ASH: Lukningen af af Radio24syv har lært os, at taleradio ikke handler om kultur eller journalistik, men om politik

Radio24syv er snart fortid. Læren er, at Dansk Folkeparti ikke forstår, hvad »fri« i begrebet »fri presse« dækker over, og at politikere hverken er i stand til at identificere eller værne om en kultursucces.

Radio24syv vandt ikke DAB-udbuddet. Dette på trods af, at man har revolutioneret mediet og fået mange af os, der var flygtet fra P3s dumsmarte værter og tørvetrilleragtige P1-udsendelser, til at elske at lytte til radio igen, skriver Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography

Radio24Syv har været en af de største kultursucceser i nyere tid, måske dén største. Nu er den lille radiostation snart fortid, og årsagen til lukningen aftegner et mørkt billede af det politiske Danmark.

Vi kender nok alle forhistorien. I foråret 2019 indgik Dansk Folkeparti og den daværende borgerlige regering et snævert medieforlig, der ændrede betingelserne for FM4-kanalen, som Radio24syv sendte fra, radikalt. Nu skulle kanalen provinsialiseres, og det betød, at 70 procent af Radio24syvs medarbejdere skulle arbejde mindst 110 km fra København. Hvorfor? Det forblev uklart. Politisk ønsketænkning trumfede virkelighed og kendsgerninger, og ejerne af radioen - Berlingske Media og ArtPeople - accepterede selvsagt ikke de nye vilkår.

Der udbrød nu et offentligt ramaskrig, og DF foreslog nu, som en art nødløsning, at man fandt penge til en ny DAB-kanal, mere eller mindre designet til Radio24Syv. ja, altså bortset fra, at nu skulle der ikke sendes vest fra Storebælt alligevel.

»Hvem kunne have forestillet sig, at Jarl Cordua var så godt radioselskab? At Hassan Preisler og Ditte Okman var? Og hvem ville ellers have givet Mads Holger, Mikael Jalving, Rune og Eva Selsing, Morten Messerschmidt, Lars Trier Mogensen, David Trads, René Fredensborg, Mary Consolata Namagambe og Henrik Qvortrup værtschancen?«


Forløbet var uskønt og usammenhængende og lærte os følgende: at den daværende regering ikke var i stand til at identificere eller værne om en kultursucces, og at DF ikke forstod ret meget af, hvad »fri« i begrebet »fri presse« dækker over. Forløbet lærte os, at taleradio ikke handler om kultur eller journalistik, men om politik.

Radio24syv vandt ikke DAB-udbuddet. Dette på trods af, at man har revolutioneret mediet og fået mange af os, der var flygtet fra P3s dumsmarte værter og tørvetrilleragtige P1-udsendelser, til at elske at lytte til radio igen.

Vi blev indfanget af stærke formater som Den Korte Radioavis, Det vi taler om, Q&A, Cordua&Steno, Det næste kapitel, Flaskens ånd, Bedste fjender for evigt, Meet the Selsings, 24 spørgsmål til professoren, Jeppesens bibelskole, Je Suis Jalving og meget andet.

Og vi blev fascineret af de værttalenter, som bar programmerne. Hvem kunne have forestillet sig, at Jarl Cordua var så godt radioselskab? At Hassan Preisler og Ditte Okman var? Og hvem ville ellers have givet Mads Holger, Mikael Jalving, Rune og Eva Selsing, Morten Messerschmidt, Lars Trier Mogensen, David Trads, René Fredensborg, Mary Consolata Namagambe og Henrik Qvortrup værtschancen?

Modigt og vedholdende

Endelig viste radioens nyhedsafdeling, at man ikke behøver være en stor redaktion for at udrette store resultater. Takket være modig og vedholdende journalistik fik vi åbnet for en afdækning af Kinas omfattende forsøg på indflydelse i Danmark. Afdækket de danske myndigheders ulovlige indgreb over for fredelige demonstranter i Tibet-sagen. Afsløret, at politiet skjulte oplysninger om Omar El-Hussein, herunder at han bar en koran, da han blev skudt og dræbt af politiet efter terrorangrebet. Afdækket, hvordan Inger Støjbergs ministerium ignorerede en dom, der gav svært syge flygtninge bedre muligheder for humanitært ophold i Danmark. Og vi fik under folketingsvalget de to bedste interview med henholdsvis Rasmus Paludan og Klaus Riskær - interview, der velsagtens var udslagsgivende for det endelige valgresultat.

Nu er solen gået ned over en kultursucces, og vi kan alle gisne om hvorfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

Men på trods af Radio24syvs succes var det i stedet Radio LOUD, som Radio- og TV-nævnet (og staten) foretrak. Når man kigger på LOUDs ansøgning, er det umiddelbart svært at forstå hvorfor. Der skal f.eks. sendes åben radio fra et kollegieværelse, og ingen ved, hvad det går ud på, men det lyder som noget, man helst vil betale for at undgå at høre. Vi skal også følge arbejdet med Roskilde Festival, og det er festivalen sikkert glad for, ligesom spillestedet Vega, museet Enigma og Nationalmuseet kan se frem til ikke bare gratis, men subsidieret PR. Interessekonflikter er der åbenbart ikke taget hensyn til i udvælgelsesprocessen.

Det er selvfølgelig for tidligt at afsige nogen dom over Radio LOUD, måske ender den med at begejstre os alle, og lad os også huske på, at Radio24syv heller ikke har været perfekt. Der er også blevet sendt en del skrammel og foretaget research for åben mikrofon.

Men at radioen var fri, nytænkende og nysgerrig, er der vist ingen tvivl om. Nu er solen gået ned over en kultursucces, og vi kan alle gisne om hvorfor. Men tilbage står billedet af en flok politikere, der ikke kunne styre virkeligheden og derfor ville styre Radio24syv. Det er kun afmægtige magthavere, som foretrækker pottetrænet kultur.