»At leve uden at fejle er som at stå på ski uden at falde. Det betyder som regel, at man ikke har udfordret sig selv«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag astrofysiker Anja C. Andersen.

anja 1
Astrofysiker Anja C. Andersen. Anja C. Andersen er Danmarks første professor i offentlighedens forståelse af videnskaben. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»At det er muligt at vide, om nogen elsker en. Dybest set tror jeg kun, man kan vide, hvem man selv elsker. Så hvis andre siger, at de elsker en, er man nødt til at tro dem og ikke betvivle, hvad de siger.

Problemet opstår jo ofte, når man gerne vil elskes på en bestemt måde, som de, der elsker en, ikke kan (eller vil) levere. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man ikke er elsket, men samtidig sidder man nemt tilbage med en fornemmelse af, at man ikke er det. Så kærlighed er den ultimative tillid. Og den største løgn er nok, at vi tror, vi kan opnå den store kærlighed, som er helt løftet over enhver tvivl. For man vil nok altid være usikker på, om det nu passer.«

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?

»Bogen »Verdensrummet og Vi« af Paul Bergsøe, som jeg læste som teenager, fik afgørende betydning for min fascination af universet og ikke mindst udforskningen af det.«

»Hvis man vil noget, er der kun én ting at gøre: Smøge ærmerne op og knokle på.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»At der findes virkelig flinke og rare mennesker i hele verden. At de fleste mennesker er hjælpsomme og gerne giver en hånd, hvis man har brug for det og er villig til at lade dem hjælpe en.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»Der er ingen nemme løsninger. Alt kræver ihærdighed og flid. Hvis man vil noget, er der kun én ting at gøre: Smøge ærmerne op og knokle på.«

Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»Jeg håber meget, at der vil stå: Hun gjorde sig umage.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Løgn. Jeg har svært ved at forstå og forholde mig til løgne. Det er svært at tilgive, når folk lyver. Sandheden kan ikke undervurderes, den skaber tillid.«

Hvordan overvinder man bedst skuffelse?

»At opleve skuffelse kan slet ikke undgås. Det værste er at blive skuffet over sig selv. Men så er der ikke andet at gøre end at tænke over, hvad man kan lære af det. Man kan jo ikke ændre fortiden, men man kan bruge skuffelsen til at komme videre i livet på en bedre måde. At blive skuffet over andre skyldes ofte, at man har haft for høje forventninger til dem. Så her bliver det også en selv, der skal arbejde med et realitetstjek af egne evner og forventninger.«

Kan du beskrive dig selv med tre ord? Og hvorfor lige dem?

»Begejstret. Ihærdig/stædig. Tidsoptimist.

Jeg bliver nemt begejstret og er nem at gøre interesseret i noget. Jeg finder utroligt mange ting spændende og er hurtig til at se muligheder og løsninger. Når først jeg er blevet interesseret i noget, knokler jeg på med stor ihærdighed og stædighed, som har den fordel, at jeg ofte bliver ved med at lede efter løsninger, også når det umiddelbart ser ud, som om der ikke er nogen.

Min største udfordring er nok, at jeg er total tidsoptimist. Jeg tror altid, at tingene tager langt mindre tid, end de reelt tager. Det har den ulempe, at jeg får sagt ja til for mange ting, så jeg må tage natten til hjælp for at nå i mål. Men det betyder også, at jeg når mange ting – for der er jo intet som deadlines!«

»Det værste er at blive skuffet over sig selv. Men så er der ikke andet at gøre end at tænke over, hvad man kan lære af det.«


Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Min blindtarm sprang, da jeg var seks år gammel. Det var livstruende og resulterede i hasteoperation med tilstødende betændelse i bughulen. Så jeg tilbragte seks uger sengeliggende på Usserød Sygehus. Jeg kunne ikke læse, fjernsynet var knap nok opfundet – i hvert fald ikke tilgængeligt på en ottesengs stue på Usserød Sygehus – der fandtes heller ingen af de andre sjove elektroniske ting, som børn har i dag.

Jeg har aldrig siden kedet mig så meget som de seks uger. Jeg har heldigvis heller aldrig siden haft intimiderende voksne til at fortælle mig, at nu skulle jeg holde op med at være så pivet. Det hele står som et ret frygteligt minde, der efterlod et utrolig grimt 12 cm langt ar hen over højre side af maven.«

Hvad har fiasko lært dig?

»Det vigtigste ved at fejle er, at man bliver mindet om, at man »ikke kan gå på vandet«, at man er helt almindeligt menneskelig. Det gør en mere overbærende over for andres fejl og mangler, hvilket er helt essentielt for, at vi kan holde ud at omgås hinanden.

At leve uden at fejle er lidt som at stå på ski uden at falde. For det betyder som regel, at man ikke har udfordret sig selv. I livet gælder det om at kaste sig ud i det og så leve med, at man fejler, hvis ens evner ikke helt rakte så langt, som man havde troet – eller at det viste sig langt mere komplekst, end man havde indset. Men at have gjort forsøget er bedre end blot at sidde helt stille og slet ikke gøre noget.«

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.