»Sødt af jer, at I vil hjælpe, wallah. Dejligt med brødre og søstre, der vil det. Inshallah jeg også ka’ hjælpe andre.«

Sådan lyder det på et socialt medie, hvor en tosproget elev takker for hjælp med en stil.

»Hva’ så, min ven. Er du frisk på at ta’ ud og sjuf nogle kiz i aften?«

Sådan lyder det i P1, da rapperen Jesper Helles – der er vokset op i et multietnisk miljø på vestegnen – fortæller, hvordan han ville spørge en kammerat, om han vil med ud og se på piger.

»Yalla ... kom nu, skat. Vi skal hjem og lave aftensmad.«

Sådan lyder det i Brugsen på Nørrebrogade i København, da en etnisk dansk mor forsøger at trække sin søn med hjem.

Dét, som i folkemunde bliver kaldt perkerdansk, wallahdansk, gadesprog og araberslang, bliver mere og mere etableret som en variant af dansk og sætter sit aftryk på det almene sprog. Nogle af de mest udbredte udtryk som wallah og yalla er boblerne blandt de ord, der kandiderer til at blive optaget i Retskrivningsordbogen.

I Dansk Sprognævn holder medarbejdere nøje øje med, hvordan det danske sprog udvikler sig, og her har man wallah og yalla under observation.

»Der er masser af forekomster af et ord som wallah i vores databaser. Her registrerer vi, at ordet findes, samt hvordan det bliver brugt. Det er muligt, at redaktionen bag Retskrivningsordbogen vil vurdere, at wallah skal optages i en af de kommende udgaver. Det afhænger af, om det er tilstrækkeligt udbredt,« siger direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Etableret i skriftsproget

Hvis et ord skal optages i Retskrivningsordbogen, skal det have etableret sig i skriftsproget og være en del af det almene ordforråd. Det er ikke tilstrækkeligt, at en mindre gruppe mennesker bruger ordet flittigt.

Masser af ord fra de store indvandrersprog har fundet vej ind i Retskrivningsordbogen. Det drejer sig blandt andet om ord som halal, burka, sharia og mujahedin og dansk-arabiske ord som halalhippie. Udtryk af slang-agtig karakter indgår normalt ikke i Retskrivningsordbogen, men de kan blive så udbredte, at de bliver blåstemplet af sprognævnet. Sidste gang Retskrivningsordbogen blev opdateret, var »fuck« og »fucking« eksempelvis blandt de nye ord.

Sprogforsker Pia Quist fra Københavns Universitet mener, at Dansk Sprognævn seriøst bør overveje at optage især wallah, når Retskrivningsordbogen skal opdateres næste gang. Et andet stærkt bud kunne ifølge sprogforskeren være yalla.

»Wallah er klart det mest udbredte udtryk, og det er allerede optaget i en ordbog i Sverige. Jeg tror kun, at det et spørgsmål om tid, før det sker her,« siger Pia Quist, der har beskæftiget sig med den særlige sproglige variant, som forskere kalder multietnolekt siden slutningen af 1990erne.

Multietnolekt er blandt andet kendetegnet ved låneord fra de store indvandrersprog og hyppig brug af ligefrem ordstilling, så »når man bliver gammel, tænker man mere« bliver til »når man bliver gammel, man tænker mere« og en særlig udtale, som danskere over hele landet har lært at kende i TV-udsendelser som »Yallahrup Færgeby« og »Perleven­ner«, mens Mujaffah-spillet også har været med til at udbrede kendskabet.

Mangelfuld sprogtilegnelse

I lang tid blev gadesproget anset for at være udtryk for mangelfuld sprogtilegnelse, men det ændrede en svensk undersøgelse af fænomenet på. Den påviste, at de unge, der talte såkaldt rinkebysvensk (opkaldt efter en multietnisk forstad, red.), ikke var dårlige til svensk. De mestrede bare flere stilarter.

Fænomenet er kendt i hele Nordeuropa, og det er i mange tilfælde de samme ord, der går igen uafhængigt om, der bliver talt kebabnorsk, rinkebysvensk eller araberslang. Pia Quist mener, at der er al mulig grund til at tage gadesproget alvorligt.

»Vi lever ikke i et monosprogligt samfund længere. Der er mange sprogbrugere, som er født og opvokset i Danmark, og som har dansk som modersmål, men de har også et andetsprog. Det er et faktum, og det præger sprogudviklingen,« siger Pia Quist.

Wallahdansk bliver stadig forbundet med unge med indvandrerbaggrund, men i praksis bliver det også talt og brugt af etnisk danske unge i storbyerne. Og sprogforskere diskuterer nu, om det overhovedet er en god idé at kalde fænomenet for multietnolekt.

»Det hænger ikke nødvendigvis sammen med etnicitet. Det er lige så meget et ungdomssprog. Flere sprogforskere er fortalere for, at man i stedet kalder det urbant ungdomssprog. Det kan jeg godt se pointen i. Flere af vores analyser af multietnolekt viser, at man ikke nødvendigvis prøver at skabe sig en etnisk identitet ved at tale på den måde. På samme tid er der rigtig mange tegn på, at man prøver at skabe sig en ungdomsidentitet,« siger Pia Quist.

Forskellige sprog

Gadesproget bliver mere og mere cementeret. Da Pia Quist begyndte at undersøge fænomenet på Nørrebro i 1998, var det ikke alle unge, der kunne sætte ord på, at der fandtes et gadesprog.

»Det kan alle unge i dag. Der er ikke nogen, der ikke ved, hvad man taler om, når man siger gadesprog, perkerdansk eller wallahsprog. Alle – også etnisk danske unge – kan nævne en lang række af de karakteristiske sproglige træk. Det er blevet etableret som en sprogstil, men det er stadig uvist, hvor meget det vil bide sig fast på lang sigt. Beholder man det, eller skifter man stil, når man bliver voksen? Vil det over flere generationer etablere sig som et sprog, som man ikke forbinder med slang eller ungdomskultur?« siger Pia Quist. Mange unge har et ambivalent forhold til gadesproget. I undersøgelser giver mange unge – inklusiv dem, der taler det – udtryk for, at det er et grimt sprog, og at de burde holde op med at tale på den måde.

»De kender godt den hierarkiske sprogorden og ved, at der er en sprogbrug, som er mere legitim og bliver taget mere seriøst. På den anden side har det også en subtil prestige,« siger Pia Quist.

I Modersmål-Selskabet er man klar til at byde wallah velkommen i Retskrivningsordbogen. »Personligt har jeg ikke indtryk af, at wallah er så voldsomt udbredt. Men i Modersmål- Selskabet synes vi, at det er fint, hvis sådan et ord bliver optaget i Retskrivningsordbogen, hvis det bliver brugt i tilstrækkelig grad,« siger Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen, som mener, at det ligefrem ville være underligt, hvis de store indvandrersprog ikke satte et aftryk på dansk:»Efter min opfattelse vil det være et udtryk for en særlig indvandrerpolitisk tankegang, hvis man modsætter sig, at et hyppigt brugt tyrkisk eller arabisk ord bliver officielt integreret i det danske skriftsprog. Det er en helt naturlig sprogudvikling. Og der er jo ikke en særlig intens debat omkring de engelske ord, der bliver adopteret. Efter min opfattelse er det for eksempel lidt problematisk, at et ord som fuck er blevet optaget i Retskrivningsordbogen.«