I efteråret 2014 lagde den amerikanske podcastserie »Serial« på det nærmeste verden ned.

Flere millioner mennesker fra hele verden lyttede – og ikke mindst gættede – med, mens Sarah Koenig, tidligere producer på radioprogrammet »This American Life«, afsnit for afsnit førte os igennem den 14 år gamle sag om mordet på teenageren Hae Min Lee, som hendes ekskæreste Adnan Syed var blevet dømt for. Måske uskyldigt.

Pludselig var både podcasts og ikke mindst truecrime-genren på alles læber forstærket af HBOs serie »The Jinx«, der ligeledes fulgte en mordgåde, mens den udfoldede sig.

Anden sæson af »Serial« har derfor været imødeset med intens spænding og i en grad, så »Serial«-siden gik ned, da første afsnit af sæson 2 blev frigivet torsdag. Var det muligt at gentage succesen, eller ville »Serial«-holdet lave en »True Detective«? Og hvilken historie ville de fortælle denne gang?

En meget anderledes historie skulle det vise sig. Denne gang er der ikke tale om en mordgåde, men om en gåde med både menneskeligt og politiskt vidtrækkende konsekvenser der, efter første afsnit at dømme, er både uhyggeligt kompleks og aktuel.

Den amerikanske soldat Bowe Bergdahl blev sidste år løsladt efter fem år som fange hos Taleban. Bergdahl blev efter omstændelige forhandlinger frikøbt af den amerikanske regering mod løsladelse af fem Taleban-fanger fra Guantanamo-basen.

Men Bergdahl blev ikke modtaget som offer og helt, da han vendte hjem til USA, for det viste sig hurtigt, at han selv ganske frivilligt havde forladt sin base i Afghanistan og derved positioneret sig som et let offer for Taleban. Kort sagt: Han havde selv været ude om det.

Der var endda dem, der mente, at han var en desertør, der burde være efterladt for at rådne op i Talebans fangehul – eller ligefrem henrettes. I foråret blev han sigtet som desertør, og afhøringerne, der begyndte i september, er stadig i gang.

Jagten på sandheden

Men hvad skete der egentlig den nat i 2009, hvor Bowe Bergdahl valgte at gå ud i mørket medbringende en flaske vand, en kniv og madrationer med tørret kylling som eneste oppakning?

Det er det spørgsmål, som Sarah Koenig og resten af holdet bag »Serial« har tænkt sig at folde ud for os i den kommende sæson sideløbende med, at de følger Bowe Bergdahls retssag. At dømme efter det første fremragende afsnit er det en historie, der i både spænding og kompleksitet kan måle sig med mordgåden fra første sæson. Denne gang er spørgsmålet ikke, hvem der gjorde det – men hvorfor, og man fornemmer fra første færd, at historien nok skal skabe røre i den politiske andedam, i takt med at dens mange lag bliver skrællet af.

Der er lagt op til en blotlæggelse af ikke bare et menneskes psykologi, men et helt systems potentielle fejl og sprækker. Som Sarah Koenig på et tidspunkt konstaterer: »For at se det fulde billede er man nødt til både at gå helt tæt på mennesket, men også zoome ud og se på hele krigen i Afghanistan.«

Alene det, at vi nu hører Bowe Bergdahls version af begivenhederne, er sensationelt. Bergdahl har kategorisk nægtet at udtale sig til pressen, men Mark Boal, journalist og manuskriptforfatter på filmene »The Hurt Locker« og »Zero Dark Thirty«, var manden, der fik hul igennem.

De i alt 25 timers interview, han har lavet med Bowe Bergdahl, bærer præg af at være researcharbejde til en planlagt film, der sandsynligvis og forhåbentlig stadig bliver til noget.

Mark Boal spiser, sender e-mails og andet samtidig med, at han er i telefonen med Bergdahl, hvilket på ingen måde er forstyrrende, men bare bidrager til »Serial«s intime stemning: »Kom nærmere, vi vil gerne fortælle jer en god historie«. En følelse der forstærkes af Sarah Koenigs på en gang nøgterne og varme og inkluderende speak, der giver os oplysninger om sagen i perfekt afmålte doser.

En af de mange oplysninger, vi får i første afsnit, er, at Bowe Bergdahls oprindelige plan tilsyneladende var at skabe en såkaldt »dustwun« (afsnittets titel, red.). En efterlysning af en forsvunden person og dermed få opmærksomhed nok til at kunne adressere nogle alvorlige problemer i lejren, som han vurderede var en sikkerhedsrisiko for ham og de øvrige soldater. En plan der hurtigt gik galt.

Allerede 20 minutter efter at han havde forladt basen, stoppede han op: »Jeg tænkte: Hold nu op, jeg er ude, hvor jeg ikke kan bunde. Lige pludselig gik det op for mig, at jeg havde gjort noget virkeligt slemt, eller, ikke slemt, men noget virkeligt alvorligt.«

Men er det nu sandheden? Delvist sandt? En bekvem løgn for at få ham ud af fedtefadet? Og hvilke problemer var det, han opdagede på basen, som var alvorlige nok til, at han tog en så drastisk beslutning?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der stiller sig i kø efter første afsnit af »Serial – sæson 2«, der er en effektiv appetitvækker proppet med information, men også med antydninger og gåder, der pirrer nysgerrigheden, indtil man simpelthen ikke kan vente på at høre mere.

Det er ganske godt gået af en serie, der i anden sæson ikke har krimigenrens indbyggede »hvem-gjorde-det«-spænding, men til gengæld har et meget bredere samfundsrelevant perspektiv, der giver fortællingen en anderledes aktuel politisk brod.