Anmeldere jubler og revser Lars von Trier

De første anmeldere af Lars von Triers »The House That Jack Built« på Cannes-festivalen byder på både ros og ris den danske instruktør.

Lars Von Trier og hovedrolleindehaver Matt Dillon på den røde løber mandag aften i Cannes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valery Hache / AFP / Ritzau Scanpix

Efter mandagens sene gallapremiere på Lars von Triers allerede intenst debatterede film, hvor anslået hundrede blandt publikum udvandrerede i løbet af visningen, var det dagen derpå filmkritikernes tur til at se filmen i Cannes. Og få timer efter rulleteksterne på den toenhalvtime lange højintellektuelle seriemorderfilm var de første anmeldelser fra førende filmblade at læse.

Varietys anmelder Owen Gleiberman mener, at filmen placerer sig halvvejs mellem en subversiv god film og et stunt. Gleiberman konkluderer, at den er »opmærksomhedskrævende på en grusom måde«.

»Den er designet til at krybe under huden på dig, men ville have været mere succesfuld med dette, hvis ikke den fikserede så kraftigt på Matt Dillons følelseskolde zombiedrone,« skriver Gleiberman.

Traileren for filmen, herunder, indholder voldsomme og grafiske billeder:

Mere positiv er Indiewires Ereic Kohn, der mener, at filmens kunstneriske niveau er langt mere end et angreb på politisk korrekthed.

»Filmen er et ofte skræmmende og sadistisk dyk ind i en psykotisk indre monolog med intellektuelle omveje om kunstens plads i verden i dag.«

Den britiske avis The Guardian, der op til premieren har bragt flere kritiske kommentarer om Lars von Trier, er mindst begejstret. Anmelderen, Peter Bradshaw, giver filmen to stjerner ud af fem mulige.

»(Filmen, red.)... er en trættende prøvelse af grusomhed og ligeså frustrende, som jeg havde frygtet,« skriver Peter Bradshaw.

Filmmagasinet Ekkos redaktør, Claus Christensen, kalder »The House That Jack Bulit« for »en monolit over hans karriere, et storslået afslutningsværk«.

»Det er Triers mest brutale og sadistiske film, men den er også morsom og, emnet taget i betragtning, ironisk nok måske hans mest moralske værk til dato,« skriver Claus Christensen, der mener, at filmen burde have været i konkurrencen.

Musik og filmbladet Soundvenues Jacob Ludvigsen kalder filmen for »Lars von Triers mest selvbiografiske film«:

»... selvironisk og selvoptaget, et komplekst udsagn om kunstneren som kyniker eller humanist. Indimellem sjov, indimellem creepy, indimellem fodslæbende – kulminerende i et storslået visuelt crescendo, der leder både publikum, hovedpersonen og Trier direkte i helvede.«