Anmeldelse: »Evolution« er en surrealistisk bio-gyser

Pubertet, havets mysterium og og et monokønnet samfund er elementer i Lucille Hadzihalilovic’ surrealistiske bio-gyser »Evolution«.

»Evolution« har mange underskønne, men også foruroligende billeder. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Tiårige Nicolas bor på en forblæst ø, der tilsyneladende udelukkende bebos af kvinder og unge drenge som han selv. Moderen har matte, sorte øjne uden bryn og fodrer ham med en diæt, der består af blå, mosede regnorme. Det er ikke uhyggeligt i bøh!-mæssig forstand, men det er creepy, særligt da Nicolas bliver indlagt på et nedslidt hospital, hvor han udsættes for uforklarlige operationer.

Læs også: Anmeldelse: »Den lille pige og profeten« er en knaldperle af en animationsfilm

Historien fortælles gennem Nicolas øjne, så vi skal selv samle stumperne af historien i Lucille Hadzihalilovic’ surrealistiske gyser »Evolution«, der anslår et hav af temaer såsom pubertet, oceanernes rolle i evolutionen og muligheden for et monokønnet samfund.

Læs også: Anmeldelse: "I Saw the Light" er en kedelig film om spændende countrystjerne

Der er mange foruroligende, men også underskønne billeder, for eksempel af undervandsflora. Tænk på en kombination af den danske maler Michael Kviums psykiske vanskabninger og instruktøren David Cronenbergs forkærlighed for kropslige transformationer – så er man ret tæt på at vide, om det falder i ens smag.

Hvad: Evolution. Hvem: Af Lucille Hadzihalilovic. Hvor: Flere biografer landet over, heriblandt Gloria, Vester Vov Vov, Valby Kino, Ishøj Bio.