Anmeldelse: »Pitch Perfect«

»Pitch Perfect« er en skøn blanding af romantik, skæv teenagekomedie og musical med et glimt i øjet.

Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

...

I kølvandet på TV-serien »Glee« og diverse sangtalentshows kommer nu »Pitch Perfect«, der prøver at forvandle det mest nørdede inden for musikalsk optræden, a capella-sang, til et hipt fænomen, hvor de sejeste college-drenge konkurrerer indædt mod de smarteste piger om årets trofæ.

Det er i sig selv en sjov idé. Skolens nye pige Beca drømmer om at droppe ud og blive DJ, men hendes professor-far har tvunget hende til at tage et år på college, hvor hun skal deltage i mindst en social aktivitet. Valget falder på a capella-gruppen The Bellas, hvis firser-repertoire ikke kunne være længere fra Bellas cool musikstil.

Men mon ikke også The Bellas kunne trænge til en opdatering? »Pitch Perfect« er, hvis man ser bort fra en tilbagevendende og ikke særligt sjov joke om nervøst opkast, en skøn blanding af romantik, skæv teenagekomedie og musical med et glimt i øjet. Ikke mindst takket være skønne Anna Kendrick i hovedrollen, der tilfører både sødme og autenticitet.

Hvad: »Pitch Perfect«
Hvem: Instruktør Jason Moore. Medvirkende: Anna Kendrick, Brittany Snow
Hvor: Premiere over hele landet

Se Trailer: