Anmeldelse: Musikalske prygl fra enigmatiske Sunn O)))

Amerikanske Sunn O)))’s massivt dronede og monotone lydovergreb i Koncerthusets Studie 2 udviklede sig til en tilstand. En dragende én af slagsen.

Koncert med Sunn i DRs Koncertsal Scene 2 - Lørdag den 15. august 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

»Mærk lyden«. Sådan lyder sloganet for DRs radiokanal P6 Beat. Kanalen, der huser den musik, som er for skæv eller alternativ til storebroderkanalen P3. Men så er der jo også den musik, som er for ekstrem til selv dette ”skæve” selskab. Det gør sig gældende for de kutteklædte, amerikanske enigmatikere Sunn O))). Jeg tvivler på, at Lars Trillingsgaard nogensinde vil røre dem med en ildtang. De er så fjernt fra kommerciel radiolyd, som man overhovedet kan komme. Men deres musik er dog i høj grad noget man kan mærke, så på den måde passer den perfekt på sloganet.

For at gå til en Sunn O)))-koncert er i høj grad en fysisk oplevelse, hvor man kæmper en hård kamp mod den vanvittige høje lydstyrke og den dissonante monotoni. Som at stikke sit hoved ind i en Boeing 747’s jetmotor.

I amerikanernes særegne blanding af drone metal, noise og dark ambient arbejdes der ikke med gængse sangstrukturer med vers og omkvæd. På sin vis arbejdes der ikke engang med melodi og rytmik. Mange vil derfor måske mene, at Sunn O))) ikke engang er musik, men bare støj.

Men minimalismen, monotonien og dissonansen er netop dele af præmissen for at høre Sunn O))). Musikken intensiveres langsomt. Der opstår små forskydninger og digressioner. Ensformigheden begynder at briste. Deres massive lydovergreb bliver en tilstand, hvor man mister fornemmelse for tid og sted.

Sonisk horroroplevelse
Og når så livevokalisten, ungarske Attila Csihar, der også er kendt som sanger i de norske black metal-legender Mayhem, begynder at messe som en ypperstepræst til et okkult ritual i et satanisk broderskab, bliver den soniske horroroplevelse total. Undertiden bryder han monotonipanseret med psykotiske, mareridtsagtige primalskrig, som får det til at løbe iskoldt ned af rygsøjlen.

Folk i det røgfyldte Studie 2 håndterer mødet med denne ekstreme musik meget forskelligt. Nogle bliver rastløse og vandrer hvileløst omkring, andre smider skoene, lægger sig ned og forsøger at gøre sig det lidt komfortabelt. Og endnu andre sætter sig ned, lukker øjnene og sygner hen i en meditativ tilstand. Det er vanskeligt helt at finde ud af, hvordan man bedst griber denne udmattelsesproces an. Skal man forsøge at bekæmpe den, eller skal man give sig hen til den med paraderne sænket?

De drøje basdroner går lige i mellemgulvet. Jeg begynder at føle mig søsyg. Kvalmen kommer langsomt. Og derefter koldsveden. Den transcendentale musik begynder at fucke min krop op. Guitaristerne Stephen O’Malley og Greg Anderson hæver guitarerne over deres hoveder som sværd. De tvinger flæsende feedback ud af dem. Frekvenserne bløder. Vi får stygge musikalske prygl. Violette lyskegler fra Attilas kostume flakker rundt i loftet som ildfluer. Vanviddet lurer.

Efter to timer slutter mareridtet. Normaliteten vender tilbage. Kvalmen forsvinder. Jeg har en svag hylen for ørerne på trods af, jeg har haft ørepropper i hele tiden. Min følgesvend udbryder: »Det var en udfordrende prøvelse, man dog ikke ville have været foruden«. Og jeg kunne kun give ham ret. Sunn O))) er et ekstremt krævende møde – men også en virkelig anderledes og dragende koncertoplevelse. Når man kommer ud på den anden side, var det alle anstrengelserne værd.

Hvem: Sunn O)))
Hvor: Studie 2 Koncerthuset, lørdag.