Antropolog har fundet frem til coronakrisens fem arketyper. Hvilken type er du?

Hvem er du under krisen? Spørgsmålet er yderst relevant, mener antropolog, som har defineret fem arketyper. Alle indkapsler de, hvordan vi fortolker myndighedernes ord og opfører os. Hvis vi ikke forstår, at vi alle er forskellige, vil polariseringen i vores samfund stige, advarer han.

Vi griber krisen meget forskelligt an. Nogle opfører sig puritansk, mens andre er moraliserende og får krampe af konstant at løfte pegefingeren over for andre. Men hvor er du under krisen? Mød coronakrisens fem arketyper i denne artikel. Fotoet er taget 23. april på Islands Brygge i København. Niels Ahlmann Olesen

Der er brugt mange ord på at beskrive, hvordan vi lever i en tid, hvor alarmklokkerne kontinuerligt ringer, og hvor myndigheder konstant sætter grænser for, hvad vi må, og hvad vi bestemt ikke må.

Men der bliver måske ikke brugt helt så mange ord på at beskrive, hvordan krisen maner frem, hvem vi inderst inde er som mennesker. Men vi må ikke glemme at beskrive de menneskelige træk, som for alvor bliver synlige nu. For vi er vidt forskellige og opfører os forskelligt, og hvis ikke vi forstår det, vil polarisering og splittelse begynde at slå rod i vores samfund.