Anmeldere revser Flaskepost fra P: Tyndere end en kop kaffe fra 7-Eleven

Filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens bestseller er udset til forårets biografhit. Men anmeldelserne er mest i den lunkne ende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som den evigt tyngede kriminalkommissær Carl Mørck og Jussi Adler-Olsens bestsellerroman som forlæg, er der store forventninger til, at at filmen »Flaskepost fra P« er det danske hit, der kan fylde biografsalene i de kolde forårsmåneder.

Det kan sagtens blive tilfældet, men det bliver i så fald ikke båret på en strøm af varme anmeldelser fra de danske dagblade - her er flertallet nemlig temmeligt lunkne overfor filmen, der er instrueret af norske Hans Petter Molander. Der er næsten konsensus om at give filmen tre stjerner/hjerter og kun BT slår for alvor op i begejstringsregistret og sender fem stjerner efter filmen, mens Kristeligt Dagblad dog også er mest positiv.

»Selvom der sniger sig et par enkelte tørre replikker ind med herligt satirisk bid, er »Flaskepost fra P« mest optaget af at være en hæsblæsende thriller, der kan få publikum til at holde vejret. Så glemmer vi måske også rent, at historien er tyndere end en kop kaffe fra 7-Eleven,« skriver Nanna Frank Rasmussen i Jyllands-Posten.

Også i Ekstrabladet hæfter Henrik Queitsch sig ved, at der er tænkt for meget på at ramme det brede publikum, og han kalder ligefrem filmen for krimiens svar på en Big Mac:

»...endnu en maskinelt tænkt krimi af den slags der går 12 på dusinet af med eksistentielt plagede (som en slags alibi for psykologisk tyngde) politimænd, der jager udspekulerede psykopatiske mordere i et plot, hvis fornemmeste opgave er, at få tiden til at gå uden at man bemærker det.«

»Flaskepost fra P« er blevet markedsført på også at handle om tro og religion. Men udførelsen her imponerer heller ikke anmelderne. I Berlingske kalder Kristian Lindberg filmens behandling af tro for »forudsigelig negativ«:

»På trods af, at filmens foromtale hævder det modsatte, handler »Flaskepost fra P« lige så lidt om tro som »Min søsters børn i Afrika« handler om ulandshjælp. Det går ud over filmens evne til at engagere, for når den nøjes med at holde religion op mellem to fingre, som noget katten har båret ind, bliver det aldrig for alvor farligt.«

Heller ikke Joakim Grundahl i Politiken er overbevist af trostemaet, og taler under overskriften »Gud er en malplaceret statist« om at den teologiske værdikamp er blevet mekanisk. Til gengæld trækker billedsiden og action op.

»Heldigvis er der smæk på actionscenerne undervejs, når Nikolaj Lie Kaas kører om kap med et tog og får flækket læben af Guds hånd materialiseret af Elias’ bondenæve. Og så er der billed- og lydsiden. Det er blændende at se John Andreas Andersen (filmfotograf, red) få de blomstrende rapsmarker til at emme skæbnesvangert af Guds skaberværk, der udpines af gødningsmaskiner og vindmølleindustri ligesom sektens mekaniserede ritualer udpiner kærligheden til Guds børn,« skriver Politikens anmelder.

I BT synes Birgitte Lorentzen til gengæld at tros-temaet giver god mening, og hun kvitterer med fem stjerner og et »Kors i hytten, hvor er det godt håndværk«. Med flotte billeder, godt spil, men dog et ret klichefyldt plot er hun overbevist om, at de mange Carl Mørck og Jussi Adler fans ikke bliver skuffede.

»Flaskepost fra P« en flot og velkomponeret thriller, der beviser, at Nordic Noir stadig lever, og at det nordiske broderfolk altså kan noget helt unikt, når de slår pjalterne sammen,« konkluderer BTs anmelder.

Og når nu temaet er tro, må det være passende, at slutte af med Kristeligt Dagblads anmeldelse. Her er Henrik Wivel absolut til den positive side og giver fire stjerner for en »træfsikker og spektakulær Jussi Adler-Olsen filmatisering.«

Også Wivel hæfter sig ved en fornem billedside og godt spil, og selv om plottet taber lidt højde undervejs, er der god mening i at dykke ind i »troens forføreriske mørke«. I Kristeligt Dagblad udnævnes filmen til at være den bedste Jussi Adler Olsen-filmatisering endnu:

»Ikke mindst fordi historien bag er solid og rummer mytologiske dybder i kampen mellem det onde og det gode, og dertil et både psykologisk og metafysisk lag om livets mening. Der er intet til hinder for, at »Flaskepost fra P« bliver en lige så stor succes for forgængerne, tværtimod,« konkluderer Henrik Wivel.