Arbejder på ny børne-app: DR sætter kog på digitalisering

DR skal være aktiv på mobil, tablet og PC, fremgår det af DRs nye strategiplan, som fremlægges i dag. Bl.a. arbejder man på en ny børne-app og mere streaming af drama-serier. Private medier er yderst kritiske.

Generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

DR skal i de kommende fire år skærpe sin profil på alle digitale platforme – mobil, tablet og PC – både når det gælder børn, unge og voksne.

Det fremgår af DRs nye strategiplan »Værd at dele. Stadig original. Mere digital.«, som generaldirektør Maria Rørbye Rønn, onsdag eftermiddag fremlagde på et møde for DRs medarbejdere.

»Strategien står på to ben. Det ene er et stærkt fokus på indholdet, hvor originalitet og kvalitet er det bærende. Det andet er at sørge for at være på de platforme, hvor befolkningen befinder sig. Vi kan se, at der er folk, der flytter sig fra de traditionelle platforme – direkte tv og radio – og over til den digitale verden, hvor man streamer udsendelserne. Vi vil udvikle nye tilbud, hvor de digitale muligheder er tænkt ind fra starten,« siger Maria Rørbye Rønn.

Helt konkret vil DR bl.a. udvikle sin nyheds-app og styrke sit fokus på børn. Det sidste skal bl.a. ske gennem udvikling af en app for Ultra TV, der er DRs tilbud til de lidt større børn, på samme måde som man har en app for TV Ramasjang, der er for de mindste børn.

»De syv-12-årige bruger mere tid på nettet end på direkte radio og tv. De er født med mobil og tablet, og de siger selv, at det er vigtigere for dem end tv. De bruger f.eks. meget tid på Youtube. Vi har ambitioner om, at vi vil lave indhold, der tager afsæt i deres hverdag og liv, som når dem på de digitale platforme. De skal f.eks. kunne dele indholdet med hinanden - det er meget vigtigt for børn og unge,« siger Maria Rørbye Rønn.

DRs nye strategiplan er et resultat af det medieforlig, politikerne indgik i sommeren 2014, og den public service-aftale, som kulturminister Marianne Jelved (R) i december indgik med DR. Medieaftalen førte til, at DR gennemførte den sparerunde, som bl.a. kostede DR UnderholdningsOrkestret livet, og som skulle skabe økonomisk mulighed for den digtiale satsning.

Den nye strategiplan har fået navnet »Værd at dele«, fordi den både lægger op til DRs mål om, at programvirksomheden skal skabe fællesskab i samfundet, og at styrke DR i den nye digitale medieverden, hvor folk deler deres oplevelser på DR på de sociale medier.

»Vores indhold skal være så originalt og relevant for den enkelte, at man har lyst til at dele det med andre. Det skal være indhold, man har lyst til at blive udfordret og grine af, at debattere og være fælles om. Det skal være som at gå til en koncert - lige meget hvor sublim musikken er, så er det en større oplevelse, hvis man deler oplevelsen med andre, både mens man lytter til musikken og bagefter. Den digitale verden giver os unikke muligheder for at optage og dele indholdet med hinanden,« siger generaldirektøren.

DRs afdelinger skal nu i gang med at omforme strategiens meget generelle målsætninger til konkret programpolitik. De streamede tv-tilbud skal styrkes. Det gælder f.eks. drama-serier.

DR ønsker også i højere grad at tilbyde streaming, når det gælder aktuelle emner. F.eks. kunne man forestille sig en programpakke om Klaus Rifbjerg, der døde i sidste uge, hvor man kunne se interviews og debatudsendelser, som han deltog i, og måske se nogle af de ting, han står bag, f.eks. filmen »Den kroniske uskyld«.

Det er presset fra den nye medieverden – bl.a. streamingtjenester som Netflix og HBO, som meget hurtigt har fået et stort publikum, der har får DR til at sadle om.

