Både TV 2 og DR viser interesse for true crime-genren

Den omdiskuterede Netflix-serie »Making a Murderer« har fået TV 2 og DR til at overveje mulighederne for en dansk pendant. Men retsplejeloven udgør en væsentlig barriere, siger dokumentarist.

Eva Mulvads dokumentarfilm »Med døden til følge« er det hidtil eneste eksempel på, at man har givet udvidet tiladelse til at filme under en dansk retsprocedure. Foto fra filmen
Læs mere
Fold sammen

På direktionsgangene i TV 2 og DR har man også set Netflix’ meget populære dokumentarserie »Making a Murderer«, hvor to reportere gennem ti år har fulgt en mordanklaget mands kamp imod det amerikanske retssystem.

Genren hedder true crime, og »Making a Murderer« er det seneste og mest omtalte eksempel på dokumentarfilm, der er sammensat af filmoptagelser fra retssale og vidneafhøringer.

TV 2s programdirektør, Thomas Breinholt, siger om genren:

»True crime er noget, vi overvejer at gå ind i, og vi har to-tre oplæg fra produktionsselskaber liggende til overvejelse. Det er rent dramaturgisk en spændende måde at fortælle historier fra virkeligheden på, men det er klart, at man skal holde tungen meget lige i munden, når det handler om at gå ind i sager, hvor der foreligger en domfældelse. Da skal man virkelig have sin dokumentation i orden. Det må ikke være spekulativt, hvis det skal sendes på vores kanaler,« siger han.

Samtidig sætter Thomas Breinholt spørgsmålstegn ved, om det er muligt at finde danske retssager med helt så spektakulære elementer som i »Making a Murderer«, hvor det lykkedes reporterne i samarbejde med forsvarerne at påvise alvorlige fejl i politiets efterforskning.

DRs mediedirektør, Gitte Rabøl, kalder »Making a Murderer« et tankevækkende eksempel på true crime-genren, hvor man i »usædvanlig grad får indsigt i kriminalitetens natur og i systemets ageren«.

Hun melder om stor interesse for programmet i både produktionsmiljøerne, der leverer programmer til DR og blandt DRs egne journalister.

»Vi vil nok snart se noget i Danmark, der er inspireret af genren, men det vil være i en dansk form, som tager højde for, at man ikke som i USA har en unik adgang til at filme i retssale og kan bruge videooptagelser af afhøringer. Det vil være meget svært i Danmark at skabe programmer, der er helt så rene i genren som »Making a Murderer«,« siger Gitte Rabøl.

Hun nævner DRs egen dokumentarserie i seks dele, »Find Stein Baggers penge«, som et program, der kan minde om de amerikanske dokumentarserier i formen.

»Jeg tror interessen for disse serier er en slags modreaktion til det meget hurtige nyhedsbillede. I »Making a Murderer« zoomer man helt ind på en sag gennem ti afsnit,« siger Gitte Rabøl.

Samuraisværdet

Dermed peger Gitte Rabøl på den store hindring for at producere en direkte pendant til »Making a Murderer« i Danmark.

Ifølge retsplejeloven er det forbudt at transmittere eller optage billeder og lyd fra danske retssale, medmindre der gives en særlig tilladelse fra dommeren. I enkelte sådanne tilfælde har retten givet pressen lov til udelukkende at filme selve domsafsigelsen og kun med kameraet rettet mod dommeren.

Det sker ikke mindst af hensyn til den anklagede, og da et udsagn fra en terrormistænkt alligevel kom med på en filmoptagelse i den såkaldte Vollsmosesag, skyldtes det, at der under domsafsigelsen blev råbt: »Vi vil vise jer, Guds fjender, hvad vi kan!«

Kun i et enkelt tilfælde er det lykkedes en dansk dokumentarist at få en udvidet tilladelse til at filme under en retssag. Det skete i forbindelse med en sag, hvor en mand slog sin bedste ven ihjel med et samuraisværd.

I tre år havde dokumentarfilmsintruktøren Eva Mulvad arbejdet for at få lov til at filme i en dansk retssal, og første skridt mod tilladelsen var en godkendelse fra retsformanden i en retskreds, der bifaldt intentionen bag filmen: At give offentligheden et bedre indblik i de procedurer, der ligger forud for en domsafsigelse.

Dernæst gik der en rum tid, før der dukkede en sag op (mordet med samuraisværdet), hvor det lykkedes filmholdet at få tilladelser fra såvel den tiltalte samt fra ofrets pårørende til at filme. Arbejdet førte i 2011 til premieren på Eva Mulvads dokumentarfilm »Med døden til følge«.

»Der er stor forskel på retsreferater og filmoptagelser, for billederne giver en langt bedre fornemmelse af det komplekse arbejde, der ligger bag en domsfældelse. Vi ville gerne sætte publikum i dommerens sted, fordi det jo netop er det, der er spændende ved at følge retsprocedurer: Man begynder selv at tænke over sagen og prøver at regne ud, hvad der er gået forud for retssagen,« siger Eva Mulvad.

Det er med andre ord teoretisk muligt at producere en dokumentarserie i Danmark, der minder om »Making a Murderer«, men det kræver et vedholdende benarbejde, siger hun.

Dertil kommer, at det ikke er sikkert, at anstrengelserne vil føre til så spektakulært et resultat som i »Making a Murderer«, mener hun, for efter at have gennemgået mange kriminalsager fra ind- og udland, ser hun store forskelle på eksempelvis det danske og det amerikanske retssystem,

»Retssystemer afspejler den kultur, de tjener, og i USA er der meget moral og flere følelser involveret i de domme, der bliver eksekveret. I den henseende er det min klare fornemmelse, at vi har en mere kølig og sober tilgang til domfældelse,« siger Eva Mulvad.

Dommerforeningen: Det har lange udsigter

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, påpeger, at det ikke er ret mange år siden, at forbudet mod at optage i retten blev indskærpet, og at det efter hans mening har lange udsigter at få ændret det forhold.

»Umiddelbart har jeg ikke indtryk af, at der er politisk stemning for at øge mulighederne for at filme retssager. Vi er meget langt fra den amerikanske TV-virkelighed i de danske retssale,« siger Mikael Sjöberg.