Bag kulisserne på Downton Abbey

Den populære britske tv-serie, som starter igen på dansk tv fra marts, om livet blandt herskab og tjenestefolk på det fiktive slot Downton Abbey har givet run på godset hos den 8. jarl af Carnarvon i Hampshire. Turister fra hele verden strømmer til Highclere Castle i det idylliske engelske landskab for at se de rigtige rammer for skærmens dramatik.

Highclere Castle minder udvendig om House of Parliament, men det er også den samme arkitekt, Charles Barry, som står bag begge byggerier. Det regnes for et af Englands fineste viktorianske bygninger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der ligger det så.

Lysende gult og meget maskulint med sine markante takkede spir og firkantede tårne.

Bilen svinger ind på det knirkende grus foran den mægtige egetræsdør, men der er helt tomt for mennesker. Her står ingen butler Carson eller husholderske Mrs. Hughes i spidsen for sort-hvid- klædte tjenestepiger og lakajer til at tage imod.

Der er en verden til forskel fra »Downton Abbey« til virkeligheden på Highclere Castle anno 2012, men takket være tv-seriens succes er vi velkomne til at træde indenfor i et af Englands smukkeste viktorianske slotte og se, hvordan adelen bor og bevarer sine klenodier for eftertiden. Og lege statist i vores fantasi.

Efter halvanden times kørsel vest for London har vi lagt den hektiske moderne verden bag os, og næsten symbolsk kørt over en lille bro til en anden verden, hvor der hersker ro, og som åbenbarer et vidstrakt blødt og bakket landskab af græs med enorme, skulpturelle grupperinger af bøg, eg og ceder og pittoreske flokke af får som små uldtotter i det fjerne.

Vi er i Hampshire, hvor der ligger mange af denne slags godser, beboet af adel, oligarker og velhavende godtfolk fra underholdningsbranchen. Men Highclere Castle er specielt interessant af flere forskellige grunde. Lige nu på grund af slottets status som location for den populære tv-serie om livet blandt herskab og tjenestefolk på det fiktive gods Downton Abbey, men også rent arkitektonisk og historisk.

Mange af disse flere hundrede år gamle statelige ejendomme er med tiden forfaldet eller slet og ret blevet revet ned, da aristokratiet i 1950erne smed håndklædet i ringen efter to verdenskrige, som havde tæret på hele landets økonomiske reserver og især på de private formuer, der skulle vedligeholde disse country houses, som man også kalder dem.

I 1974 arrangerede V&A Museum i London udstillingen »The Destruction of the English Country House« for at minde englænderne om, at slottene var en integreret del af landets historie i alle sociale lag.

Nye ejere kom til og så andre muligheder med dem uden de store husholdninger, mens nogle af de gamle adelsfamilier gik den modsatte vej. De beholdt deres nedarvede ejendomme, ændrede livsstilen, og gjorde for nogens vedkommende det utænkelige de åbnede for første gang dørene for almindelige mennesker.

Opmærksomme seere af »Downton Abbey« vil huske, at slottet bliver brugt som luksus-lazaret for de sårede engelske soldater af enhver rang fra 1. verdenskrig, og det er inspireret af de virkelige hændelser på Highclere Castle, der blev konverteret til hospital 1915-18, og under 2. verdenskrig gav husly til evakuerede børn fra storbyerne.

Derefter blev det familiens residens igen.

Highclere Castle blev besøgs-slot fra 1988 under den 7. jarl, men det er under den nuværende 8. jarl, at interessen er eksploderet, takket være husets mangeårige ven, manuskriptforfatteren Julian Fellowes.

Han fandt delvis inspiration til handlingen i sin Oscar-belønnede film fra 2001, »Gosford Park«, i slottet og dets historie, og han brugte den som afsæt for yderligere drama og romantik i »Downton Abbey«.

I stedet for en stort location-honorar forhandlede Lord og Lady Canarvon sig til en plads på seriens rulletekster, så de kunne bruge det i markedsføringen af slottet, og det har givet pote.

Førhen kom 200-500 gæster om dagen, siden seriens start i 2010 er det steget til henved 1.500 besøgende om dagen. Dét skæpper godt i kassen og har gjort, at Highclere kunne blive i familien.

Da vi begynder rundturen, er man ikke i tvivl om, at dette ikke er en kulisse i en tv-serie, men et rigtigt hjem på trods af de diskrete røde veloursnore, som skal forhindre nogen i få lyst til at smække sig ned i de dybe, indbydende sofaer og stole. Og at det er en bolig og ikke et museum understreges af slottets politik om, at ingen må fotografere indendørs.

Der er ganske vist mange ane-portrætter på væggene i museumskvalitet, men rundt omkring på de antikke chatoller og skriveborde står også nutidige familiefotos fra særlige begivenheder.

Det er bare ikke helt som hos enhver anden familie, for udover Carnarvon’er figurerer bl.a. dronning Elizabeth (gudmor til den 8. jarl), prinsesse Diana og prinserne Charles, Edward og Andrew.

Slægten har altid været tæt knyttet til den kongelige familie og siddende politikere, som er kommet meget i huset, ikke mindst under den 5. jarl og hans franskfødte kone, Lady Almina, som »regerede« på slottet 1985-1924. Det var hende, som indførte weekend-selskaber,som man ser det i både »Downton Abbey« og »Gosford Park«, og gjorde dem trendy i aristokratiet.

Førsteindtrykket er overraskelsen over, at rummene ikke er større, end de er. På tv-skærmen virker de enorme, i virkeligheden gør det oplevelsen af slottet mere intim og hyggelig.

