Auf Wiedersehen, Bertel Haarder

BM
Lars Rix, kulturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Så kom ugen, hvor Danmark fik en ny kulturminister i Mette Bock fra LA. Uden at jeg skal bedømme nogen efter så kort tid i sædet i Nybrogade, virker valget både logisk og fornuftigt. Bock har på alle måder kvalifikationerne til at gøre en forskel på kulturområdet. De vigtigste to ting er: 1) Hun er langtfra nogen levebrødspolitiker, men har en solid erhvervsmæssig ballast med sig, ikke mindst fra sin fortid i mediebranchen. 2) Hun har hjertet med, når det gælder kulturområdet.

Kulturministeriet er for hende ikke nogen retrætepost eller et tvungent trin på karrierestigen, men slet og ret en ønskestilling. Som hun selv gjorde opmærksom på i sin tiltrædelsestale, opfattes Kulturministeriet måske af nogle som et lille ministerium nederst i hierarkiet, men faktum er jo, at kultur er det, hele vort samfund hviler på.

Ansvaret er med andre ord stort for Mette Bock, der efter al sandsynlighed kommer til at løfte en række store opgaver i sin tid som kulturminister – størst naturligvis det kommende medieforlig og rammerne for fremtidens public service.

Men med Mette Bocks tilgang betyder det samtidig afgang for hendes forgænger. Bertel Haarder (V) fik 17 måneder som kulturminister og nåede i den periode at få en del skæld ud. Ikke mindst for de besparelser, der i hans periode blev kørt hen over kulturområdet som en grønthøster med ham i traktorens førersæde.

Dertil skal det siges, at det var tydeligt, at denne løsning ikke bekom ham vel. Sagen er da også, at det vil være dybt uretfærdigt over for Bertel Haarder, hvis han kun skulle huskes for besparelser og sin omdiskuterede Danmarkskanon. Ingen tvivl om, at han gerne ville have fortsat på posten for at gøre det arbejde ordentligt færdigt, som han havde sat i gang.

Bertel Haarder nåede i sin korte periode som kulturminister at sætte et markant aftryk på kulturområdet, og hans arbejdsindsats og tilstedeværelse var second to none. Jeg har aldrig oplevet en kulturminister, der favnede så bredt som han, og som stillede beredvilligt og forberedt op, om det så var i Herning eller Hollywood, i Rio eller Rødding.

Bertel Haarder gjorde en dyd ud af at være alles og hele Danmarks kulturminister. Om det så var inden for film eller billedkunst er det længe siden, man har oplevet denne form for dedikation.

Og nøjagtig som sin efterfølger havde Bertel Haarder faktisk hjertet helt på rette sted, når det gjaldt kulturen. Han bekymrede sig om den og kæmpede dens sag, men stod ofte mest på kunstnernes side og knapt så meget på institutionernes, hvilket kan synes prisværdigt, men ikke altid taktisk klogt.

Nu skal Bertel Haarder være general. En titel som han ganske givet vil nyde at få på sit CV. Titlen bliver helt nøjagtig generalkonsul i Flensborg, og dermed vender han tilbage til det dansk-tyske grænseland, der også ligger ham så nært. Han er selv født i Rønshoved ved Flensborg Fjord.

Fra dette hjørne af kulturens område skal der imidlertid ikke lyde et farvel, men derimod et på gensyn og auf wiedersehen til en stor politiker og dygtig kulturminister.