Balladen på Dramaten fortsætter: Teaterchefens fyring løser ikke problemet

Den svenske nationalscene Dramaten har fyret sin chef i utide. Det sker i kølvandet på uro om arbejdsvilkårene på teatret og en dokumentar, der fik teatrets ansatte til at gøre oprør. Nu diskuterer Sverige, hvad der førte til hans afgang.

Dramatens teaterchef, Eirik Stubø, er blevet fyret på baggrund af intern utilfredshed. Men er skylden for det kritiserede arbejdsmiljø på den svenske nationalscene kun den seneste teaterchefs? Fold sammen
Læs mere
Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT

Var fyringen af Dramatens chef siden 2015, nordmanden Eirik Stubø, retfærdig?

Det spørgsmål diskuterer Sverige i kølvandet på, at bestyrelsen for den svenske nationalscene mandag valgte at skille sig af med teaterchefen, som ellers havde kontrakt med teatret frem til 2021.

Afskedigelsen kommer blandt andet som en efterdønning af en dokumentarfilm om den nu afdøde svenske sanger og skuespiller Josefin Nilsson, »Josefin Nilsson - älska mig for den jag är«, som det nationale fjernsyn, SVT, viste 22. marts.

I dokumentaren fortælles om det voldelige forhold, Josefin Nilsson, som døde i 2016, levede i med sin daværende mand, Dramatens stjerneskuespiller Örjan Ramberg. Manden fik en dom for vold i 1999, men har siden optrådt på teatret uden problemer. I kølvandet  på visningen af dokumentaren besluttede teaterledelsen øjeblikkeligt at aflyse de to forestillinger, skuespilleren aktuelt medvirkede i på teatret. Teaterchefen henviste på den baggrund til den almindelige folkestemning. Han mente ikke, at publikum ville abstrahere fra dokumentaren, når skuespilleren gik på scenen.

Det var en dokumentarfilm om den svenske sanger og skuespiller Josefin Nilsson, der fik balladen om kulturen på den svenske nationalscene til at blusse op de seneste uger. Her ses Nilsson, der døde i 2016, i forbindelse med den danske lancering af gennembrudsfilmen »Adam og Eva« sammen med kollegaen Bjørn Kjellman i 1997. Fold sammen
Læs mere
Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN.

Men også internt førte dokumentaren til en opblusning af den utilfredshed med ledelsen, som i forvejen eksisterede blandt teatrets ansatte. Skuespilleren – og andre af hans mandlige kolleger – havde fået lov til at fortsætte en opførsel præget af voldsomme temperamentsudfald og sexisme bag kulisserne. Flere af de kvindelige skuespillere på teatret og udenfor er gået i rette med ledelsen i offentligheden, ligesom mandlige skuespillere har organiseret støttedebatter i forlængelse af #MeToo-diskussionen. I det hele taget har arbejdsmiljøet også før dokumentaren været udsat for stærk kritik, og en lang række opsigelser på teatret de seneste år er blevet kædet sammen med kritikken.

I den seneste tid har teaterchefen ført samtaler med forskellige grupper af ansatte, og på den baggrund har han måttet indse, at det ikke var muligt at fortsætte, hedder det samstemmende fra bestyrelsen og fra den detroniserede Stubø, som kun har meddelt sig skriftligt og kortfattet til offentligheden.

I teatrets pressemeddelelse specificerer bestyrelsen, at man ikke er utilfreds med teaterchefens kunstneriske indsats:

»Dramaten har under Eiriks ledelse oplevet stor fremgang kunstnerisk og i offentligheden. Der er blevet indgået nye samarbejder både i Sverige og internationalt. Vi håber på at se Eirik som direktør på et teater igen,« skriver man.

»Men bestyrelsen mener, at Dramaten har brug for en ny start på området for arbejdsmiljø. Vi tror, at det bedst kan ske med en ny direktør,« skriver Ulrika Årehed Kågström fra Dramatens bestyrelse.

Teaterinteressen tilbage

I kølvandet på fyringen diskuterer svensk kulturliv nu, om det er den rette beslutning. Rosende ord om Stubø som kunstner blander sig med kritik af hans ledelsesstil: »En lydhør instruktør, men en mindre lyttende teaterchef,« lyder for eksempel dommen fra Svenska Dagbladets mangegårige anmelder Anna Ångström.

Sofia Jupither, instruktør

»Det handler om arbejdsmiljøspørgsmål, tavshedskultur og fremfor alt om det gamle syn på kunst og kunstnere.«


Nogle mener, at Stubø bliver offer for tidligere teaterchefers undladelsessynder, mens andre hælder til, at oprydningsabejdet langt fra er overstået med fyringen af teaterchefen. Det drejer sig om et nødvendigt opgør med den ånd, der har hersket på teatret siden Ingmar Bergmans cheftid. Om et livtag med Dramatens forestilling om sig selv som et hierarkisk teater, hvor nogle udvalgte genier betyder mere end andre.

»Det handler om arbejdsmiljøspørgsmål, tavshedskultur og fremfor alt om det gamle syn på kunst og kunstnere. Hvad kunst skal være, og hvad vi undskylder i kunstens navn,« siger for eksempel instruktøren Sofia Jupihter, der for nylig har iscenesat »Hamlet« på Dramaten, til Dagens Nyheter.

Maria Groop Russel har overtaget direktørposten med øjeblikkelig virkning og er blevet konstitueret som teaterchef, mens man leder efter en erstatning for Stubø. Hun har tidligere fungeret som vicedirektør. På pressemødet, hvor hun blev præsenteret som fungerende chef, sagde hun, at »Dramaten har behov for at samle sig og begynde at skrive sin egen historie, for billedet, som det ser ud nu, er så skævt.«

Passiv bestyrelse

Men røster peger også på, at teatrets bestyrelse alt for længe har været passiv i sagen og nu har statueret et ikke helt retfærdigt eksempel ved at lade Stubø bære ansvaret.

Bestyrelsesformand Ulrika Årehed Kågström præsenterer Maria Groop Russel som konstitueret teaterchef på mandagens alvorsstemte pressemøde på teatret. Nu peger kritikere på bestyrelsens egen rolle i den dårlige håndtering af det kritiserede arbejdsmiljø på teatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT.

»Dramatens problem har været åbenbart i årtier, og når medarbejdere til sidst begyndte at fortælle, landede de tungt i Eirik Stubøs skød. Men også bestyrelsen og tidligere chefer bærer et stort ansvar,« skriver Dagens Nyheters kommentator teaterredakrør Johan Hilton, der i øvrigt peger på Stefan Larsson, tidligere chef for Aarhus Teater og Betty Nansen Teatret, som spidskandidat til posten som ny chef for den svenske nationalscene.

Og så er der dem, der løfter en advarende pegefinger. En af dem er den norske stjernesinstruktør Runar Hodne, der også har iscenesat på Dramaten:

»Det svenske retsvæsen og de svenske kulturinstitutioner står bemærkelsesværdigt svagt i sammenligning med svenske medier og det, der kan se ud som en folkedomstol,« skriver han i en mail til Dagens Nyheter.
»Dette kan skabe en brain drain og en præcedens, som svensk kulturliv må kæmpe med i mange år fremover.«

Den svenske nationalscene må nu se sig om efter en ny teaterchef. Fold sammen
Læs mere
Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT.