Den populære fodboldhjemmeside bold.dk har fået ny ejer.

Ekstra Bladet oplyser fredag, at avisen har erhvervet sig hjemmesiden, der hver dag besøges af tusindvis af danske fodboldfans.

»Bold.dk har en helt unik position i det danske mediemarked, og vi glæder os over, at de nu bliver en del af Ekstra Bladet-familien,« siger chefredaktør Anders Borup Sørensen til eb.dk.

Han har selv en fortid som chefredaktør på netop bold.dk, så han har et indgående kendskab til fodboldmediet.

I marts havde bold.dk godt 61 millioner besøgene, hvilket gjorde det til landets femtestørste digitale nyhedsmedie. Det fremgår af Dansk Online Index' liste over landets mest besøgte hjemmesider.

Kun Ekstra Bladet, B.T., TV 2 og DR havde flere besøgene på deres respektive hjemmesider.

Ekstra Bladet fortæller, at man ønsker, at bold.dk fortsætter som et selvstændigt medie. Der er ingen planer om at ændre den journalistiske linje.

»Vi har enorm stor respekt for bold.dk's stærke position i medielandskabet, og den har vi tænkt os at værne om,« siger kommerciel direktør på Ekstra Bladet Signe Skarequist.

Alligevel mener avisen, at der ligger et stort potentiale i at udvikle fodboldsitets position og forretning.

Opkøbet af bold.dk får ikke nogen påvirkning på fodbolddækningen i Ekstra Bladet.

Avisen ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge man har postet i opkøbet af bold.dk.

Ekstra Bladets hjemmeside var ifølge Dansk Online Index landets mest populære nyhedsmedie i marts med 644 millioner besøg. Bt.dk var nummer to på listen med 535 millioner besøg.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.