Avis møder kritik for »grusomt romantiseret« kronik fra barnemorder

Det har vakt forargelse, at Information har bragt en kronik af Jan Andersen, hvor han fortæller om baggrunden for, at han for 25 år siden dræbte sin femårige datter. Vi har spurgt en række andre medier, hvad de havde gjort, hvis kronikken var landet i deres indbakke.

»Jeg kyssede hendes lyse hår farvel og åbnede hendes vindue ud til haven, så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred,« skriver Jan Andersen bl.a. i kronikken i Information, hvor han fortæller om drabet på sin fem-årige datter og baggrunden for den fatale handling. Fold sammen
Læs mere

Skal en far, der har dræbt sit eget barn, gives spalteplads til uimodsagt at udtrykke sine tanker og følelser om, hvad han selv ser som baggrunden for den forbrydelse, han har begået?

Spørgsmålet er blevet heftigt diskuteret på avisernes debatredaktioner og ikke mindst på de sociale medier, efter at dagbladet Information i sidste uge bragte en kronik af Jan Andersen, der for 25 år siden, den 15. marts 1993, kvalte sin femårige datter. Angiveligt i desperation over datterens fremtidsudsigter efter at hendes mor havde ønsket skilsmisse.

Ifølge Jan Andersen var formålet med kronikken først og fremmest at forebygge barnemord ved at skabe større forståelse især for de bevæggrunde, der kan få mænd til at dræbe deres børn. I kronikken beretter han om en barndom fyldt med svigt i en dysfunktionel familie, og at det var grunden til den fatale handling.

Om selve drabet skriver han:

»Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals. Jeg kyssede hendes lyse hår farvel og åbnede hendes vindue ud til haven, så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred.«

Især den del har fået de sociale medier til at flyde over af fordømmende kommentarer som »kvalmende«, »uetisk« og »frastødende«.

Informations debatredaktør, Gry Inger Reiter, argumenterer for, at man har valgt at bringe kronikken, bl.a. med ordene:

»På Information har vi en lang tradition for, at de, der ikke kan komme til orde andre steder, kan det hos os. Vi vil gerne give ordet til alle borgere i demokratiet,« siger hun til B.T.

»Som jeg forstår Jan Andersen, handler indlægget ikke om, hvorvidt det er i orden at begå barnedrab. I stedet forsøger Jan Andersen at bryde med forestillingen om, at fædre, der slår deres børn ihjel, altid er monstre motiveret af hævn. Ligesom kvinder kan få fødselsdepressioner, der resulterer i, at de slår deres barn ihjel, så kan mænd også være under indflydelse af psykisk sygdom.«

Journalistisk bearbejdning

Jan Andersen valgte at sende sin kronik til Information. Men hvordan ville andre aviser have taget imod den?

»Vi ville i hvert fald ikke have bragt teksten, som den står i Information,« siger Mads Zacho Teglskov, opinionsredaktør på Politiken.

»Dels synes jeg ikke, den formår at overbevise om, at her er et generelt problem, som vi skal gøre noget ved for derved at forebygge nogle af de barnemord, der sker hvert år. Dels finder jeg den del af teksten, hvor han beskriver selve gerningen nærmest poetisk, helt forkert. Så den skulle under alle omstændigheder ud,« siger han.

»Men Jan Andersen har en pointe i, at der generelt er større forståelse for, at kvinder kan handle i depressiv afmagt, mens mænd, der dræber et barn, gøres til monstre. Det tabu kunne man sagtens have taget op i en journalistisk bearbejdning, hvor man f.eks. taler med psykologer om, hvad traumer i barndommen kan gøre ved et menneske. Det undrer mig, at Information ikke har valgt at gøre det.«

Mads Zacho Teglskov, opinionsredaktør, Politiken

»Den del af teksten, hvor han beskriver selve gerningen nærmest poetisk... skulle under alle omstændigheder ud«


Karina Oddershede Dahlgaard, debatredaktør på Jyllands-Posten, ville heller ikke have bragt kronikken i den form, den har i Information.

»Jeg kan ikke udelukke, at vi ville bringe en kronik af en tidligere dømt drabsmand, men vi ville aldrig bringe den, hvis det var et forsøg på at offergøre drabsmanden, og det synes jeg til dels er tilfældet her,« siger hun.

»Og vi ville under ingen omstændigheder bringe den uden at behandle den journalistisk. Allerhelst ville vi have lavet et interview med ham, hvor man kan stille kritiske spørgsmål. Vi ville også lade ekskonen komme til orde, tale med eksperter og opridse sagen fra dengang for at se, hvordan den stemmer overens med hans forklaring nu om årsagen til, at han dræbte barnet.«

Hun kan godt forstå den forargelse, der er kommet til udtryk på de sociale medier over den konkrete kronik, men hun mener på den anden side også, at barnemord er et emne, der skal kunne debatteres.

»Barnemord er et svært emne og meget brutalt. Men vi skal også kunne tåle at diskutere det – især hvis diskussionen kan føre til, at vi mindsker fænomenet,« siger hun.

»Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Jan Andersen har ret i, at vi ser forskelligt på mandlige og kvindelige barnemordere. Det kunne godt være en diskussion værd – men det burde være gjort journalistisk.«

Savner kritisk modspil

Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon, afviser ikke, at han ville have givet Jan Andersen spalteplads i avisen. Men på en ganske anden måde.

»Mordere har naturligvis ret til en stemme, men man kan ikke behandle deres forbrydelse med den lethed og nonchalance, som jeg ser her. Der er intet kritisk modspil, og ingen antydning af, at der er taget hensyn til de efterladte,« siger han.

»Skulle man have denne mands stemme frem, ville jeg have valgt interviewformen, så man kunne udfordre ham. Jan Andersens fremstilling af drabet er jo en grusom romantisering. Han skriver om en »forsigtig« handling, om kys og et åbent vindue ud til haven, »så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred«. En interviewer kunne have stillet 1.000 kritiske spørgsmål: Hvorfor har du behov for at besmykke din grufulde handling med den slags ordblomster? Kæmpede din datter imod? Vågnede hun og så dig lægge løkken om halsen på hende? Jeg ville ikke give ham ret til uimodsagt at omskrive den værste forbrydelse til en nærmest barmhjertig gerning.«

Informations debatredaktør, Gry Inger Reiter, oplyser til TV 2, at avisen har været i kontakt med moderen til den dræbte datter inden publiceringen.