Anmeldere glade for sorgfuldt album

"Når det er rigtig godt, er det lige så de små hår står." Anmelderne er begejstrede for Saybia-frontmand Søren Huss' solodebut.

Søren Huus tager på Troen & Ingen livtag med den sorg, der har ramt ham, efter han mistede sin kæreste i en trafikulykke. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Der er kommet stor kunst ud af Søren Huss’ tragiske oplevelser.

Sådan lyder det fra et stort set enigt anmelderkorps, der roser Saybia-sangerens solo-debutplade.

På ”Troen & Ingen”, der udkommer i dag, bearbejder Søren Huss i 11 sange på dansk sin sorg, efter hans kæreste og barn var involveret i en højresvingsulykke. Hans kæreste døde, men datteren overlevede.

- Huss har tabt så frygtelig meget, men har hende. Gudskelov. Og har desuden vundet en ny kunstnerisk kraft. Det sidste er en ringe trøst for ham. Naturligvis. Men albummet en uafrystelig oplevelse for alle os andre. Ude på den anden side af højttalerne.

Sådan skriver Berlingskes anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen, der kvitterer med seks stjerner. Ud af seks mulige.

Næsten lige så begejstret er B.T.s anmelder, der giver fem ud af seks stjerner:

- Tidligere forsøg udi »erkendelserocken« viser, at det mest personlige godt kan ende som dét, der kommer os alle allermest ved, skriver avisen og trækker linjer til musikhistorien:

-Tænk således på John Lennons primalskrig »Mother« -om moderens dødsulykke, Ulf Lundells smertende skilsmisseplade »Den vassa eggen« og selvfølgelig det tusmørke Lou Reed-album »Magic & Loss«, der med sin blanding af jernhård realisme og magisk poesi har overraskende meget tilfælles med Huss ' nye smerte - og sange.

Jyllands-Postens anmelder kalder under overskriften ”Sorgen blev til gode sange” ”Troen & Ingen” for et af årets hidtil bedste og tildeler albummet fem stjerner.

- Søren Huss ' debuterende forsøg med danske gloser gør ham til en sanger, der kunne betegnes som et miks af C. V. Jørgensen og Niels Skousen, og til en kunstner, som har en fortrolighed og glæde ved at være til stede i sit eget sprog. Og han kan synge med både rockens kraft og stilhedens styrke i forskelligartede og altid ambitiøse arrangementer, skriver Jylllands-Postens anmelder Peter Schollert.

'Lige så de små hår står'

Også Information er imponeret over Søren Huss’ plade, trods enkelte forbehold.

- Lad mig derfor blot fastslå, at selv om pladen som helhed måske ikke er et helstøbt femstjernet mesterværk ( hvad den så måske alligevel er), er det så emotionelt kraftfuldt, at det i passager er svært at synke klumpen i halsen. Og når det er rigtig godt, er det lige, så de små hår står, skriver Klaus Lynggaard.

Lidt mere forbeholden er Politikens Kim Skotte. Han giver fire hjerter og vurderer, at tekstuniverset på Søren Huss’ album lader noget tilbage at ønske.

- Som sangskriver kæmper Søren Huss en ikke altid sejrrig kamp med ordene, men han synger godt på dansk og slipper fra et svært projekt med rank ryg, et udvidet råderum som vokalist og en håndfuld sange så nænsomt realiserede, at det ligner begyndelsen til noget nyt snarere end en efterskrift til sagaen om Saybia.

Ifølge musikmagasinet Gaffa er Søren Huss’ åbenlyse sorgarbejde både albummets stærke og svage side.

- Man kan kun blive berørt af de hudløst ærlige sange, der kommer helt fra bunden af hans sjæl, men det kan også blive lige svulstigt nok, når det kommer helt frem i lyset. Men Søren Huss har fundet en fin balance i sangene, der først og fremmest viser, at han er en solid sangskriver og en stærk sanger, der har lagt klynkeriet bag sig, skriver Gaffa og giver på den baggrund fire stjerner.

Samme antal stjerner får Huss i Soundvenue.

- Det er en gammelkendt sandhed, at noget af den bedste musik udspringer fra sorg, og efter at have hørt 'Troen og ingen' vil man være enig i den betragtning, vurderer musikmagasinets anmelder.

'Lyrisk er Huss akavet'

Eneste malurt i bægeret kommer fra Ekstra Bladet. Her får Søren Huss’ solodebut kun tre stjerner ud af seks, og anmelder Thomas Treo understreger, at tragedier ikke nødvendigvis fører til god musik.

- Lyrisk er Huss akavet, og flere linjer er yderst anstrengende, men musikalsk har han skabt en anderledes naturlig og i forhold til Saybia mere moden folkpop, og sange som '... Hvorfor?' samt ' Jeg finder vej' er svalende pianoballader på et overvejende akustisk, lavmælt og smagfuldt arrangeret album.' Troen & ingen' er en understregning af, at stor sorg ikke altid medfører stor kunst, men på afsluttende ' Tak for dansen...' finder Huss noget, der minder om fred, og det må jo siges at være det vigtigste, skriver Ekstra Bladets anmelder.