Anne Lise Marstrand-Jørgensen: »Hildegard II«

Masser af kvindelig vilje og skabertrang i den fortsatte og velskrevne litterære fantasi om Hildegard af Bingen, der på flere måder var forud for sin tid.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: »Hildegard II« Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens fortsatte litterære fantasi ”Hildegard II” løfter sig ved sit sanselige og originale billedsprog. Visse steder er det dramatisk som, når angstens slange kryber gennem Hildegards krop, fordi hun har holdt et syn hemmeligt.

Den selvstændige fortsættelse af ”Hildegard” fortæller om den tyske nonne, forfatter, komponist og lægekyndige Hildegard af Bingen (1098-1179), der er blevet kaldt middelalderens største kvinde og som på flere måder var forud for sin tid.

I de senere år er Hildegard af Bingen især blevet kendt for sin dramatiske musik med store udsving i melodierne. Hildegard skjulte i mange år sine oplevelser og visioner for omverdenen men opnåede pavens godkendelse til at skrive om dem.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens litterære fantasi over en af middelalderens betydeligste kvinder løfter sig desuden ved sin fremhævelse af den kvindelige vilje, beslutsomhed og skabertrang. Første bog følger Hildegard gennem barndommen og klosterlivet på Disibodenberg og slutter, da hun får pavens tilladelse til fortælle om sine visioner.

I ”Hildegard II” følger hun sin Guds ord og grundlægger et kloster. I en voldsom vision har den guddommelige røst fortalt hende, at hun skal grundlægge et nyt kloster, og hun bliver bygmester, strateg og nonnernes leder. Hildegard er kvindebevidst og grænseoverskridende i sin kreativitet og i sine idéer, som da hun vil lade kvinder opføre et skuespil og når hun priser det ”lysende moderskød”. H

endes musik er enestående og trækker tonerne ud af landskabet, ”af forrevne stenblokke, fyrrenåle, gedernes brægen”. Hildegards visioner og evner er både en gave og en byrde. Ligesom visionerne gjorde hende ensom, gør hendes musikalske skaben hende sårbar. Hun tåler ikke indgriben i det personlige, kreative udtryk.

Den karismatiske Hildegards smerterige oplevelser, hendes kald og afkald samt hendes drive giver romanen rytme, og samtidig fornemmer man, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen spejler sig i de kreative sider af Hildegard-figuren. Skrivetrangen kan ikke dæmpes. Som det hedder om Hildegard: ”Hvis hun ikke skriver, bliver ordene siddende som en prop i hende”.

Man mærker, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen har den samme skrivekløe. Det er som om, det at skrive er en måde at trække vejret på. Som forfatteren Tom Kristensen i sin tid udtrykte det, er det nødvendigt at ”slynge sin indre verdens flammehjul ud”.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen lader Hildegard hævde, at: ”Uden ord er vi ingenting”. Bogen har i passager et lovlig moderne sprog, og læsere, der tørster efter handlingsmæssigt tempo, vil nok opleve, at deres tålmodighed bliver sat på prøve. Men overordnet hæver den velskrevne roman sig ved sit sanselige billedsprog, pointeringen af den kvindelige skabertrang og beskrivelsen af den angstprægede og smerterige erfaring. Derfor har den et væsentligt budskab til vor tid.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegard II. 482 sider, 299 kr. Gyldendal.

Stem her