Anne Skare Nielsen: »Universet går i gang med at slette ens hukommelse, så man bliver dummere og dummere for hver dag, der går. Indtil man til sidst er helt blank«

Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord?

»Manipulerende, introvert og nysgerrig. Nysgerrighed er min superkraft. Jeg har en enorm sult efter både indsigt og udsigt og får et kæmpe kick ud af at opdage, hvordan ting hænger sammen. Jeg er en af dem, der på den hårde måde har lært, hvor vigtigt det er at respektere sine egne introverte sider.

I mit arbejde står jeg med et massivt opmærksomheds- og menneskepres, og hvis jeg ikke får alenetid, ville jeg ende som en udsuget, slatten ballon. Jeg kan virkelig godt lide mit eget selskab. Manipulerende fordi jeg med min superhjerne ret hurtigt kan se, hvad det er, du skal gøre, for at opnå det, du drømmer om. Men ingen kan lide en besservisser. Så i stedet planter jeg idéer og lægger brødkrummer ud, og så tror du, at du selv har været din egen lykkes smed.

Der er ingen grænser for, hvad man kan udrette, hvis man er ligeglad med hvem, der får æren.«

Er du bange for døden?

»Nej, ikke lige i øjeblikket.

Når vi dør, ryger vi tilbage i det store univers, hvor alt er evigt og perfekt og derfor også kedeligt. Så tager vi en tur mere på legepladsen her på jorden. Og for at gøre det sjovt, har vi et livsformål kodet ind i os. Det har vi bare glemt, når vi bliver født, og så går opgaven ud på at komme tilbage på sporet. Nogle gange går det galt, så bliver man født med mindet om, hvor man kommer fra.

Det føles vildt ubehageligt, især fordi universet går i gang med at slette ens hukommelse, så man bliver dummere og dummere for hver dag, der går. Indtil man til sidst er helt blank.«

Tror du på Gud?

»Nej, men jeg tror på menneskers behov for at tro på noget. Kæden hopper af for mig, hvis jeg skal købe et eventyr om mænd, der kan gå på vandet eller bliver hostet op af hvaler.

Jeg er meget naturvidenskabelig i min tilgang til det spirituelle. Noget af det eneste, vi ved med absolut sikkerhed, er, at alting i universet består af energi og relation. Gud er for mig det gode, når jeg tilfører verden min egen gode energi og arbejder på at skabe nye og konstruktive relationer. Jo mere vi gør det, jo bedre bliver verden.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Rutiner, der ikke giver nogen mening.«

Hvad har dine forældre betydet for dig?

»De har givet mig et enormt selvværd. Jeg er aldrig blevet vurderet på karakterer eller noget udefrakommende statusræs. I stedet har de holdt mig og mine brødre fast på, at vi skulle gøre vores bedste.

Jeg blev tidligt udfordret til at bruge min indre reflektion og mit eget kompas for rigtigt og forkert. Som barn var det meget, meget træls. Øv, at skulle tænke selv. Men at vide indefra, at man er god nok, og at man er elsket, som man er, det er en kæmpe gave, som jeg forsøger at give videre til mine egne børn.«

Hvad er dit yndlingsbandeord?

»De er allesammen sat ind i en lang kæde, for eksempel: Forsatanogindihelvedepisoglort.«

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

»At mening opstår i pauserne.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»At den kommer af sig selv, og at den pludselig kan forsvinde igen. Kærlighed er også et valg. To mennesker, der elsker hinanden, vokser ikke bare fra hinanden ud af det blå. Kærlighed er ligesom en have, der skal gødes og luges, og man skal selv plante det, man gerne vil se vokse. Man er nødt til at møde op i den have. Sammen. Man skal selv medbringe de redskaber, man har brug for og selv tage ansvar for det, man gerne vil se vokse og gro.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»At der ikke findes nogen retfærdighed anden end den, vi selv skaber. Den eneste grund til, at verden er et rart sted at være, er, at gode mennesker står op om morgenen og gør sig umage med at gøre gode ting, også selv om de ikke har lyst.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Det er kompleksitet. Kompleksiteten er i gang med at overhale den menneskelige intelligens. Flertallet af gode mennesker i verden får ikke fingeren ud, fordi de ikke føler sig gode nok eller dygtige nok eller ikke tror, at verden har brug for dem. Kompleksitet skaber apati, ligegyldighed og depression. Og får os til at løbe efte de nemme, komfortable og billige løsninger. Der findes få onde mennesker i verden, og de får lov til at bestemme alt for meget, fordi gode menensker hele tiden bliver slået i hovedet med regler og ringbind, fordi vores samfundsskabende fællesskaber er sandet helt til.«