»Badehotellet« og de 1,6 mio. seere

En del af de medvirkende i "Badehotellet" - fra venste: Birthe Neumann, Anette Støvlebæk, Anne Louise Hassing, Cecilie Stenspil og Lykke Scheuer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TV 2s store dramasatsning er folkekomedien »Badehotellet«, der over en bred kam har fået klø af anmelderne, som til gengæld har været ganske positive over for DRs drama-ditto, »Arvingerne«.

Jeg hører selv til i koret af anmeldere, som ikke har den helt store fidus til »Badehotellet«– figurerne er for en stor dels vedkommene lavet af pap, historien er til tider ufrivillig morsom, og det hele er for det meste underligt bedaget at følge. Man kan måske undre sig over, at så stærke skuespilkræfter som Lars Ranthe, Bjarne Henriksen, Jens Jacob Thychsen – med mange flere – synes at falde igennem i manieret overspil, men det er vel først og fremmest en påmindelse om, hvor vigtig en rolle instruktøren spiller, når det handler om at besjæle manuskriptet og tøjle skuespillerne. I tilfældet »Badehotellet« synes dette altså at mangle.

Eller gør det?

Det interessante er nemlig, at TV-seerne ikke umiddelbart synes at være påvirket af de negative anmeldelser, snarere tværtimod. Fra første til andet afsnit af »Badehotellet« kom der cirka 100.000 flere seere til, så der i mandags var 1,6 mio., som fulgte med i trakasserierne på det fiktive badehotel i 1928ernes Danmark.

Og selvom hverken TV 2 eller folkene bag »Badehotellet« sikkert er særligt glade for at få dårlige anmeldelser, kan man godt få den tanke, at dét, som vi anmeldere falder over, ikke bare er udtryk for kreative fejlslag, men er frembragt med åbne øjne, fordi det – uagtet kvaliteten – har en klangbund i »folkedybet«, hvis i vil tillade mig at bruge et lidt nedladende udtryk.

Som mediekommentatoren Lasse Jensen påpeger i Information, så går det er »en lige linje fra fortidens »Soldaterkammerater«, »Det var på Rundetårn« og ikke mindst »Huset på Christianshavn« til »Badehotellet««. Nøgleordet er, med Jensens ord, dansk: »Miljøet er dansk, skuespillerne er danske, sproget er dansk«.

Så kan vi anmeldere råbe og skrige, der er åbenbart et stort publikum til løjerne.

Vi har set det før, f.eks. med diverse platte komedier og familiefilm, som rituelt bliver slagtet af anmelderne, men som alligevel trækker et stort publikum.

Betyder det så, at anmelderne fejler eller ikke er i sync med publikum? Nej, det mener jeg ikke. I tilfældet »Badehotellet« vil der med statsgaranti også være mange, som synes, at det er noget bras, men på den anden side skal anmelderen heller ikke bygge sin kritik på en folkestemning, men på sin forhåbentligt store indsigt i området og – naturligvis også – en vis personlig smag og tilgang. Det vigtigste er sådan set, at analysen og præmisserne for kritikken lægges åbent frem – så kan man være enig eller uenig.

Vi bombarderes med utallige kulturtilbud på alle mulige platforme. Lige netop derfor har kulturkritikken – herunder også TV-kritikken – måske aldrig været mere relevant.