Anmelderroste »Ida« løb med priserne på filmfestival

Dansk film var rigt repræsenteret, da europæisk film blev fejret ved European Film Awards. Men polske Pawel Pawlikowskis »Ida« blev den helt store vinder.

Polske Pawel Pawlikowski modtog priser for både Bedste film, »Ida«, Bedste instruktør og Bedste manuskriptforfatter. Foto: Martins Otto/EPA Fold sammen
Læs mere

Da European Film Awards lørdag blev uddelt i Estlands hovedstad, Riga, løb polske Pawel Pawlikowskis »Ida« med fire af de tunge priser. Blandt andet prisen for Bedste film.

Det sort/hvide drama har for nylig fået topkarakter af de fleste danske filmanmeldere og går i øvrigt stadig i biografer over hele landet. Filmen kan anbefales, hvis man har lyst til at gå på kunstnerisk eventyr i biografen og bevæge sig forbi den traditionelle balje med amerikanske popcorn og cola.

»Ida«, der foregår i 1960erne, handler om en ung forældreløs kvinde, der er på vej til at blive nonne. Hun møder så sin modsætning i sin moster, der både ryger og drikker, og sammen begiver de sig ud på en rejse for at finde sandheden om Idas forældre og dermed hendes egen historie. Louise Kidde Sauntved skrev sådan her om filmen i Berlingske:

»Det er en barsk historie fortalt så blidt, at den føles som et sørgmodigt kærtegn«.

Ingen pris til »Nymphomaniac«

Lars von Triers »Nymphomaniac« var også blandt de nominerede film, men hvor han tidligere har vundet prisen for Bedste film med både »Melancholia«, »Dogville«, »Dancer in the Dark« og »Breaking the Waves«, lykkedes det ikke denne gang.

Til gengæld kan man sige, at selv om dansk film ikke vandt priser i år, havde vi alligevel en finger med i spillet.

»Ida« er nemlig støttet af en relativt ny pulje under Det Danske Filminstitut, hvor man kan give en mindre pose penge til udenlandske film. På samme måde som dansk film af og til er delfinansieret af andre landes penge.

Der er også danske penge i den svenske film »Force Majeure«, der i år var nomineret til to priser, så det vil ikke være en overdrivelse at sige, at man på Det Danske Filminstitut har haft flair for kvaliteten i de projekter, man har støttet, når man er med så langt fremme ved målstregen. Blandt andet ved European Film Awards.

Et fingerpeg om kommende priser

European Film Awards ligger som en af de første uddelinger i en lang sæson af prisuddelinger, der kører fra nu af og til og med marts næste år.

På den baggrund er resultaterne værd at notere sig, for de kan give et fingerpeg om, hvad der siden vil ske til Golden Globes, Robert, Bodil, Oscar og hvad de ellers hedder alle sammen.

På den baggrund har »Ida« nu lagt sig i spidsen som favorit til både en Golden Globe, hvor filmen allerede er nomineret, og senere til en Oscar.

Det er i øvrigt interessant at bemærke, at Danmark altid sætter et – i forhold til landets størrelse – stort fingeraftryk på uddelingen af European Film Awards.

Jon Bang Carlsen var nomineret for »I kærlighedens navn«, der havde premiere i Danmark for et år siden, og Mads Mikkelsen havde lånt sin kendte skikkelse ud til at indspille en anbefaling, der handlede om at samle ind til The World Food Programme. »Join the Fight«, sagde han.

Aftenens humoristiske højdepunkt i et i øvrigt to en halv time langt og ikke altid lige opmuntrende show handlede om Lars von Trier. Ikke fordi han var til stede, men fordi den tyske vært Thomas Hermanns spillede en drøm ud på scenen, som han angiveligt havde haft.

Et bud på en ny musical som von Trier kunne filme, hvor værten i ømme strikkede leggings uden på jakkesættet dansede til en sang fra »Flashdance« sammen med hovedrolleindehaver Johannes Kuhnke fra Ruben Östlunds »Force Majeure«.

Nikolaj Coster-Waldau var også til stede for at uddele prisen for Bedste kvindelige hovedrolle. Der er i øvrigt ingen tvivl om, at hans stjernestatus er helt i top efter »Game of Thrones«. Han var aftenens store gæstestjerne, hvis tur hen ad den røde løber varede længst.

Den slags har europæisk film brug for, fordi det er svært at tiltrække sig opmærksomhed.

Den europæiske Oscar

Efterhånden er publikum i en del europæiske lande gode til at se vores egne film.

De seneste tal i Danmark viser, at vi har en hjemmeandel på omkring 30 pct. i år. Vi er meget gode til at se amerikanske film. Men vi er ikke så gode til at se hinandens film på kryds og tværs af grænserne i Europa.

Antallet af europæiske filmpremierer i biograferne er skrumpende, og det er en meget hård og tung sten at rulle op ad bjerget at ændre den udvikling.

Her må man sige, at Det Europæiske Filmakademi med sine 3.000 medlemmer år efter år forsøger sig idealistisk, selv om resultaterne indtil videre ikke er overbevisende. Arbejdet er hårdt og kan være fyldt med frustrationer. Nogen vil sige, at det omrejsende European Film Award show er spild af europæiske skatteborgeres penge, mens andre vil anføre: »Det er et beskidt job, men nogen skal jo gøre det«.

EFA-prisen blev i år uddelt for 27. gang, og i Det europæiske filmakademi er man ikke ligefrem vilde med at blive kaldt »Den europæiske Oscar«. Det er ikke rart at blive defineret af andre. Men omvendt så er det jo lige netop den opmærksomhed, man gerne vil have.