»Vi kan se, at der er folk, der bruger traditionelt radio og tv mindre og mindre. To ud af tre seere på TV-avisen er over 55 år. Det betyder, at nogle har forladt TV-avisen, og derfor skal vi udvikle nye tilbud til dem. Vi kommer til at udvikle tilbud til mobil og andre digitale platforme, hvor vi tænker de digitale muligheder ind. Der skal både være muligheder for hurtige nyhedsopdateringer og tilbud, hvor man går i dybden og perspektiverer. Mange er f.eks. glade for Deadline, men der er mange unge, som ikke ser programmet. Man kunne f.eks. forestille sig kortere versioner af interviews på i Dealine til de digitale platforme,« siger Maria Rørbye Rønn.

Hun siger, at udviklingen bevæger sig fra såkaldt flow-tv og -radio (direkte udsendelser) til streaming, hvor folk kan se og høre programmer på mobil og tablet, når de ønsker det.

Spørger man Maria Rørbye Rønn, om DR1 en dag vil være niche-kanal og de digitale kanaler primær-kanaler, så lyder svaret:

»Det kan ingen forudsige, men udviklingen går i den retning, at færre ser flow-tv, og at flere bruger digitale platforme.«

Ebbe Dal, direktør i Danske Medier, der repræsenterer de privatejede medier, er yderst kritisk over for DRs satsning på skrevne nyheder på nettet. Som offentligt finansieret public service virksomhed skal DR lave indhold i radio og tv, som ellers ikke ville være der.

»Når det gælder tekstnyheder på nettet, så er det umuligt at forstå, at DR bruger så mange kræfter på at lave stof, som aviserne i forvejen leverer. DR konkurrerer med de private medier, som forsøger at vænne forbrugerne til, at de skal betale for stof på nettet,« siger Ebbe Dal, som mener, at det yderste konsekvens kan skade mangfoldigheden, fordi private medier må lukke.

»Hvis DR er med til at skabe en situation, hvor folk ikke vænner sig til at betale for nyheder på nettet, så kan det i yderste konsekvens betyde, at statens egen medievirksomhed fuldstændig dominerer samfundsdebatten,« siger Ebbe Dal.

Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør og koncernchef i Berlingske Media, er glad for, at DR nu – lige som aviserne – omstiller sig til det nye digitale medielandskab med konkurrenter som Netflix, HBO, Facebook og Google.

»Men det er forfejlet, når DR i sin strategiplan fastslår, at selv om medielandskabet buldrer og brager, så er DRs public service-opgave uforandret at samle befolkningen. Det synes jeg ikke, og DR har selv ved at etablere så mange kanaler splittet befolkningen. Meget få udsendelser samler over en million seere,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at DR – udover at satse på originalitet og kvalitet, som der står i strategiplanen – burde udpege en række satsningsområder.

»Planen nævner helt konkret satsningen på børn, og det er jeg meget enig i, men jeg er skuffet over, at man ikke har turdet træffe nogle flere valg af, hvad public service skal være i 2015. Der er også dansk dramatik, undervisning og dokumentargenren. Her kan DR løfte en opgave, som meget få mediehuse har ressourcer til,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at DR burde overveje antallet af TV-kanaler.

»Skal man smøre licensen så tyndt ud, som man gør nogle steder, eller skal man i stedet satse på særlige public service-områder som børn, undersøgende journalistik og undervisningsdelen? Til gengæld kunne man spare på antallet af kanaler,« siger Lisbeth Knudsen.

I Norge har regeringspartiet Høyre netop foreslået, at NKR, der er den norske udgave af DR, skal kræve betaling for skrevne nyheder på sin hjemmeside, sådan som man også skal på nogle af de privatejede avisers hjemmesider. Forslaget skal netop være med til at sikre et mangfoldigt mediebillede.

»Det er en interessant tanke, og gennemførte man forslaget om en slags tillægslicens for netnyheder, ville det betyde, at man kom den unfair konkurrence til livs, hvor man skal betale for netnyheder hos de privatejede medier, men ikke hos DR,« siger Lisbeth Knudsen.