Armie Hammer var rigmandsarving og blandt Hollywoods mest lysende stjerner. Nu er han ansat som sælger i ferieparadis
Hvad sker der med de mænd, der har begået #metoo? I Armie Hammers tilfælde er han endt som sælger på Cayman-øerne, skriver Variety.

Hvad sker der med de mænd, der har begået #metoo? I Armie Hammers tilfælde er han endt som sælger på Cayman-øerne, skriver Variety.

Den 35-årige skuespiller Armie Hammer havde det hele, indtil slibrige detaljer om hans seksuelle præferencer blev publiceret, og flere tidligere partnere anklagede ham for overgreb, de skulle være blevet manipuleret til at acceptere.
Som oldebarn til den afdøde olierigmand Armand Hammer, der havde en formue på mellem en og to milliarder kroner, er han også en del af en hovedrig familie. En hovedrig familie, som nu ifølge People Magazine har slået hånden af ham.