Anmeldelse: Vaiana er taditionel og solid

Foto: DISNEY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ron Clements og John Musker har tidligere instrueret Disney-film som for eksempel »Den lille havfrue« (1989) og »Alladin« (1992). ”Vaiana” er ligeså traditionel og solid, men desværre ikke helt ligeså god som makkerparrets tidligere film.

Vaiana er udset til at overtage styringen af en lille eksotisk ø i Oceanien efter sin overbeskyttende far. Han er fast besluttet på, at pigen ikke må sejle ud forbi revet, fordi han engang selv var ved at drukne i det store hav. Det gør hun så alligevel, og derude møder hun halvguden Maui, der lærer hende om livet.

»Vaiana« er Disney-klassiker nummer 55 i den lange række, der begyndte med »Snehvide og de syv små dværge« tilbage i 1937. Og den nye film er lavet med de samme klassiske dyder. Det er trygt, det er flot og det virker et langt stykke hen ad vejen. Men det bliver også lidt gumpetungt, hvor man især korser sig over kvaliteten af tre identitetsløse musicalsange allerede i filmens første halve time. Omvendt så er karosseriet i produkterne fra det hæderkronede firma så solidt, at »Variana« er bedre end meget andet på markedet.

Hvad: Vaiana.
Hvem: Instruktør: Ron Clements og John Musker. Danske stemmer: Clara Rugaard-Larsen, Kasper Leisner, Stig Rossen.
Hvor: Premiere over hele landet.