Lige inden for den massive egetræs-hoveddør ligger entréen med gotiske søjler og hvælvinger og ligner næsten et kirkeskib.

Det første hus, som blev bygget på grunden i 749, var faktisk til en biskop, og i flere hundrede år ejede kirken jorden og ejendommen, men siden det kom på verdslige hænder, er det mægtige hus blevet bygget om og forandret, senest i midten af 1800-tallet af arkitekten Charles Barry, som også står bag House of Parliament i London, og det ses, ikke mindst udvendig. De omslyngede C’er i mosaikgulvet og mange andre steder på slottet har haft indflydelse på Julian Fellowes’ navngivning af familien Crawley i tv-serien, fordi de ville være svære at undgå under optagelserne.

Slottet rummer i dag 50 værelser, men de fleste forbliver private. De besøgende får dog lov til at tage runden gennem alle stuerne, som vi kender fra skærmen: biblioteket med 6.000 indbundne bøger, det gyldne musikværelse med Napoleons skrivebord, den lyse dagligstue med grønt silketapet, det tomatrøde herreværelse med patinerede brune lædersofaer, og det feminine morning room med cretonne-blomstrede chintzbetræk og portrætter af husets grevinder gennem tiden.

Vi er nået til den røde trappe, som fører op til førstesalens gallerigang med soveværelser, der bl.a. lægger kulisse til tv-søstrene Sibyls og Ediths boudoirer. At de faktisk bruges uden for åbningstid, vidner de moderne skønhedsprodukter på de antikke toiletborde om.

En svimlende flot egetræstrappe med udskæringer fører fra galleriet ned til den lige så imponerende salon, hvor Lord Grantham og resten af familien Crawley gang på gang har beseglet deres skæbner, omgivet af våbenskjold og spanske gyldne lædertapeter. Vi slutter i spisestuen, som gemmer på nogle af slottets største kunstperler: det mere end tre meter høje maleri af kong Charles I, malet af van Dyck i 1600-tallet, som hænger over anretterbordet, og i den modsatte ende af rummet det noget mindre, men mest betydningsfulde portræt af Sir Robert Sawyer. Han købte Highclere i 1679, og er stamfader til familien Carnarvon, som skylder ham æren for, at de er her i dag.

Tiden har nærmest stået stille indtil nu, da et af slottets mange gamle ure falder i slag. Det er signalet til at ryste »Downton Abbey« af sig. Og så alligevel ikke helt. Godsets 400 hektar park med hemmelige haver og skove, observatorier og templer indbyder til timelange spadsereture, hvorfra man kan se Highclere Castle fra alle vinkler.

Inden vi går, møder vi husets nuværende frue, grevinde Fiona, som ellers aldrig viser sig i besøgstiden, men bruger sin tid på promovere slottet gennem sin skribent-virksomhed, bl.a. bogen »Lady Almina and The Real Downton Abbey«.

»Vores gode ven, Julian Fellowes, siger hele tiden »I love Highclere«, men jeg siger »I love Julian Fellowes«. Uden ham ville vi ikke opleve dette boom for vores slot. Vi er stolte af at vise det frem og gøre fortiden relevant for mange mennesker, og minder os selv om, sagt med Lord Granthams ord, at vi er ikke ejere, men kustoder for en arv.« B

Rejseliv var inviteret af VisitBritain og EasyJet.

Highclere Castle minder udvendig meget om House of Parliament, men det er også den samme arkitekt, Charles Barry, som står bag begge byggerier. Det regnes for et af Englands fineste viktorianske bygninger.

/

Da den kommende engelske premierminister Benjamin Disraeli besøgte Highclere Castle i 1850, udbrød han spontant: ”Hvor malerisk!” ved synet af arkitekten Charles Barrys forvandling af den klassiske bygning til viktoriansk stil.

Det viktorianske Highclere Castle har lagt ydre såvel som indre til flere TV-serier. Den mest berømte er ”Downton Abbey”, som er bygget op omkring slottet, mens også ”Inspector Morse” og ”Robin Hood” har været forbi.

Den 8.jarl og grevinden alias Lord and Lady Carnarvon har haft ansvaret for at føre Highclere Castle videre siden 2003, og de har sikret arvefølgen med to sønner.

I bibliotekets reoler findes også mange gæstebøger, der vidner om prominente gæster fra kongehuset, overhuset og aristokratiet.

- og sådan ser biblioteket ud, når Lord og Lady Grantham indtager det i ”Downton Abbey.

Den imponerende salon i slottets hjerte er tilbage fra det oprindelige hus fra middelalderen og har stadig de gotiske detaljer fra dengang, men er løbende renoveret og fornyet for hver jarl, som efterfølgende kom til.

- og butler Carson og Lady Mary i en scene fra ”Downton Abbey”, indspillet i salonenmed spanske gyldne lædertapeter.

Det eneste, der ikke er slottets indbo ved optagelser i spisestuen er service, glas og bestik. Ellers er møbler og kunst det samme, som man kan se på rundturen.

Den 5.jarl på Highclere Castle brugte en stor del af sin formue til at sponsere arkæologiske udgravninger i Egypten, og i 1922 fandt han sammen med egyptologen Howard Carter Tutankamons grav. De fleste gravfund blev skænket til museet i Cairo, men mindre genstande samt kopier af de epokegørende mumier og dødsmasker er udstillet i separate rum på slottet.

For 100 år siden var det ikke usædvanligt med 80 ansatte, nu klarer herskabet sig med en tiendedel, men den slidte trappe til downstairs findes stadig.