»Anonymitet er en del af ånden på forlaget«

»Onkel Hawaii« fra forlaget Baggaardsbaroner mener, at det er godt for læseoplevelsen, hvis forfatternavne holdes hemmelige.

Ikaros S. Ungarellis roman »Sort Brand« om Ungdomshuset på Jagtvej udgives af det lille forlag Baggaardsbaroner. Billedet er fra udrydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup

Hvorfor har I et krav om, at jeres forfattere skal være anonyme?

»Der er to ting i det. For det første mener vi ikke, at forfatteren er relevant i forhold til at forstå teksten. Vi vil hellere lade det skrevne ord tale for sig selv og bryde med den biografiske læsetradition. Vi er ikke interesserede i at se vores forfattere på bagsiden af bussen.«

»For det andet kan vi godt lide at sende en lille julegave med, når nogen bestiller en af vores bøger. Hvis du bestiller »Sort Brand«, sender vi en manual til, hvordan man laver molotovcocktails, med. I bogen er der en passage, hvor hovedpersonen har mulighed for at kaste en molotowcocktail efter politiet, men vælger ikke at gøre det. Vi vil sætte læseren i samme situation.«

»Ligeledes kommer en af vores andre udgivelser med en joint, og en anden kommer med »Ti måder at begå selvmord på«. Det giver en ny dimension til oplevelsen, men det betyder også, at politiet ikke skal vide, hvem vi er.«

Forfatteren bag »Sort Brand« har sagt, at han personligt ikke har noget imod at stå frem med eget navn, fordi der ikke er noget i bogen, der kan skade ham. Hvorfor skal han stadig være anonym?

»Anonymitet er en del af ånden på forlaget. Der er aldrig nogen, der er udkommet under eget navn, og det er først og fremmest et redaktionelt greb, der skal udfordre læseren. Desuden sikrer det fortsat anonymitet for alle, der er tilknyttet forlaget.«

Vigtige principper

Hvad er det præcis, I er bange for?

»Politiet har flere gange lukket os ned i forbindelse med en bogrelease, på grund af vores til tider alternative fremgangsmåder. Selv om »Sort brand« ikke er skadelig, så har forfatteren til bogen hjulpet os mange gange i forskellige forbindelser, så hvis han stod frem med navn, vil man også kunne finde frem til, hvem vi er, og det er vi ikke interesserede i.«

Er det ikke en hæmsko for udgivelsen, at der ikke er eget navn på?

»Absolut. I starten var udgivelserne gratis, så vi gik og lavede sort arbejde ved siden af for at få det til at løbe rundt. Men vi fik et kultfølge, og nu sælger vi typisk 500-600 kopier af hver bog, hvilket altså er mere end en debutantforfatter på Gyldendal. Det gør vi, fordi vi har fundet et marked, der ikke er blevet dyrket, fordi det er undergrund.«

Er jeres principper vigtigere, end at bogen kommer ud til så mange så muligt?

»Ja, vores principper er vigtigere end bogsalg. Vi ser Baggaardsbaroner som en litterær bevægelse og ikke som en pengemaskine. Så er det op til forfatterne selv, om de vil indordne sig under vores dogme, eller om de vil gå den klassiske profitsøgende vej.«