Anne Franks dagbog genopfindes som moderne flygtningehistorie
I en ny version af teaterstykket »Anne Franks dagbog« bliver historien omdannet til en historie om illegale latinamerikanske immigranter på flugt fra USAs fremmedpoliti.
I en ny version af teaterstykket »Anne Franks dagbog« bliver historien omdannet til en historie om illegale latinamerikanske immigranter på flugt fra USAs fremmedpoliti.
Teaterstykket »Anne Franks dagbog«, der bygger på dagbogen, som den jødiske teenagepige Anne Frank skrev, mens hun under Anden Verdenskrig sammen med sin tyske familie levede i skjul for nazisterne, bliver nu omskrevet, så fortællingen i stedet handler om illegale flygtninge i USA. Det skriver det amerikanske webmedie Deadline Hollywood.
Instruktøren Stan Zimmerman står bag den nye version, som nu opføres på Dorie Theater i Los Angeles. I teaterstykket er den oprindelige historie om nazisternes forfølgelse og deportation af den jødiske familie blevet ændret til at omhandle en latinamerikansk familie på flugt fra det amerikanske fremmedpoliti. Teaterstykket bliver produceret af Anne Kathryn Parma og er tillige delvist inspireret af en jødisk kvinde der i USA skjulte en kvinde og hendes to børn fra fremmedpolitiet, efter at dennes ægtemand var blevet udvist fra USA.