Anmeldelsen er vigtigere end nogensinde

Jesper Eising. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden blev jeg ringet op af en journaliststuderende, som skulle skrive en artikel om, hvorvidt anmeldelser i aviser er blevet overflødige, fordi folk nu har rig lejlighed til – via sociale medier og lignende – selv at »anmelde« og udtrykke deres holdning om snart sagt hvad som helst.

Vi har for eksempel set det i forbindelse med Ole Bornedals stort anlagte TV-serie »1864«, hvor snart sagt enhver Facebook- eller Twitter-bruger har »anmeldt« undervejs.

Og der er da ingen tvivl om, at de elektroniske medier fuldstændig har ændret spillereglerne, når det kommer til dagbladskritikken. Berlingskes, Politikens eller Jyllands-Postens domme er ikke længere de eneste, og som medier må vi også i højere grad kaste os ind i den elektroniske strøm, hvilket betyder, at mange af vores anmeldelser bliver publiceret online, delt og diskuteret på Facebook, Twitter osv.

Kan vi så ikke ligeså godt konstatere, at dagbladsanmeldelserne efterhånden er overflødige – folk kan jo bare finde holdninger, argumenter og anmeldelser af dette eller hint alle mulige andre steder, ville den journaliststuderende vide.

Men – og det kommer nok ikke som den store overraskelse – det er jeg ikke enig i. Så her er, hvad jeg sådan cirka svarede hende:

Jeg tror, at vi som medie fortsat skal anmelde både bredt og smalt i kulturlivet, og så skal vi – som vi allerede gør i stort omfang – lade vore anmeldelser blive en del af »strømmen« på eksempelvis de sociale medier – ja, i mange tilfælde lade dem være det, der er strømgivende.

Måske mere end nogensinde før er der brug for anmeldere, der kan virke som ankre i den stadigt større og mere hysteriske kakafoni af stemmer. Gode skribenter, fremragende formidlere med faglig balast og retorisk skarphed, som kan operere udspændt mellem – i mangel af bedre ord – »folkedybet« på den ene side og »kulturbranchen« på den anden side.

Den gode anmeldelse og den gode anmelder kan nemlig noget, som ikke er blevet mindre væsentligt i dag. Tværtimod.

Anmelderen kan for det første virke som en guide, man som læser kan følge og lade sig inspirere af – enten fordi man som oftest er enig, og derfor sætter pris på anmelderens jugement, eller fordi man som oftest er uenig, og netop derfor også sætter pris på anmelderens jugement!

Anmelderen kan for det andet med sin faglige ballast og formidlingsevner in mente analysere og fortolke de specifikke værker og sætte dem ind i en større sammenhæng på en måde, som ofte ikke ses i den mere frie, hårde og direkte »samtale«, der foregår på de sociale medier.

Og endelig er anmelderen vigtig, netop når det handler om denne samtale og den videre diskussion af specifikke værker, fordi anmeldelsen bliver et startpunkt for debatten.