ikke mindst ved at iagttage den ældre generation på scenen i bl.a. Bournonville-balletter, at Christina L. Olsen synes, hun har lært en masse om dansens mimik og gestik.

Jeg har lært rigtig meget af bare at stå og kigge på under f.eks. 3. akt af Napoli. Det mimiske er altid spændende, og man er jo nødt til at være hudløst ærlig, når man står på scenen. Ellers brænder man ikke igennem. Man må gå helt ind i rollen og være den person, man fremstiller.

Den erfaring har Christina L. Olsen bl.a. gjort i en karakterrolle som tjenestepigen Trine i Livjægerne på Amager.

Man har set rollen så mange gange, og tror man kan lave den. Men når man så pludselig står der, finder man ud af, hvor svært det er, og at man skal passe på ikke at løbe løbsk i alle mulige forskellige fagter. Man måøkonomisere med sine bevægelser.

Selv om Christina L. Olsen har rødder i den klassiske ballet, kaster hun sig med lige så stor glæde ud i det moderne repertoire.

Her i foråret har det været utrolig sjovt og spændende at være med i Sidi Larbis kreation af Lhomme de bois på Operaen. Han er en fantastisk kunstner, der formår at finde ro i det kaos han skaber, siger den unge ballerina, for hvem ballet ikke er det eneste, der fylder meget i livet.

Religion er også en stor del af mit liv. Jeg er mormon, og det har selvfølgelig stor betydning for hvem jeg er, og hvordan jeg ser på livet. Men det har aldrig været et problem at forene religion og min karriere som balletdanser.

Nu er det sommerferie på Det Kgl. Teater, men det betyder ikke at Christina L. Olsen ligger på den lade side. Lige nu er hun på vej til Brasilien for at danse med Peter Bo Bendixens balletgruppe. Derfra går turen til den berømte Jacobs Pillow Festival i USA, hvor hun skal danse med Sebastian Kloborg og Ulrik Birkkjærs nye gruppe, Unge Dansere fra Den Kgl. Ballet. Og bagefter skal hun til Gotland og hjælpe sin kollega Sebastian Michanek med et kursus.

Hvad det store hæderslegat skal bruges til, har hun endnu ikke besluttet. Jeg tror, jeg starter med at købe et Tivoli-kort, ler Christina L. Olsen.