Attentater og terror

Rigsarkivet har åbnet en udstilling om politiske attentater. Her kan man se den pistol, som blev brugt til et attentat mod konseilpræsident Estrup.

Julius Rasmussen forsøger at skyde konseilpræsident Estrup. Illustreret Tidende. 1885. Fold sammen
Læs mere

Om eftermiddagen 21. oktober 1885 passede Julius Rasmussen landets politiske regeringsleder Estrup op ud for indgangen til hans bolig på Toldbodvejen. Rasmussen spurgte: »Er De konseilpræsidenten?« Det be-kræftede Estrup, og så affyrede Rasmussen to skud imod ham på klods hold. Kun den ene ramte Estrup, men traf en knap i overfrakken, så Estrup slap uskadt. Han fortsatte dagens normale arbejde, som om intet var hændt.

Hvad: »Attentaternes Danmarkshistorie«.
Hvor: Udstilling på Rigsarkivet. Vises frem til 28. juni. Gratis adgang.

Hvis man vil se den pistol, som Julius Rasmussen skød med, og retssagens akter mod ham, så ligger de nu på Rigsarkivets udstilling »De har skudt ministeren!« – Attentaternes Danmarkshistorie.

Rigsarkivet har læsesal og udstilling i Christian den IVs gamle proviantgård med indgang fra Det Kongelige Biblioteks Have. Rigsarkivet har i de seneste år opprioriteret sin formidling, og udstillingsvirksomheden er en del af denne virksomhed.

Estrup var en forhadt person i tiden. Der var en voldsom strid mellem den liberalt indstillede rigsdag og den konservative regering. Rigsdagsflertallet reagerede ved at nægte at godtage finansloven, og Estrup regerede med dekreter, hvilket var en udemokratisk tilstand. Man talte om revolution og væbnet kamp i København.

Julius Rasmussen var typograf og en god samfundsborger med fast arbejde og kæreste. Han var vellidt og en god kammerat. Rasmussens kæreste, Oline, beskrev ham som en mand med let sind, der altid var i godt humør. Hun havde ikke anet, at han gik rundt med skumle planer.

Københavns Politiret idømte ham 14 års forbedringshus, og han begik i 1889 selvmord i Horsens Statsfængsel.

Anarkister på spil

Museets arkivar Karl Peder Pedersen, der har stået for udstillingen, siger om mordforsøget:

»Det virkede noget amatøragtigt. Pistolen var stort set den billigste, man kunne købe. Normalt ville den knap, som kuglen ramte, være fortsat ind i kroppen og have dræbt Estrup, men da pistolen var uden slagkraft, skete der intet.«

Hvad i alverden bragte denne begavede og muntre mand til at forsøge at myrde landets leder – altså ud over den politiske konflikt?

Svaret ligger i tidens ånd og politiske bevægelser. Der var en stærk anarkistisk strømning, og anarkisternes talsmænd mente, at det var legitimt at myrde despoter og derved ændre historiens gang. Ifølge anarkisterne måtte ingen bestemme over andre.

Den første anarkist, der nåede international berømmelse, var Peter Kropotkin, men det var i højere grad lokale smågrupper og enkelte personer, der iværksatte de morderiske overfald. Særligt mellem 1875 og 1914 havde anarkismen sin glansperiode og fik ramt på så fremtrædende personer som den italiensk konge Umberto I, den franske præsident Sadi Carnot, den amerikanske præsident William McKinley, den østrigske kejserinde Elisabeth og den spanske premierminister Cánovas del Castillo. Men mange mordforsøg blev afværget.

Julius Rasmussen var ikke, så vidt vi ved, anarkist, men han var uden tvivl påvirket af tidens politiske grille, der fristede med, at det var legitimt at myrde despoter.

Kongelige og politikere på besøg

Københavns Politi var opmærksom på, at udenlandske terrorister kunne være på færde, og udstillingen viser eksempler på, at man i forbindelse med besøg af kejser Alexander III og kejserinde Dagmars ophold i Danmark holdt ekstra øje med politisk farlige personer. Kejser Wilhelm II besøgte København en række gange omkring århundredeskiftet, og hver gang var politiet på stikkerne for at undgå mordforsøg. Man fik underretning fra politiet i udlandet om mistænkelige personager, og man udviste også flere anarkister fra Danmark. Der blev gjort et grundigt politiarbejde, og udstillingen viser politiets fotografier af anarkister, inden de blev udvist af landet.

Det er alt sammen meget illustrativt, men man mangler dog en opfølgning til nutiden. De politiske terrorplaner mod politikere fortsatte faktisk. I 1980erne, da Europa var plaget, var terrorisme både fra lokale grupper som Rote Arme Fraktion og ikke mindst fra palæstinensiske grupper, var der flere attentatplaner. Således skulle den amerikanske forsvarsminister Casper Weinberger være myrdet i København i 1985, og Israels præsident Chaim Herzog i 1987. Og flere danske politikere blev også udsat for angreb, der kan beskrives som milde attentater. Det er ærgerligt, at disse sager ikke er nævnt i en ellers spændende og tankevækkende udstilling.

Mordforsøg mod Steincke

Mens mordforsøget på Estrup er velbeskrevet i den historiske litteratur, så er mordforsøgene på den socialdemokratiske reformator og minister K.K. Steincke mindre kendt. Under justitsminister Steinckes forelæggelse af den store socialreform 10. december 1930 rejste kommunisten Charles Nielsen sig op i tilhørerlogen og trak en 11 mm rytterpistol ladt med fem patroner. Han blev overmandet meget hurtigt af folketingsbetjente, og det første og eneste skud ramte tilhørerrummets loft.

Charles Nielsen var medstifter af De Arbejdsløses Organisation. Østre Landsret idømte ham forbedringshus. Han blev indlagt på psykiatrisk hospital og døde 1940-41.

Et mindre alvorligt mordforsøg på Steincke skete samme år. Den 12. april 1938 besluttede nazisterne Erik Westergaard Jensen og Erling Hallas på et møde i Bovrup ved Aabenraa, at de ville tage til København for at lave en demonstration næste dag. Under Steinckes forelæggelse af ændringer i ægteskabsloven 13. april 1938 rejste gruppen sig op i tilhørerlogen, kastede løbesedler ned, mens Erik Westergaard Jensen affyrede to skud med en hundepistol, samtidig med at han råbte: »Steincke må gå, vi kan ikke som et hæderligt og anstændigt folk have en kompromitteret justitsminister.«

Københavns Byret idømte Erik Vestergaard Jensen 40 dages fængsel, mens Erik Hallas og tre andre dømtes 20 dages hæfte.

Nutidige attentater

I nyere tid har vi i Danmark også haft mere eller mindre alvorlige forsøg på at ramme offentlige personer fysisk – selv om det ikke nødvendigvis var hensigten at myrde dem. I 2005 blev integrationsminister Rikke Hvilshøj udsat for et alvorligt brandattentat. Og i år blev debattøren Lars Hedegaard forsøgt myrdet ved sit hjem af en pistolmand.

Rigsarkivets udstilling er i høj grad aktuel. Lokalet er ikke stort, men til gengæld er dokumenter og genstande ægte, og giver det sug af aha-oplevelse som film og bøger ikke kan give. I en tid hvor historien bruges som aldrig før i mere eller mindre troværdige film og TV-serier, så er de ægte genstande og dokumenter guld værd.