Anmelder om popdronning: »Bitch, you're Madonna«

Det er længe siden at Madonna har levet op til sit ry som popinnovatør. Desværre retter sangerindens 13. album ikke op på hendes manglende risikovillighed i valget af producere.

Madonna på scenen ved Grammy Awards i Los Angeles tidligere i år. Foto: REUTERS/Lucy Nicholson Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCY NICHOLSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På fest-nummeret »Illuminati« lirer Madonna en masse navne af og det er ikke hvem som helst hun gnubber skuldre med: Jay-Z, Beyoncé og Kanye West er blot et udpluk.

Det lyder måske ikke så underligt eftersom de alle er hendes kollegaer, men alligevel er min umiddelbare reaktion forbløffelse og skuffelse: Bitch, you’re Madonna! Hvorfor er det den såkaldte Queen of Pop der namedropper Jay-Z, Kanye og Beyoncé snarere end omvendt?

»Rebel Heart« er Madonnas 13. album og på de fleste numre lyder hun ligeså sulten på nye udtryk og hits som altid – et sundhedstegn fra en popsangerinde der har gjort en dyd ud af at genopfinde sin musik og sit image. Desværre er de »nye udtryk« oftest nye for Madonna, men ikke for popverdenen generelt.

Det er over et årti siden, at sangerinden håndplukkede de relativt obskure William Orbit og Mirwais til at producere mesterværkerne, »Ray of Light« og »Music«. Med andre ord: det er længe siden Madonna har været på forkant med udviklingen.

Indimellem formår hun på »Rebel Heart« at balancere rødderne og de nye trends som på singlen »Living for Love«. De simple klaver-akkorder, house-beatet og kraftfulde, soulede backing vokaler genkalder sangerindens 80’er hits, mens produceren Diplo giver formularen et dubstep-eftersyn. Den vuggende dancehall på »Unapologetic Bitch« ligger fint i tråd med fortidens tropicalia-inspirerede numre (»La Isla Bonita« m.fl.), selvom tekstens reference til »popping bottles« fremstår svært forenelig med billedet af Madonna som poppens originale kvindelige kontrolfreak.

Helt grelt går det først på »Bitch I’m Madonna«. Ikke alene fordummer sangerinden sin vokal til et barnligt niveau – Diplos EDM-synth lyder til at være sammensætningen af en ekstra rusten sav og en gøende hund. Innovativt? Nej, bare øreskærende. At Nicki Minaj kigger forbi med endnu et bravade vers gør hverken fra eller til.

Heldigvis tør Madonna blotte sig følelsesmæssigt på »Rebel Heart«, hvilket fører til de fine ballader »Joan of Arc« og »HeartBreakCity«, der sætter ord på medierne og ekskærestens sårende adfærd. Også »Body Shop« og »Best Night«, der med hhv. Bollywood-strygere og arabisk-klingende fløjte, er værdige tilføjelser til popkunstnerens skattekammer af sex-jams.

På den ene side er det svært at klandre Madonna for at skæve til sine yngre kollegaer i en ungdomsfikseret musikbranche, men samtidig var det det skarpe fremadsyn for hvad der kan blive den næste trend i popverdenen fremfor hvad allerede er, som tidligere sikrede Madonna hendes relevans. Den evne savnes desværre stadig på »Rebel Heart«.

Hvem: Madonna

Hvad: »Rebel Heart«, Interscope

Lyt til »Rebel Heart« her