Antifeminisme i plisséskørt. Ny serie tør ikke for alvor vise os feminismens modstandere

Feminister er kvinder, der er for grimme til at få en partner, og ligestilling er den direkte vej mod helvede. Ny HBO-serie fortæller om anti-feministen Phyllis Schlafly, der fik spændt ben for USAs kvindekonvention. Hendes tanker ses stadig i debatten, men serien tør ikke for alvor sætte tænderne i emnet.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kønsdebatten er et mineret område. I Danmark er der dem, der mener, at feministerne vil nedlægge alle køn, og at mænd, der frvilligt går med bæresele, er reduceret til at være de nye kvinder.

Da jeg selv anmeldte #MeToo-filmen »Bombshell«, fik jeg e-mails fra mænd, der kaldte mig østrogenfascist og utaknemmelig. Der er ingen grund til at tro, at det ser anderledes ud i USA, hvor præsidenten er abortmodstander og kalder feminismen for »anti-male«.

»Kvindekonvention er endnu ikke ratificeret i The land of the Free, hvor der stadig er folk, der mener at feministerne er kvinder, der er for grimme til at finde en partner.«


I den forstand er det interessant at se, hvor lidt der er sket siden 1979, hvor den amerikanske aktivist Phyllis Schlafly fik sat en kæp i hjulet for den amerikanske kvindekonvention (ERA), der ville gøre kønsdiskrimination forfatningsstridig.

I Schalflys øjne gik der en direkte vej fra lovtekstens løfter om juridisk ligestilling til kvindelig værnepligt, ammende fædre og unisextoiletter. Det sidste var, underforstået, noget af det værste, der kunne ske for USA.

HBOs serie »Mrs. America« er en kalejdoskopisk fremstilling af kvinderne på hver sin side af den kønskamp. Fra venstrefløjsikonet Gloria Steinem til den første sorte præsidentkandidat, Shirley Chisholm. Mest interessant er dog Schalfly, der burde havde været i fokus i hver eneste minut, serien varer.

Det feministiske mareridt er på vej

Den konservative Scalfly (fantastisk spillet af en køligt knitrende Cate Blanchett) fremstillede sig selv som pligtopfyldende husmor og mor til seks, men havde samtidig så mange ambitionier og så megen indsigt, at det mentale forklæde må have strammet gevaldigt.

Troen på friheden i de traditionelle kønsroller var dog støbt i beton. I en scene konfronterer en studievært Schalfly med hendes – temmeligt løgnagtige – udtalelser. Det virker ret usandsynligt, at kvindekonventionen vil føre til unisextoiletter, indvender han.

»Tror du virkelig, at Lenin begyndte sin revolution i 1917 ved at sige: »Kæmp med os. Så får I hungersnød, censur og rædsel?« Nej, han lovede dem mad, jord og fred. Det begynder med en simpel lov som ERA, og pludselig lever vi et feministisk, totalitært mareridt,« svarer Schalfly, inden hun venligt takker for en god debat.

Som seer har man lyst til at følge hende videre og forstå drivkraften. Hvori lå hendes egen frihed, og hvorfor var hun så uenig i den lov, der ville give hendes køn beskyttelse?

Minefeltet strammer

Overbevisning er en stærk drivkraft, og der findes utallige serier, der går bag de politiske kampe – tænk »West Wing« og »House of Cards« blandt de fineste.

Desværre vil »Mrs. America« ikke være tro mod alle sine politiske deltagere. I stedet for at forstå, hvad der fik Schaftly til at forfølge sin reaktionære dagsorden, sørger serien hele tiden for at vise, hvordan hun selv blev underlagt patriarkatet eller tog fejl i sine fordomme.

Der er altid noget på spil i Cate Blanchetts smil. Også i »Mrs America«, hvor hun er køligt knitrende i rollen som anti-feminsten Phyllis Schlafly, en hjemmegående husmor til seks børn, der satte sig imod kvindekonventionen, Equal Rights Amendment (ERA), der ville gøre kønsdiskrimination forfatningsstridigt i USA. Fold sammen
Læs mere

Der klippes ublu mellem Schlafly, der påstår, at feminister er kedelige, til en scene, hvor Gloria Steinem, langbenet, lækker, skrider ind til en gigantisk premierefest på Guggenheim. Når Schlafly vender hjem efter en hård arbejdsdag, ser vi hende, stiltiende og apatisk, acceptere mandens krav om sex. Mænd er undertrykkerne, det mærkede selv de konservative. Er pointen sevet ind nu?

Misogynist i plissékjole

Virkelighedens Schlafly var en langt mere kontroversiel person. En misogynist i plissékjole, der mente, at kvinder, der blev forulempet, selv bar en del af skylden.

Man kunne have valgt at tage disse ting med og lade os forstå, hvordan verden ser ud fra det perspektiv. Det kunne have gjort os klogere på den del af den danske kønsdebat, der har lige så meget finesse som køllesvingende Dolph fra DR 2. Måske ville det også gøre os klogere på, hvorfor kvindekonvention endnu ikke er ratificeret i The land of the Free, hvor abortmodstanden står stærkt, og der stadig er folk, der mener, at feminister er kvinder, der er for grimme til at finde en partner.

Men så langt tør »Mrs. America« ikke gå, og serien ender derfor med at være velmente lektier for dem, der studerer den amerikanske kvindekamp og gerne vil bekræftes i, at den trods alt har bevæget sig et stykke.

I dag er de fleste enige om, at kvinder både kan spille præsidenter, prinsesser og pædofile. Men at fremstille anti-feministerne redeligt undersøgende? Der går grænsen. I den forstand har kvinder for alvor sejret ad helvede til.

»Mrs. America«. Serien er skabt af Emmy-vinderen, Dahvi Waller. Medvirkende:  Cate Blanchett, Rose Byrne, Uzo Aduba m. fl. Ni afsnit. De første tre er tilgængelige på HBO Nordic.

Kampen om SIND Ungdom